Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Musikkens verden

Der findes et rigt musikliv i Lyngby-Taarbæk Kommune. Læs mere om de forskellige muligheder for at udforske musikkens verden

Lyngby-Taarbæk har en stærk og traditionsrig musikprofil med et stort antal musikinteresserede borgere, en af landets største musikskoler, en lang række frivillige musikforeninger, udøvende bands, orkestre, kor m.v. Alle spiller en aktiv og stærk rolle i at tilbyde borgere og gæster et levende og engagerende musikliv.

Spillestedet Templet

Templet er et rytmisk spillested, som præsenterer levende musik af høj kvalitet og fungerer som dynamo for det lokale musikliv. Året rundt er der koncerter i Templet. Læs mere om Templet, koncerterne og mulighederne for at blive frivillig i musikkens verden.

Læs mere om Templet

Lyngby-Taarbæk Jazzklub

Lyngby-Taarbæk Jazzklub er en kommunalt støttet frivillig forening, der årligt udbyder et varieret og professionelt program af jazzkoncerter. Koncerterne afvikles primært i Templet eller på Stadsbiblioteket.

Læs mere på Lyngby-Taarbæk Jazzklubs hjemmeside

Lyngby-Taarbæk Musikforening

Lyngby-Taarbæk Musikforening er en kommunalt støttet frivillig forening, der årligt udbyder et varieret og professionelt klassisk program med kammermusik. Koncerterne afvikles på Stadsbiblioteket og i kirker.

Læs mere på Lyngby-Taarbæk Musikforening 

Bellmandagen

Hver sommer afholdes ved Sophienholm, på plænen ned til Bagsværd Sø, et stort udendørs musikarrangement som hyldest til Carl Michael Bellmans musik og digtning. Dagen tiltrækker publikum fra nær og fjern arrangeres af den frivillige forening Selskabet Bellman i Danmark, som afholder foredrag, koncerter & sangaftner med førende forskere, fremtrædende trubadurer og andre muntre mennesker i bl.a. Lyngby-Taarbæk.

Læs mere på Bellmann.dk

Orkestre

I Lyngby-Taarbæk findes en række store og dygtige amatørorkestre, som støttes økonomisk af kommunen og som årligt tilbyder borgere og gæster musikoplevelser af høj kvalitet. Læs mere om de forskellige orkestre på nedenstående links.

Undervisning på Musikskole

Musikskolen tilbyder undervisning til alle kommunens børn og unge mellem 0 og 25 år. Skolens tilbud omfatter blandt andet rytmik, undervisning i instrumenter og samspil.

Læs mere under Musik og Billedskole

Find musikforening, orkester, kor

I kommunens foreningsportal kan du finde mange af de frivillige kor og musikforeninger, der findes i kommunen. Herudover er det også muligt at synge i kor i flere aftenskoler.

Gå til Foreningsportalen

Øvelokaler

Foreningen Øvelokaler i Lyngby råder over tre øvelokaler, studie og MIDI-værksted, der er belliggende i Templet. Foreningen Øvelokaler arrangerer jævnligt koncerter og bandudveksling til glæde for upcomming musikere. Kontakt foreningen og meld dig ind, hvis du ønsker at anvende øvelokalerne.

Læs mere om øvelokaler i Templet