Gå til hovedindhold
Du er her:

Kommunens historie

Lyngby-Taarbæk har en spændende historie, som fortæller om udviklingen fra et sogn med landsbyer, landsteder, kongelige slotte og industrialisering til en moderne forstadskommune.

Lyngby-Taarbæks historie

Naturforholdene omkring Mølleådalen har lagt grunden til kommunens industrielle udvikling, og Danmarks tidligste industrialisering. Side om side lå landsbyer, hvorfra bønderne dyrkede jorden, og ved fiskerlejet Taarbæk solgte fiskerne deres fangst på Gammel Strand. Landsteder og kongelige slotte prægede udviklingen fra 1700-tallet, og midt i kommunen ligger Dyrehaven med Eremitageslottet og parforcejagtsystemet, som er på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Fra 1930’erne blev den moderne forstadskommune anlagt med mange nye boligkvarterer, og i dag er industrien afløst af videnstunge virksomheder, som sammen med DTU fra 1960’erne er med til at understøtte Lyngby-Taarbæk som en vidensby med mange arbejdspladser. Lyngby har også gennem tiden udviklet sig til et handelscentrum med en livlig Lyngby Hovedgade med Magasin du Nord i 1961 og Lyngby Storcenter i 1973, som dækker et stort opland nord for København.

 

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Kommunalbestyrelsens mødesal med træ-relief, der fortæller om industriens vugge
Kommunalbestyrelsens mødesal med træ-relief, der fortæller om industriens vugge