Gå til hovedindhold
Du er her:

Kunst

Bliv en del af kunsten i byrummet eller på en af kommunens kulturinstitutioner

Donna Grey, Skulptur af Leif Sylvester 2010; Sophienholm
Kunst - her Donna Grey, Skulptur af Leif Sylvester 2010; Sophienholm

Sophienholm

Nyd en kunstudstilling på Sophienholm og en gåtur i den romantiske have og skulpturpark med udsigt til Bagsværd Sø. Året rundt udstiller markante kunstnere deres værker på Sophienholm, ligesom der er mulighed for at opleve kunsthistoriske udstillinger, kunstforedrag og kunstworkshops.

Læs mere om: Sophienholm

På sporet af skulpturer

I Lyngby-Taarbæk er der mere end 50 skulpturer placeret rundt omkring i kommunens parker og på pladser, skoler og kirkegårde. Skulpturerne spænder over en periode på mere end 150 år. Den ældste er fra 1859, nemlig Otto Evens skulptur 'En neapolitansk fisker' på Rustenborgvej. Den nyeste er fra 2016 og udgør en træskulpturlegeplads på Sophienholm.

Tag på skulptur-tur og oplev de enkelte skulpturer under åben himmel med et oversigtskort og en folder i hånden. 

Læs eller download: På sporet af Skulpturerne

Kunstforening

Lyngby Kunstforening er en kommunalt støttet frivillig forening, som årligt præsenterer et omfattende udstillingsprogram med professionelle såvel som upcoming samtidskunstnere. Foreningen har til huse i portnerboligen på Sophienholm.

Besøg Kunstforeningens hjemmeside

Billedskole

På Lyngby-Taarbæk Musik- og Billedskole arbejdes der med billedkunst i bred forstand, med vægt på fordybelse, at lære de forskellige håndværksmæssige færdigheder og evnen til at bruge fantasien og arbejde eksperimenterende. Undervisningen foregår i Sophienholms unikke kunstneriske miljø, hvor der også er mulighed for at bruge husets skiftende kunstudstillinger og skulpturpark som inspiration.

Læs mere om billedskolen

Kulturelle arrangementer

Følg med i de mange kulturelle arrangementer og aktiviteter, som tilbydes af Lyngby-Taarbæks kulturinstitutioner, foreninger og aktører.

Læs mere om: kulturelle aktiviteter på biblioteket

Kirker

I Lyngby-Taarbæk findes seks kirker, som alle spiller en stor rolle ikke bare som kirker men som aktive og engagerenede kultursteder med arrangementer og aktiviteter for store og små.

Kunst-, arkitektur- og videnskabsruter på DTU

I anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820, har DTU i samarbejde med Lydpol udviklet en lydvandring om H.C. Ørsted rundt på DTU Lyngby campus. Her kan du blive klogere på H.C. Ørsted og hans opdagelse i et videnskabeligt, historisk og kunstnerisk perspektiv. 

DTU Plus

Download app’en DTU Plus og find et interaktivt kort over tre forskellige ruter og mens appen fortæller og giver indblik i kunst- og bygningsværker på DTU og ikke mindst i H.C. Ørsteds betydning for og tanker for universitetet for 200 år siden.

Ruterne er frit tilgængelige for alle inden for universitetets åbningstid.

Google Play

AppStore