Ældre- og Omsorgsudvalget har på baggrund af en anmodningssag fra Socialdemokratiet bedt forvaltningen om at forelægge en sag, der beskriver de konkrete rammer for etablering af bestyrelser på kommunens plejecentre og hjemmeplejen, jf. Ældre-og Omsorgsudvalgsmøde d. 10. november 2022.

Med henblik på at få belyst sagen fra flere sider, har forvaltningen primo 2023 udsendt et spørgeskema til Seniorrådet, Handicaprådet, Ældre Sagen, pårørende til demensramte, fællestillidsrepræsentanter på Ældreområdet, plejecenterledere og hjemmeplejechef, jf. meddelelse på Ældre-og Omsorgsudvalgsmødet d. 9. februar 2023.

Forvaltningen forelægger i april 2023 en sag til drøftelse baseret på de indkomne høringssvar og erfaringer fra andre kommuner.

Trænings- og rehabiliteringscenteret har førsteprioritet til at bruge varmtvandsbassinet til træning af borgere. Derudover anvendes bassinet af kommercielle aktører, der betaler for anvendelsen, samt af lokale foreninger og aktører.

Det søges løbende kommunikeret til lokale foreninger og aktører, at der er mulighed for at benytte bassinet i de ledige tider. I tabellen (PDF) fremgår det, hvem der er bruger af varmtvandsbassinet og i hvilke tidsrum.

Kommunen har i alt 21 ægteparboliger, som er fordelt på følgende lokationer:

• Plejecenter Baunehøj: 1 på somatisk afdeling og 2 på demensafdeling
• Plejecenter Bredebo: 1 på somatisk afdeling og 3 på demensafdeling
• Plejecenter Solgården: 6 på somatisk afdeling
• Plejecenter Virumgård: 8 på somatisk afdeling

I aftalen med produktionsselskabet står der følgende ift. kreditering:

”Producenten drager omsorg for, at LTK krediteres i seriens eftertekster som følger: Produceret med støtte fra Lyngby-Taarbæk Kommune”

Svar på spørgsmål 1 og 2

I Budget 2023-2026 blev der besluttet en opnormering af psykologbemandingen i PPR svarende til fire årsværk. PPR består ud over psykologerne af logopæder, to-sprogskonsulenter, motorikvejledere fys- og ergoterapeuter samt Specialpædagogisk Korps.

De to faggrupper, der kaldes hyppigst på, er specialpædagogerne og psykologerne. Da der er et stigende antal børn i mistrivsel, ses dette i efterspørgslen og dermed også i en øget ventetid.

Der er på nuværende tidspunkt ikke data på ventetiden. Psykologgruppen er fra starten af 2023 begyndt at indsamle data på ventetiden og specialpædagogerne vil begynde i dette halvår. Forvaltningen vil derfor senere på året kunne medtage disse data i den ledelsesinformation, der udarbejdes på dagtilbudsområdet og forelægges Dagtilbudsudvalget halvårligt.

Forvaltningen bemærker, at ventetiden hurtigt kan ændre sig. Fx kan bare én tilflytter med store specialpædagogiske behov eller behov for en psykologisk indsats betyde en ændret prioritering af personaleressourcer, der vil betyde øget ventetid for andre, og omvendt frigives der en del specialpædagogiske timer, når der sker et ryk af børn fra dagtilbud til skole, da specialpædagogerne i Specialpædagogisk Korps alene er tilknyttet dagtilbuddene, hvilket betyder et fald i ventetid for de øvrige børn.

Psykologbetjening

Udover det stigende antal børn i mistrivsel, der har øget efterspørgslen efter psykologer, og dermed ventetiden, har der de seneste år, især på dagtilbudsområdet, været en stor udskiftning af psykologer. Der ses nu en kontinuitet i psykologgruppen, hvilket betyder færre skift. Dette medvirker til at sænke ventetiden.

Ansættelse af psykologer efter tildeling af yderligere ressourcer fra 1. januar 2023 er ved at være afsluttet, og psykologbemandingen er derved ved at være på plads. Der er samtidigt det seneste år foretaget en omstrukturering af psykologbetjeningen på dagtilbudsområdet, så der nu er oprettet stillinger, hvor nogle af PPR psykologerne alene betjener dagtilbudsområdet. Dette vurderes at have haft betydning for, at det har været muligt at rekruttere erfarne psykologer, der kan træde hurtigere end i sagerne end en nyuddannet.

Det forventes med den besluttede opnormering samt kontinuiteten i gruppen, at der inden for det næste halve år kan ses en nedgang i ventetiden. Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, om ressourcerne er tilstrækkelige, men vurderingen er, at opnormeringen vil betyde en markant nedgang i ventetid.

Specialpædagogerne

Hvad angår specialpædagogerne ses der i øjeblikket på, om en anden anvendelse af ressourcerne kan være med til at nedbringe ventetiden på specialpædagogerne. Der må dog forventes en længere ventetid i takt med at antallet af børn med udfordringer øges, samtidig med at opgaven skal håndteres inden for samme økonomiske ramme / personaleressourcer som hidtil. Der arbejder derfor sideløbende på indsatser omkring at højne de generelle pædagogiske kompetencerne i daginstitutionerne indenfor dette område.

Efterfølgende har KL oplyst, at tilskud til Seniorrådet har været en del af bloktilskuddet siden oprettelsen i 1995.

1. Hvor mange af de penge der er brugt på renoveringen var øremærket til Rustenborgvej 15 og hvor kom eventuelle øvrige midler fra?

   Renoveringen er foretaget via afsatte midler til vedligehold af kommunens udlejningsejendomme. Afsatte midler er genereret af hensatte midler til vedligehold via huslejeindtægter.
    

2. Hvor mange midler er tilbage i puljen vi har taget fra?

   Der er ikke tale om en pulje. På baggrund af tilstandsrapporter for de kommunale udlejningsejendomme, udarbejdes 10-årige vedligeholdelsesplaner, som danner grundlag for et vedligeholdelsesbudget på de enkelte ejendomme (jf. lejeloven).
    

3. Hvad vurderes en eventuel salgspris på Rustenborgvej 15 at være?

   Ejendommen er ikke vurderet og indgår i henhold til de politisk godkendte ”Principper for kommunens ejerskab af udlejningsejendomme mv.” (ØK 20. juni 2019) under kategori 1: Ejendomme som fastholdes ud fra et strategisk perspektiv om fremtidig anvendelse - campustanken.
    

4. Hvor mange ansatte har sin faste kontorplads på Rustenborgvej?

   18 arbejdspladser, herunder mindre værksted i underetagen for driftsfolkene.
    

5. Til sammenligning hvad har det så kostet at istandsætte T12?

   T12 er ikke totalt istandsat, men ombygget i et omfang, så det har været muligt at genhuse så mange af rådhusets medarbejdere som muligt frem til, at rådhuset er færdigrenoveret.

   Der er brugt i alt 6.148.000 kr. på ombygningen og 224.000 kr. på kantinen.

   Det er primært etagerne 3.-6. sal, som er blevet ombygget. Her er fjernet en del vægge med det formål at skabe plads til flere arbejdspladser.

   På etagerne stuen-2. sal er der udført mindre arbejder.

   Kantinen er blevet udvidet med et ekstra lokale, indretningen er ændret, og der er indkøbt nyt udstyr. Dette med henblik på at skabe de nødvendige rammer for at servicere de ekstra medarbejdere, der er flyttet ind i huset.

   Følgende er udført:

   • 3.-6. sal: Nedrivning af 9-15 vægge på hver af etagerne. Etablering af 5 glasvægge pr. etage, ved møde- og fleksrum. Opførelse af nye køkkener på hver etage. Etablering af ny strøm til de ekstra arbejdspladser.
   • 1.- 2. sal: Opførelse af nye køkkener på begge etager.
   • Stueplan: Nedrivning af 2 vægge i området bag ved Borgerservice for at skabe rum til 18 arbejdspladser. Etablering af ny strøm til de ekstra arbejdspladser. Etablering af nyt callcenter i Borgerservice. Opførelse af to køkkener i hhv. Borgerservice og ved det nye store kontor.
   • Kantine: Inddragelse af ekstra lokale, nyindretning af området samt indkøb af nyt udstyr.
      
6. Hvor mange ansatte har kontorplads der?
   • 3.–6. sal: Inden ombygningen var der ca. 185 arbejdspladser på etagerne 3. – 6. sal svarende til det antal medarbejdere, der arbejdede på etagerne (der blev ikke arbejdet med ratio). Efter ombygningen er der nu ca. 280 arbejdspladser på etagerne 3.– 6. sal. De deles mellem ca. 325 medarbejdere.
   • 1.-2. sal: På disse etager findes der ca. 130 arbejdspladser.
   • Stueplan: Området bagved Borgerservice fungerede tidligere som callcenter og mødelokale. Efter ombygningen er der skabt 18 ekstra arbejdspladser, som i dag deles mellem 23 medarbejdere. Der blev samtidig etableret et nyt kontor til callcenteret i nærheden af de øvrige medarbejdere fra Borgerservice i stueplan. I alt findes der ca. 30 arbejdspladser i stueplan.

Svar på spørgsmål 1

Seniorrådet har brugt 95.019 kr. ud af et budget på 161.032 kr. i 2022, jf. Tabel 1. Derudover har hvert medlem af Seniorrådet i 2022 fået tildelt Ipads, som ikke er finansieret af Seniorrådets eget budget og er til låns. Kommunalbestyrelsen tager beslutning om overførsel af mindreforbruget på ca. 66.000 kr. fra 2022 til 2023 i forbindelse med behandlingen af kommunens samlede regnskab for 2022.

I 2023 er budgettet til Seniorrådet 167.400 kr., hvoraf 139.800 kr. er grundbevilling og 26.000 kr. er overførsel fra regnskab 2021.

Forvaltningen varetager sekretariatsbetjening såsom udarbejdelse og publicering af høringssvar og referat fra Seniorrådsmøder, bogføring af diæter, udlæg og kontorholdsudgifter, tilmelding til kurser, lokale- og mødebookning samt forplejning mv. Det eksakte timetal registreres ikke.

Svar på spørgsmål 2

Forvaltningen har ikke viden og/eller data om, om og hvornår et eventuelt tidligere tilskud til Seniorråd er overgået til bloktilskuddet. I bloktilskuddet til kommunen er heller ikke øremærket en andel til Seniorråd.

Budgettet til Seniorrådet håndteres isoleret fra den øvrige drift. Et eventuelt mer- eller mindreforbrug overføres sædvanligvis til det efterfølgende år. Dette skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den politiske behandling af regnskabet. Mer- og mindreforbrug fra 2018 fremgår af Tabel 2.

Skolevejsprojektet var oprindeligt planlagt til gennemførsel i 4. kvartal 2022. Udførslen blev dog udskudt, da det viste sig, at der var andet arbejde i området, der forhindrede gennemførslen af skolevejsprojektet.

Forvaltningen forventer det udført indenfor 1. halvår 2023.

Fokusbarnskemaer er en pædagogisk metode/et redskab, der anvendes i alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune

I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der ikke med ”fokusbarnskemaer” som en fælles kommunal metode/ tilgang.

Forvaltningen redegjorde i november 2022 i forbindelse med sag om ”Forslag til forenklinger i styringen på dagtilbudsområdet” for forvaltningsmæssige og lokalpolitisk besluttede krav til dagtilbuddene, der rækker ud over de fastsatte krav i Dagtilbudsloven. Som en del af redegørelsen udarbejdede forvaltningen ”Oversigt over lovgivning, lokalpolitiske og forvaltningsmæssige rammer på dagtilbudsområdet”. Gå til Dagtilbudsudvalgets møde den 30. november 2022 for at læse udvalgssagen og redegørelsen (bilag).

Metoder som anvendes i Lyngby-Taarbæk Kommune

Som det fremgik af sagen fra november 2022, arbejdes der i Lyngby-Taarbæk Kommune med én årlig trivselsvurdering af alle børn i dagtilbud. Indsatsen er sat i gang som en del af omstillingerne på det specialiserede børne- og ungeområde og specialundervisningsområdet (Omstillingsstrategien, Budgetaftale 2021-2024). Formålet er, vha. systematisk gennemgang af alle børn, at styrke opsporingen af og dialogen om børn i begyndende mistrivsel mhp. tidlig indsats og forebyggelse. Forvaltningen har lagt sig op ad anbefalinger fra Socialstyrelsen, som netop anbefaler systematisk trivselsvurdering af alle børn, hvilket ifølge forskning på området styrker den tidlige opsporing af børn i udsatte positioner og den tidlige indsats.

Derudover anvendes metoden Systematisk analyse af læringsmiljøer (SAL) på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet. Metoden bruges til at se på konteksten omkring barnet/ en børnegruppe bl.a. med det formål at styrke et mere rummeligt pædagogisk miljø. Der er ingen krav til, hvor ofte SAL bruges, men hvert dagtilbud skal alt efter størrelse have min. én SAL-tovholder. Brugen af SAL taler bl.a. ind i Strategi for tidlig forebyggende indsats og Den styrkede pædagogiske læreplans krav til at arbejde med et rummeligt læringsmiljø og dermed også omstillingerne på det specialiserede børne- og ungeområde og specialundervisningsområde.

Kursværdien af kommunens kapitalportefølje var den 31. december 2021 681,4 mio. kr. Ved udgangen af 2022 er kursværdien reduceret til 599,6 mio. kr., altså 81,8 mio. kr. mindre. Der er imidlertid i samme periode blevet udbetalt 11,6 mio. kr. til kommunen i rente og udbytte, hvorfor det reelle, men urealiserede, værditab i året 2022 kan opgøres til 70,2 mio. kr.

På baggrund af mange år med en god fortjeneste på porteføljen har det dog samlet set stadig været fordelagtigt for kommunen at have sin likviditet placeret som kapitalportefølje.

Værditabet i 2022 skal desuden ses i lys af store udsving i markedet. Således er porteføljens kursværdi pr. 16/1-2023 øget med 9,3 mio. kr. alene siden nytår.

Daginstitutionen Trinbrættet er beliggende på Lyngbygårdsvej 2-4, se oversigtskortet herunder.

Daginstitutionen består af to bygninger.

Bygningen beliggende på Lyngbygårdsvej 2 er placeret på vejareal, som ikke er omfattet af en lokalplan.

Lyngbygårdsvej 4, matr.nr. 12pr, er omfattet af Lokalplan 204 for en børneinstitution på Lyngbygårdsvej i Lyngby bydel. Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets anvendelse til offentligt formål, så som institutioner til børn og unge. Yderligere foreskriver lokalplanen, at det samlede etageareal ikke må overstige 1500 m2, og byggeriet skal opføres indenfor byggefeltet vist i lokalplanen – svarende til der hvor den nuværende bygning er placeret.

Oversigtskort Lyngbygårdsvej 2-4 - daginstitutionen Trinbrættet

Forvaltningen har været i kontakt med Per Aarsleff, der er entreprenør for Hovedstadens Letbane. Der har inden for de seneste 14 dage ikke været fortaget arbejder, der bør give vibrationer eller lignende så langt fra arbejdsområdet.

Forvaltningen har ikke modtaget henvendelser om støj eller vibrationer fra andre aktører i området, som fx Hempel, DTU eller Lundtofteparken.

Forvaltningen har på baggrund af henvendelsen ført tilsyn i området omkring Eremitageparken for at undersøge nærmere, om der kunne være andre arbejder i området, der kan have givet støj og vibrationer. Det har ikke været tilfældet.

I Lyngby-Taarbæk Kommune må entreprenører alene udføre støjende arbejder i tidsrummet mellem kl. 7-18 på hverdage og 7-14 om lørdagen. Udenfor dette tidsrum skal der søges om dispensation hos kommunen.

1. Byggeriet er ansøgt. Der er givet byggetilladelse og byggeriet er meldt påbegyndt.
2. Der er ansøgt om tilladelse til ændring af tagetage, facade og vinduer på eksisterede hus.
3. Der er meddelt tilladelse til opførelse af tilbygning til eksisterende enfamiliehus til helårsbeboelse ved udnyttelse af tagetagen, som indebærer forhøjelse af trempel, øgning af saddeltagets hældning samt etablering af to kviste på hver tagflade. Efter tilbygning vil bebyggelsen være i 1½ etager og med en forøgelse af etagearealet på 85 m².
4. Ejendommen er ikke omfattet af skovbyggelinje. Ejendommen er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinje fra et skåltegn*. Der dispenseres normalvis for fortidsmindebeskyttelseslinjer fra skåltegn, da det naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte med fortidsmindebeskyttelseslinjer ikke er relevant ved skåltegn, da skåltegn ofte er flyttet fra deres oprindelsessted. Dette er også tilfældet ved det konkrete skåltegn. Der er meddelt tilladelse og denne har været offentliggjort på kommunens hjemmeside. I alt tolv ejendomme ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen for det konkrete skåltegn.
   *Skåltegn er runde fordybninger, 5–10 cm i diameter, hugget ind i sten og klippevægge, som regel i forbindelse med helleristninger. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen, men forekommer også i sten-og jernalderen.
5. Det ansøgte byggeri vil kunne opføres i alle områder, der giver mulighed for byggeri i en etage samt udnyttet tagetage.
6. Indsigtsgener i forbindelse med byggeri handler om, hvorvidt der er tale om væsentlige indsigtsgener. Det vil altid være muligt at kigge ind til naboen i villaområder. Det er også vigtigt at nævne, at den enkelte ejer har en byggeret, og når den er overholdt, kan kommunen ikke nægte at meddele byggetilladelse. Det vil sige, at der ikke kan være tale om væsentlige indbliksgener i byggelovsmæssig sammenhæng, så længe byggeretten er overholdt. Det konkrete byggeri overholder byggeretten.
7. Der tages udgangspunkt i det naturligt terræn. Det vil sige, at så længe bygningen overholder højden i forhold til det terræn den står på, kan kommunen ikke nægte at meddele tilladelse. I de tilfælde, hvor der er så store terrænspring, at der skal indlægges et niveauplan, vil væsentlige indbliksgener være en del af de parametre, der ses på. I den konkrete sag, er der ikke indlagt niveauplan.
8. Da byggeretten er overholdt, og byggeriet i øvrigt ligger inden for det sædvanlige, skal der ikke foretages høring af naboer.
9. Forvaltningens interne overvejelser kan ses i bilag, disse er ikke statiske, da de netop revideres på baggrund af praksis med videre. Forvaltningen plejer således aldrig at udlevere disse, da det i så fald hurtigt vil føre til skøn under regel.
10. De afgørelser, der kommer fra diverse klageinstanser bliver løbende indarbejdet i kommunens praksis og procedurer. Desuden har kommunen et medlem i redaktionen for håndbog for byggemyndigheder, der netop ser på de afgørelser der kommer fra diverse rekursmyndigheder og andre retsafgørelser.

Forvaltningen har i udmeldingen til forældrene lagt sig op af anbefaling fra dagtilbudslederne (netværkskoordinatorerne) i forhold til fastsættelsen af denne dato.

Når netværkene skal udvælge, hvor fællespasningen skal foregå, så sker det med udgangspunkt i de børn, der har meldt behov for pasning ind.

Netværkskoordinatorerne har meldt tilbage, at selvom forældrene i løbet af januar og februar bliver bedt om at melde tilbage vedr. pasningsbehov, så sker der faktuelt mange ændringer i indmeldingerne omkring børnenes ferieafvikling helt frem til sommerferien, da

• der i familierne sker uforudsete ting, som de ikke allerede kan planlægge med i januar-februar
• der er øget indskrivning af nye børn lige efter tidlig skolestart, dvs. maj-juni, som der også skal tages højde for i den endelige planlægning

Det har derfor været netværkskoordinatorernes anbefaling til forvaltningen at vente til overblikket er mest muligt retvisende, hvilket det er erfaringen, at det først er omkring juni måned.

At forældrene bliver bedt om at melde pasningsbehov ind i primo 2023 skyldes hensynet til koordineringen af fællespasningen på tværs af institutionerne, herunder bemandingen med en kendt voksen samt personalets muligheder for også at kunne planlægge ferie.