Gå til hovedindhold
Du er her:

Rådhusets historie

Lyngby Rådhus er tegnet af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen og dele af rådhuset er i dag fredet.

Rådhuset

Rådhuset med dets karakteristiske krumme facade er bygget i årene 1939-41 på Lyngby Torv. Bygningen er opført i seks etager og er beklædt med grønlandsk marmor. Tagetagen er tilbagetrukket og beklædt med kobber.

Bag de store vinduer over indgangspartiet findes kommunalbestyrelsens mødesal, der fylder to etager i højden. Den lave udbygning på bagsiden var politistation fra 1941 til 1952.

Rådhusets historie begynder i 1910, hvor nogle fremsynede mænd købte den sidste ledige grund på Jernbanevej over for Lyngby Station, for at der engang kunne anlægges en vej fra stationen til Hovedgaden. I 1917 købte Lyngby-Taarbæk Kommune den såkaldte Feyerschous Eng med henblik på at anlægge et rådhustorv.

Arkitekt J. Magdahl Nielsen lavede den første plan i 1919, som dog blev revideret og afgrænset til den karakteristiske trekant, som er torvets udformning i dag, da viadukten på Buddingevej åbnede i 1923 og vejen førtes frem til Lyngby Hovedgade.

I 1923 blev der afholdt arkitektkonkurrence, som blev vundet af Tage Rue med forslag om en lille palæagtig bygning. Forslaget blev ikke gennemført i sin helhed, men randbebyggelsen med den monumentale udmunding i Hovedgaden blev opført i 1924 og 1929 af andre arkitekter men delvis efter Tages Rue idé. Da Lyngby i mellemtiden var vokset, valgte man desuden at opføre de to husrækker en etage højere end planlagt.

I 1938 blev der afholdt en ny arkitektkonkurrence. Lyngby-Taarbæks befolkning og bebyggelse var nu vokset så meget, at man ønskede et rådhus på seks etager for at rumme kommunens administration. Konkurrencen blev vundet og rådhuset derefter opført af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen. Når netop deres projekt vandt, skyldtes det dels, at det var lykkedes dem at skabe en flot mødesal ved at lade den gå igennem to etager, dels at trapperummet var udformet, så det lignede den rådhushal, man ellers var gået bort fra som besparelse. Samtidig var trappen trukket ud på bygningens bagside i et tårn, hvor der kunne tilbygges en ny fløj.

Lyngby Rådhus fik aldrig en tilbygning. På arkitekternes tegning er der vist en sal bag ved rådhuset med adgang fra trappetårnet. I 1960'erne, da man overvejede at bygge det kommende storcenter i området syd for rådhuset mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen, ville man bygge et 10 etagers højhus ud for rådhusets gavl med en overdækket gangbro imellem. I stedet valgte kommunen at leje sig ind i Lyngby Storcenter, der åbnede i 1973, i en 6 etagers administrationsbygning, som bygherren Jac. Hartmann opførte til formålet.