Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Kommunale arealer

I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi at øge det grønne element og dermed biodiversiteten i byrummene, så træer, buske og blomster bliver en integreret del af bybilledet og livet i byen. Som borger eller som besøgende i kommunen vil du opleve, at noget bliver fjernet, noget bliver stående og nogle arealer bevidst bliver udlagt til gavn for insekter, flora og fauna. Du vil derfor møde et ændret bybillede.

 

Vejbed
Vejbed

En mangfoldig og rig natur er afgørende for liv på jorden. Øget biodiversitet bidrager til ren luft, frisk vand, sund jordbund og bestøvning af afgrøderne. Det er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af klimaforandringer og i at mindske påvirkningen af naturkatastrofer. Kommunen har derfor besluttet at igangsætte en række initiativer på de kommunale arealer, der skal understøtte dette vigtige arbejde. Initiativerne vil løbende blive taget op til overvejelse. Følg med her på siden hvor du kan læse mere om de enkelte tiltag og deres bidrag til øget biodiversitet. Er der noget, der undrer dig, er du velkommen til at kontakte os på bio@ltk.dk.

Initiativer

  • Veteranisering af træer

    Beskrivelse

    Man kan gennem påførte skader af større eller mindre omfang skabe mikrolevesteder med råd i levende træer, og dermed fremskynde udviklingen af hultræer, såkaldt veteranisering. Træer kan veteraniseres på flere forskellige måder alt efter art og det område de er placeret i. I Lyngby-Taarbæk Kommune bruger vi Nature Based Solutions (NSB), dvs. metoder der efterligner de processer der forekommer i naturen.

    Metoder til veteranisering:

    • Afbrænding
    • Ringning
    • Afrivning/bortsprægning/ topkapning
    • Stammeskader

     

    Gevinst

    Vi fremmer diversiteten i træbevoksningen ved at skabe træruiner med biotoper til svampe, insekter, hulrugende fugle.

    Fra kommunens bæredygtigheds- og træstrategi:

    Kommunens træstrategi støtter desuden op om mere biodiversitet og muligheder for varieret rekreation. Det er blandt andet besluttet, at træer af en vis størrelse, der fældes på offentlige arealer, så vidt muligt skal erstattes.

  • Etablering af insekthoteller

    Beskrivelse

    Insekthoteller skabes ved at lave en eller flere bunker af sten og grene i forskellig størrelse og tilføre grus i et sådant omfang at huller og hulrum fyldes op. Der sås urter helst værtsplanter eller nektarrige planter i gruset.

    Gevinst

    I insekthotellerne skabes der gode vilkår for insekter mht. overvintring, opvarmning i foråret samt fødemuligheder i nærområdet.

  • Etablering af stepping stones

    Beskrivelse

    I meget urbant miljø med meget asfalt og bebyggelse kan der etableres stepping stones. Det vil sige små mikrohabitater, der typisk etableres i vejarealer eller områder med meget belægning. Disse skabes ved at udlægge sten, næringsberiget grus eller plante stauder som f.eks. katteurt og hjemmehørende urter. Alternativt kan de også skabes ved udsåning af urter eller plantning af hjemmehørende stauder omkring vejtræer.

    Gevinst

    Mikrohabitater indpasset i det urbane miljø, typisk i tilknytning til vejarealer og områder med meget belægning. Stepping stones muliggør forskellige artes spredning.

  • Etablering af formidlings-biotoper

    Initiativ

    En biotop er kendetegnet ved bestemte økologiske forhold, f.eks. jordbund, vand, temperatur og næring. Det er altså de ydre forhold, der bestemmer hvilke arter, der kan holde til i det pågældende levested. Nogle af vores vigtigste biotoper i Danmark er skov, strand, sø, agerland, fugtig eng, mose, overdrev og å. Skoven er måske den biotop, vi bedst kender. Der vil blive etableret biotoper forskellige steder i kommunen med mulighed for at borgere og andre interesserede kan besøge disse lokationer.

    Gevinst

    Flere forskellige biotoper etableret tæt på hinanden giver gode formidlingsmuligheder omkring biotopernes forskellige udseende og naturværdi. 

  • Omlægning til skånsom græsslåning

    Initiativ

    Kommunale arealer får slået græs med metoder, der er mere skånsomme for insektfaunaen og fremmer blomstrende urter.

    Slåning af naturgræs med opsamling enten vha.

    1. skiveklipper
    2. slagleklipning

    Gevinst

    Insekter, sommerfugle og bier trives bedre, når græsset har forskellige længder, og de trives endnu bedre, hvis der også sås lidt forskellige blomster og urter i plænen. Blandt andet foretrækker sommerfuglen at lægge sine æg i langt græs. Det giver derfor god mening kun at slå græsset i begrænset omfang. Det er optimalt at lade store områder af græsplænen være uslået, gerne områder på for eksempel 30 kvadratmeter. Græsset bør kun slås 2 gange om året.

    1. Skiveklipper er mest skånsom for insektfaunaen og klippes der i ultimo august kan det afklippede materiale blive liggende og smide frø inden det presses til baller og bortskaffes. Det giver større frøkast og mulighed for, at larver og insekter kan søge i sikkerhed, så de ikke bliver fjernet sammen med det afklippede plantemateriale.
    2. Slagleklipning. Da ikke alle arealer egner sig til skiveklipning f.eks. vejrabatter, arealer med træopvækst eller ujævne arealer kan slagleklipning bruges som alternativ. Denne metode er dog ikke så skånsom for insektfaunaen. Det afklippede materiale samles op i en vogn og bortskaffes.
  • Etablere ekstensivt plejede arealer

    Initiativ

    Lysåben natur med blomstrende urter vedligeholdes ved at fjerne fx dødt græs og blade, så beplantningen får lov til at vokse.

    Gevinst

    Bidrager til høj artsrigdom, lysåbenhed og dominans af urter.

  • Afbrænding af græsarealer

    Initiativ

    Man kan anvende afbrænding af græsarealer som driftsmetode.

    Gevinst

    Afbrænding skaber optimale vilkår for fremspring af blomstrende urter, da græsvæksten bliver sat tilbage og jorden blotlægges. Specielt perikon, mussevikke og rødknæ tilgodeses ved afbrænding. Den afbrændte flade er sammen med blotlægning af jorden med til at skabe bedre vilkår for vilde bier som for størstedelens vedkommende er jordrugende. Blotlægningen gør at det er nemmere for bierne at komme til at grave deres huler og den sorte flade giver højere jordtemperaturer hvilket tilgodeser ynglens udvikling. Udover at afbrænding er med til at udpine jorden for kvælstof, er det fosfor- og CO2-neutralt.

  • Assisteret såning langs vejarealer

    Initiativ

    Græstørv fjernes langs eksisterende og nyanlagte vejarealer, og der sås blomstrende urter.

    Gevinst

    Assisteret udsåning er nødvendigt da der i dag ikke længere er spredningsvektorer så arterne kan indfinde sig på arealerne. Assisteret udsåning kan fortages på flere forskellige måder alt efter arealernes anvendelse og beskaffenhed. Et naturområde, der blomstrer fra det tidligere forår til det sene efterår, er derudover ikke bare flot, det er også en magnet for bier, sommerfugle og andre småsværmende insekter. Det er en fordel at gå efter nektarrige blomster.

  • Udbrede metoden ”dødt ved”

    Initiativ

    Stammer og store grene fra beskæringer efterlades, hvor det er muligt.

    Gevinst

    Denne metode vil være gavnlig for insekter og svampe.

  • Habitater skabes omkring vandhuller

    Initiativ

    I områder, hvor der er vandhuller, skabes der habitater, som tilgodeser den fauna, der tilknytter sig til biotoperne, f.eks. ved at udlægge store sten i vandkanten eller skabe niveauforskelle med små bassiner, der periodemæssigt tørrer ud.

    Gevinst

    Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for fx padder og krybdyr. Store sten i vandhullets lavvandede områder er eminente siddepladser for forskellige dyrearter. Et lille vandhul må gerne tørre ud i tørre sommerperioder. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og vandkvaliteten vil blive forbedret, når der igen kommer vand i vandhullet. Haletudser og salamanderlarver har gavn af denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsmedelarver, vandkalve og fisk jævnligt udryddes.