Helhedsplan for Sorgenfri bymidte

Lyngby-Taarbæk Kommune inviterede lokale aktører og interesserede borgere til møder i den lokale arbejdsgruppe. Der blev afholdt fire arbejdsgruppemøder i perioden fra maj til oktober 2019.

Arbejdsgruppen bestod af: 

• Afdelingsbestyrelsen Sorgenfrivang I
• Afdelingsbestyrelsen Sorgenfrivang II
• Ejerforeningsbestyrelsen Breidablik
• Afdelingsbestyrelsen Virumgaard
• Bestyrelsen VoresSorgenfri
• Virum Sorgenfri Handels- og Borgerforening
• Butikkerne på Sorgenfri Torv
• K/S Sorgenfri
• Bygningskulturforeningen
• Dansk Cyklistforbund
• Sorgenfri Kirke
• BaseCamp Student
• Pension Danmark /Aberdeen Standard Investments
• Danica Ejendomme
• Grundejerforeningen Skovbrynet 25-33
• Grundejerforeningen Sorgenfri Haveby

De unges bud på fremtidens Sorgenfri blev vist på udstillingen 'De unges visioner på Sorgenfri Torv' på Lyngby Rådhus i efteråret  2019. 

Du kan  se og downloade HUNDREDE UNGES VISIONER FOR FREMTIDENS SORGENFRI TORV her. (PDF er ikke webtilgængelig)

Udstilling var resultatet af en workshop, som blev gennemført d. 9. - 13. september, hvor elever fra Hummeltofteskolen deltog.

Efter Byværksted lørdag d. 31. august 2019 modtog forvaltningen indlæg fra:

• K/S Sorgenfri Torv - ejers supplerende synspunkt (PDF er ikke webtilgængelig)
• Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening (PDF er ikke webtilgængelig)
• Jens Søderdahl (PDF er ikke webtilgængelig)
• K/S Sorgenfri Torv - Forslag fra ejerne (PDF er ikke webtilgængelig)
• Niels Wellendorf (PDF er ikke webtilgængelig)
• Vores Sorgenfri (PDF er ikke webtilgængelig)
• Aberdeen Standard Investments (PDF er ikke webtilgængelig)
• Dansk Cyklist Forbund, Niels Wellendorf (PDF er ikke webtilgængelig)
• Kirsten Ottar Jensen (PDF er ikke webtilgængelig)
• Henriette Maul Jensen (PDF er ikke webtilgængelig)
• Rasmus Wiuff (PDF er ikke webtilgængelig)
• Ellen Frederiksen (PDF er ikke webtilgængelig)

Se også de unges visioner her. (PDF er ikke webtilgængelig)

Der var solskin, is og mange borgere til byværkstedet d. 31. august 2019. Ca. 200 - 250 borgere var mødt op for at deltage og drøfte fremtiden for Sorgenfri bymidte. Der var en god stemning med en blanding af oplæg, byvandring i mindre grupper og skattejagt.

Byværkstedet var tænkt som et alternativ til det mere traditionelle borgermøde - en invitation til dialog med borgerne i øjenhøjde. Byværkstedet blev afholdt på Sorgenfri Torv, hvor kommunen deltog sammen med kommunens rådgivere for at høre borgernes synspunkter på nutiden og fremtiden for området.

• Grundlag for ny helhedsplan - rapport fra Byplanudvalgsmøde d. 4. december 2019 (PDF er ikke webtilgængelig)

• Oversigt over gældende lokalplaner (PDF er ikke webtilgængelig)
• Lokalplan 261 Ny center- og boligbebyggelse på Hummeltoftevej 14
• Lokalplan 268 for ny center- og erhvervsbebyggelse på Hummeltoftevej 47
• Lokalplan 102 for den sydlige del af bydelscentret i Sorgenfri bydel
• Lokalplan 93 for et område ved Sorgenfri Station

30. april 2020 - Kommunalbestyrelsen

• Referat af kommunalbestyrelsesmøde 

Se beslutning og bilag til sag under dagsordenspunkt 7 Grundlag for ny helhedsplan for Sorgenfri bymidte (Beslutning).

4. december 2019 - Byplanudvalgsmøde

• Protokol (PDF er ikke webtilgængelig)

9. oktober 2019 - Byplanudvalgsmøde

• Drøftelse af scenarier (PDF er ikke webtilgængelig)
• Præsentation (PDF er ikke webtilgængelig)

15. maj 2019 - Byplanudvalgsmøde

• Justeret tids- og procesplan (PDF er ikke webtilgængelig)

10. april 2019 - Byplanudvalgsmøde

• Plan for en ny helhedsplan for Sorgenfri, herunder nordtorv og sydtorv (PDF er ikke webtilgængelig)

13. marts 2019 - Byplanudvalgsmøde

• Proces- og tidsplan for udviklings- og helhedsplan for Sorgenfri (PDF er ikke webtilgængelig)

29. november 2018 - Kommunalbestyrelsesmøde

• Igangsættelse af ny planproces (PDF er ikke webtilgængelig)

2019

• Opsamling fra åbent hus arrangement den 30. marts 2019, herunder fokusgruppemøde vedr. Sorgenfri (PDF er ikke webtilgængelig)

2018

• Detailhandelsanalyse for Lyngby-Taarbæk Kommune på Byplanudvalgsmøde den 10. oktober 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Hummeltoftevej - Skitseprojekt - Teknisk notat - bilag til Teknik og Miljøudvalg den 19. september 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Tegning - bilag a til Teknik og Miljøudvalg den 19 september 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Tegning - bilag b til Teknik og Miljøudvalg den 19 september 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Vejprojekt Teknik og Miljøudvalg den 19 september 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)
• Detailhandelsanalyse pr. april 2018 (PDF er ikke webtilgængelig)

2016

• Miljørapport - Hummeltoftevej 14 - Lokalplan 261 (PDF er ikke webtilgængelig)
• ViaTrafik Notat (PDF er ikke webtilgængelig)

2014

• ICP notat e-handel (Institut for CenterPlanlægning) (PDF er ikke webtilgængelig)

2013

• Miljørapport - Lokalplanforslag 276 og kommuneplantillæg 26-2013 (PDF er ikke webtilgængelig)

Da DSB midt i 1930’erne elektrificerede strækningen mellem København og Holte, blev der i samarbejde med DSB også fastsat placering af de nye S-togsstationer i Virum og Sorgenfri.

Udbygningen startede i Virum på baggrund kommuneingeniør J.A.C. Rastrups byplan for Virums udbygning fra 1935. Udbygningsperioden var planlagt til ca. 30 år, men det kom til at gå hurtigere. Boligmanglen satte skub i udviklingen, og allerede i 1950’erne var Virum så godt som udbygget, og udbygningen kom nu til at koncentrere sig i Sorgenfri-området.

Ved Sorgenfri Station lå allerede siden 1937 ejendommen Brejdablik, og under krigen var man begyndt at bygge langs de første veje mellem Virumvej og Hummeltoftevej (Kongestien, Hybenvej, Kvædevej og Kaplevej). Omkring 1950 var det meste af arealet bebygget, og Virum Stationsvej og Grønnevej blev ført igennem fra Virumvej til Hummeltoftevej som de nye boligkvarterers hovedveje.

Bebyggelsen Sorgenfrivang I blev taget i brug i 1953 med 307 lejligheder. Af højhusene Sorgenfrivang II blev den første blok taget i brug i 1957, den anden 1959 og den tredje i 1960, i alt 427 lejligheder. Etplansrækkehusene Sorgenfrivænget blev opført i 1960.

Ligeledes i 1950’erne tog man fat på arealet syd for Hummeltoftevej ned imod Åmosen, hvor vejene Hummeltoften, Åmosebakken og Skovtoftebakken bebyggedes i årene 1954-57. I 1950’erne opførtes Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen for at aflaste Virum Skole.

Udbygningen af Sorgenfri-området medførte ligesom i Virum ønsket om en kirke, og i 1952 blev der nedsat en kirkekomité. Da Hummeltofteskolen blev taget i brug i 1953, begyndte man at holde gudstjenester i skolens sal oven over den daværende indkørsel, imens man forberedte kirkebyggeriet. Grundstenen til Sorgenfri Kirke blev lagt den 11. september 1965, og den 18. december 1966 indviedes kirken, der er tegnet af arkitekt Tyge Hvass. Kirken er bygget over en femkantet grundplan med sydsiden udformet som en skibsstævn. 

En foreløbig afslutning på denne fase af byudviklingen blev nået i 1964-66 med udvidelsen af Sorgenfri Torv og opførelsen af Sorgenfri Kirke. Herefter opstod en stilstand i byggeriet. Der var ikke flere åbne arealer at bygge på, og byggegrunde kunne kun skaffes ved udstykning af gartneriet og private haver og parker.

Virumgård var fra 1914 Statens forsøgsgård, men i 1968 flyttede forsøgsvirksomheden til Foulum i Jylland, og virumgård blev frigjort til andre formål. Den daværende rigsantikvar P.V. Glob havde en plan om, at Nationalmuseet skulle overtage Virumgårds marker til en samlet udflytning af museet, men statsminister Jens Otto Krag valgte i stedet at tilbyde, at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne købe arealet som en delvis kompensation for statuens ekspropriation af Lundtoftesletten til DTU.

Lyngby-Taarbæk Kommune købte Virumgårds jorder i henholdsvis 1967 og 1973, men lod i en årrække forpagteren af Dyrehavegaard dyrke arealet. Virumgårds jorder udgør et areal på i alt ca. 34 ha.

I 1970 afstod kommunen dog en byggegrund til en ny politistation og retsbygning som erstatning for den ellers ikke særlig gamle bygning på Klampenborgvej, der blev nedrevet for at give plads til Lyngby Storcenter.

Kommunen udskrev i september 1977 en offentlig idékonkurrence om en bebyggelsesplan for Virumgård. Det skete, efter at mulighederne for en udnyttelse af arealet til bymæssige formål var blevet undersøgt.

Hovedidéerne fra vinderprojektet dannede grundlag for udbygningen af området. Hovedstrukturen blev fastlagt med en anvendelse af området til både erhvervs-, bolig-, offentlige og rekreative formål. De enkelte bebyggelsesafsnit adskilles af grønne kiler, der er placeret i en vifteform ud fra et centralt grønt område, der både indeholder en park, kolonihaver samt et idrætsområde.

Udbygningen blev fastlagt ved lokalplanlægning i 1982, men frem til 1986 blev der udarbejdet mere detaljerede lokalplaner for de enkelte boliggrupper. I slutningen af 80’erne blev der udarbejdet nye lokalplaner for erhvervsområdet, og i 1993 blev der vedtaget en lokalplan for en ny børneinstitution. Den hidtil gældende lokalplan 21 for plejehjem, kollektivboligerne samt rets- og politibygningen blev vedtaget i 1982.

Der er etableret en hovedsti igennem området med forbindelse fra Hummeltofteskolen til Kongevejen, og via områdets interne stier er der forbindelse til Sorgenfri stationscenter og S-stationen.