Gå til hovedindhold

§17, stk. 4 – Udvalget for det specialiserede børneområde

Kommunalbestyrelsen har nedsat §17, stk. 4-udvalget for det specialiserede børneområde.

Indhold

    Om udvalget

    §17, stk. 4-udvalget er et rådgivende udvalg under Økonomiudvalget, som arbejder med det specialiserede børneområde, specialundervisning samt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udvalgets formål er at bidrage med viden, idéer og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke indsatsen for børn og unge med særlige behov og deres familier. Udvalget har særligt fokus på forebyggelse, kvalitet i tilbuddene, kapacitet og borgerdialog. Udvalget udvikler forslag til nye løsninger og initiativer med afsæt i viden, forskning, data og erfaringer fra praksis.

    Samarbejde og involvering

    En vigtig del af udvalgets arbejde er at inddrage de mennesker, der har viden og erfaring på området. Derfor mødes udvalget løbende med faglige eksperter, medarbejdere, forældre og andre videnspersoner. Gennem dialog, workshops og temadrøftelser samler udvalget forskellige perspektiver og erfaringer, som kan bidrage til at udvikle fremtidens indsatser og skabe bedre løsninger for børn, unge og familier i Lyngby-Taarbæk Kommune.

    De politisk udpegede medlemmer

    Der er udpeget 7 politiske medlemmer til udvalget:

    • Inge Duus Hjortlund (F), formand
    • Christine Dal Thrane (V), næstformand
    • Gitte Kjær-Westermann (B)
    • Lasse Lilja Vilhelmsen (C)
    • Bodil Kornbek (A)
    • Christian Bardram (C)
    • Sofia Osmani (C)