Borgerdialog - Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby
Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.
Kommunens borgere inviteres til at tage del i dialogen om tre aktuelle projektområder (Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205) på tre forskellige måder:
- Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside: Fordyb dig i detaljer omkring visionen og udviklingsplanen for fremtidens Kgs. Lyngby Centrum på ltk.dk – på siden om Fremtidens Kongens Lyngby
- Udstilling på Lyngby Rådhus: Kom og studér plancher hvor projekterne er beskrevet med tekst og visualiseringer. Udstillingen er åben fra 9. oktober til og med 30. oktober i Rådhusets åbningstid (mandag-onsdag: kl. 9.30-15, torsdag: kl. 9.30-17 og fredag: kl. 9-13.30)
- Åbent Hus med Byvandring: Oplev de tre aktuelle projektområder helt tæt på og gå med på byvandring rundt på de tre lokationer lørdag 24. oktober kl. 10-14. Arrangementet begynder på Rådhuset ved udstillingen, hvor du kan få et samlet overblik over de tre projekter. Derefter kan du høre korte oplæg ved tre projektstederne, hvor du kan stille spørgsmål.
Uanset hvor i Kommunen, man bor, er alle fælles om Kgs. Lyngby Centrum. Derfor er udviklingen netop her også vigtig for alle. Og derfor inviteres alle Kommunens borgere til at tage del i en dialog om fremtidens Kgs. Lyngby Centrum.
Læs mere om borgerdialog og de forskellige projekter
Fremtidens Kongens Lyngby
Siden giver dig et overblik i den udvikling, som er i gang med at virkeliggøre visionen om et levende og oplevelsesrigt Kongens Lyngby Centrum.
Billedtekst: Bykort over Kgs. Lyngby centrum med indsatte visualiseringer fra idéoplæg af de tre projektormåder; Jernbanepladsen, Gasværksvej skvarteret og Klampenborgvej 203-205. Lyngby-Taarbæk Kommune | MT Højgaard & COBE Architects | Danica Ejendomme, Over Byen Arkitekter og SLA | PFA, Kilden & Hindby og WERK. Lyngby-Taarbæk Kommune | MT Højgaard & COBE Architects | Danica Ejendomme, Over Byen Arkitekter og SLA | PFA, Kilden & Hindby og WERK.
Oversigt
- 24. okt. 2026
- 10:00 -14:00
Fakta om Borgerdialog lørdag 24. oktober
- Lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10-14
- Borgerdialog om byudvikling i Kgs. Lyngby Centrum
- Fokus på projekterne ved Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205
- Mødested: Lyngby Rådhus – byvandring rundt til de tre projektområder. Ved de tre projektområder vil der være medarbejdere og udviklere, der kan fortælle om planerne for de konkrete områder – og svare på spørgsmål fra borgere. På Lyngby Rådhus vil det være muligt at se en udstilling om projekterne samt møde både politikere, potentielle udviklere og kommunens medarbejdere
- Gratis kaffe til alle