Gå til hovedindhold
Afgørelse

Offentliggørelse af tillæg nr. 8, Kongevejen 93, til Spildevandsplan 2014-2018

Kommunalbestyrelsen har den 6. maj 2025 godkendt tillæg nr. 8, Kongevejen 93, til spildevandsplan 2014-2018.

LTK logo

I forbindelse med plan for nyt byggeri på Kongevejen 93 er der behov for at fastlægge rammer for hvordan spildevands- og regnvandshåndteringen håndteres.

Tillægget omfatter ændret afgrænsning af kloakoplandet LY18 og nyt kloakopland LY161. 

Tillægget er udarbejdet for at fastlægge rammerne for spildevands- og regnvandshåndteringen for oplandet i forbindelse med ændringen af arealanvendelsen.

Opland LY 161 er udlagt til separatkloakering med regnvand helt eller delvist til faskine.

Kongevejen 93 er omfattet af lokalplan 310.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker fremover at udnytte området til publikumsorienterede erhvervsmål, administration og parkering.

Ændringen af kloakoplandet vil påvirke udledningspunkterne Ly R3 (separat regnvand), Ly R4 (overløb fra fælleskloak) og udløb fra Mølleåværket.

Her kan du læse tillæg nr. 8 Kongevejen 93 samt den tilhørende miljørapport.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af tillægget kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter offentliggørelse kan kommunalbestyrelsens afgørelse efter miljøvurderingsloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om hvorvidt afgørelsen opfylder lovens krav til indhold og procedure. Der kan derimod ikke klages over, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en plan, man ikke er enig i. Klage efter miljøvurderingslovens § 48, stk.4 skal indgives skriftligt inden fire uger efter offentliggørelse af det vedtagne tillæg til spildevandsplan. En klage har ikke opsættende virkning med mindre at klagenævnet bestemmer andet. 

Klagevejledning

Søgsmål til prøvelse af kommunens vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen kan indbringes for domstolene jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101 inden 6 måneder fra offentliggørelsens dato.

 

 

Webtilgængelighed

PDF-filerne på denne side er endnu ikke gjort webtilgængelige af hensyn til personer med funktionsnedsættelser - men er indtil videre gammeldags PDF-filer, som stadig kan læses af mange.

Hvis du har brug for en webtilgængelig udgave, så skriv venligst til byggesag@ltk.dk med link til denne side. Du vil modtage en opmærket udgave af filerne inden for ca. 5 arbejdsdage.