Kystbeskyttelse

Det kræver en tilladelse fra kommunen, hvis du/I ønsker at ændre på en eksisterende kystbeskyttelse, vil tilføje en supplerende beskyttelse eller etablere en helt ny. Vedligeholdelse af en lovlig opført kystbeskyttelse kræver dog ikke ansøgning, så længe dimensioner og placering ikke ændres.

Du kan søge som enkelt grundejer eller gennem en fælles ansøgning sammen med andre grundejere, der dækker en sammenhængende kyststrækning. Det kræver, at I enige om et projekt og dets målsætning, metode, placering og hvordan det betales. Om det er en eller flere grundejere der ansøger vil det være dig/jer, der selv driver projektet, eller en rådgiver du/i har hyret til at bistå med det. Der findes en tredje mulighed, hvor I kan søge kommunen om at opstarte og drive et fælles kommunalt kystbeskyttelses projekt - se nedenfor.

Der er generelt et krav om at ansøgningsmaterialet skal være på digitalform – se lovbekendtgørelsen. Du/I kan hente ansøgningsskema, vejledning og samtykkeerklæring via følgende links:

• Ansøgningsskema for tilladelse til etablering af kystbeskyttelse
• Vejledning til ansøgningsskemaet
• Samtykkeerklæring

Forskellige typer af samtykke kan være påkrævet afhængig af situationen – det fremgår af dokumentet hvilken der skal sendes sammen med ansøgningen. 

Kontakt gerne Lyngby-Taarbæk Kommune før du ansøger, hvis du har spørgsmål til kystbeskyttelse, eller hvordan du ansøger.

Et kommunalt fællesprojekt er et, hvor flere ejendomme går sammen om kystbeskyttelse, og hvor kommunen har sat sig for bordenden for at drive projektet. Det kan enten være på anmodning fra fx en grundejerforening eller kommunen, der selv tager initiativet til at igangsætte projektet. I den type af projekter har kommunalbestyrelsen mandat til at få alle lodsejere med, også eventuelle ejere der ikke ønsker at deltage. Det følger bestemmelserne i Kystbeskyttelsesloven, og er til for at sikre, at der kan opnås en kontinuert og sammenhængende beskyttelse.

Taarbæk Borgerforening var medinitiativtager til, at der i 2021 blev igangsat et kommunalt fællesprojekt, men det blev lukket ned i 2025, da det ikke lykkedes at opnå bred opbakning til en fællesløsning, som var en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen vil fremme projektet. Du kan læse om fællesprojektet og finde tekniske rapporter om de kystbeskyttelsesmetoder der er blevet undersøgt/vurderet (kystmure, stensætninger, naturligt kystlandskab/sandfodring, mobile løsninger, undersøiske rev og kystparallelle bølgebrydere) via linket: Skitseprojekt til kystsikring i Taarbæk.

I Kystjuridisk FAQ, udarbejdet under skitseprojektet tilbage i oktober 2023, er blandt andet forskelle mellem private og kommunale fællesprojekter beskrevet.

Det meste af kyststrækningen ved Øresund i Lyngby-Taarbæk kommune har en kystbeskyttelse bestående af individuelle kystmure, stensætninger, små høfder, stenglacis og træbolværker - eller en kombination heraf. De fleste er etableret af tidligere generationer, men er i varierende grad blevet vedligeholdt og fremstår derfor meget forskellige i omfang, kvalitet og højde. Funktionen som højvandsbarriere udfordres - udover steder med lave eller manglede værn - af de mange overgange og åbninger ud til badebroer og båderamper, som i en stormflodssituation kræver manuel sikring med skot eller lignende.

Taarbæk Havn, som ligger på et lille fremspring på kysten, yder en vis bølgebeskyttelse på den kyststrækning der under en given vindretning ligger i læ af havnens moler.

Der er ikke nogen regler i kystbeskyttelsesloven der dikterer hvor høj et værn mod oversvømmelse skal være. Det afhænger af hvor udsat kysten er for stormflod, og værdien af det som ønskes beskyttet. I føromtalte skitseprojekt blev der arbejdet med et sikringsniveau (murkronekoten på højvandsværnet) der svarer til 100-års stormflodhændelse (højvande + bølger) for et kystbeskyttelsesanlæg med en levetid på 50 år. Dvs. at den forventede havstigning om 50 år på grund af klimaforandringer indgik i designgrundlaget. Ligeledes indgik en given kystbeskyttelsesmetodens evne til at reducere effekten af bølger inden de når ind til kystmurene.

Sidenhen har Kystdirektoratet opdateret Højvandsstatstikken, juli 2024 og DMI, Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning, januar 2025.

Benyttes disse opdateringer, sammen med bølgedata anvendt i skitseprojektet, er der i nedenstående tabel givet et skøn på hvor høj en kystmur skal være for at minimere risikoen for oversvømmelse under en 100-års stormflod (højvande + bølger) hvis den optræder i dag, om 20 år henholdsvis 50 år. Den kritiske bølgeretning i Taarbæk under stormflod er vurderet til at være fra nord nordøstlig retning, som optrådte under Bodil stormfloden tilbage i december 2013.

Eksemplet tager udgangspunkt i at kystbeskyttelsen alene består af en kystmur, evt. med en mindre stensætning foran, der ikke har nogen bølgereducerende effekt. Et skøn på, hvor høj murkronen skal være (sikringskoten), kan fås ved at lægge bølgehøjden til højvandsniveauet.

Tabel med bud på sikringskoten på kystmure i Taarbæk for at kunne modstå en stormflod, der statistisk forekommer én gang hvert 100. år. Disse estimater er beregnet for forskellige år, afhængigt af hvor meget havet forventes at stige. Det understreges, at tallene er usikre og skal opdateres løbende, i takt med de nationale myndigheder kommer med nye anbefalinger. Desuden anbefales at man i designfasen benytter aktuelle vanddybder og seneste opdaterede viden om bølge, strøm og sedimenttransport forhold i lokalområdet, herunder sandsynligheden for samtidige bølger fra kritiske retninger under stormflod, samt varigheden af disse, for at opnå et mere robust designgrundlag.

Bag tallene i tabellen:

For Taarbæk er højvandsstatistikken for Københavns Havn benyttet:

        100-års hændelse:  156 cm [140-170 cm]

Højvandet er angivet ift. Reference 90: Målt vandstand korrigeret for ændring i middel havniveau, dvs. den vandstand der ville være blevet målt hvis ekstremhændelsen var sket i år 1990. Tallene i parentes er
95 % konfidensintervaller for det centrale skøn på en hændelse med et gentagelsesinterval på 100 år.

Siden 1990 er havniveauet steget med ca. 6 cm (2025), når der fratrækkes det såkaldte isostatiske løft, dvs. post-glaciale landhævning som skyldes manglende vægt af isdækket fra sidste istid. Den effektive havstigning for Øresund/København er ca. 1,7 mm/år.  

DMI anbefaler et middelhøjt udledningsscenarie til brug i fremskrivninger af havstigningen. Anvendes data for DMI-station Øresund for dette scenarie, fås en havstigning om ca. 20 år (2045) på 19,2 cm siden 1990, og om ca. 50 år (år 2075) på 38,2 cm.  Tallene repræsenterer middelværdien af resultaterne fra de forskellige globale klimamodeller som DMI har fundet relevant at benytte i tilpasningen til danske forhold.    

Størrelsen af bølgerne, der optræder sammen med en 100-års stormflodshændelse, blev i skitseprojektet vurderet til at afhænge af hvor på kysten man befinder sig. Nord for Taarbæk Havn lød estimatet på bølgehøjden på 1 m (men i hjørnet mellem kyst og havnens nordre mole vil bølger støde sammen som kan give højere bølger). Lige syd for havnen ca. 0,5 m. Reduktionen skyldes lævirkning fra havnens moler sammenholdt med orienteringen af kystlinjen, som drejer svagt indad mod land, og den mindre vanddybde. Effekten af havnen mindskes jo længere sydpå man kommer, så ca. syd for Jollehavnen blev bølgehøjden vurderet til ca. 0,7 m.

Set i nationalt perspektiv hører kysten i Taarbæk ikke til et højrisiko område for oversvømmelser. På den baggrund, og sammenholdt med viden høstet fra skitseprojektet, vurderer kommunen at sammenføjning af kystmure, løbende forhøjelse af specielt de laveste mure, forstærkelse eller fornyelse, hvor de eksisterende kystmure er i ringe tilstand, kan være en farbar strategi på kort sigt, dvs. indenfor de næste 15-20 år. Men herefter er forventningerne til at havvandsstigningen, som indtil nu er oplevet som svagt lineært stigende, vil begynder at tage fart og stige eksponentielt. 

Mange af ejerne af kystejendomme i Taarbæk har i deres tilkendegivelser til en fælles kommunal kystbeskyttelsesløsning, vist interesse for at gå sammen med naboer i stedet, og danne små lokale kystbeskyttelseslag netop med sigte på at benytte og udvide den eksisterende kystsikring. Kommunen forventer derfor, at der i de nærmeste år vil indløbe fælles ansøgninger om etablering (forstærkning og forhøjelse) af privat kystbeskyttelse. 

På lidt længere sigt vurderer kommunen, at der bliver behov for at finde løsninger der er mere robuste overfor, ikke alene vand der kommer fra siden (havet), men også nedefra (grundvand og havvand der presses under kystmure) og fra oven (samtidig regn og skybrud). Altså en mere helhedsorienteret kystbeskyttelse, der kan tjene som en ny platform der kan bygges videre på i takt med de havstigninger der er i udsigt til den tid.