og vi beder dig have tålmodig og eventuelt ringe igen eller prøve på anden måde.
I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi at øge det grønne element og dermed biodiversiteten i byrummene, så træer, buske og blomster bliver en integreret del af bybilledet og livet i byen. Som borger eller som besøgende i kommunen vil du opleve, at noget bliver fjernet, noget bliver stående og nogle arealer bevidst bliver udlagt til gavn for insekter, flora og fauna. Du vil derfor møde et ændret bybillede.
En mangfoldig og rig natur er afgørende for liv på jorden. Øget biodiversitet bidrager til ren luft, frisk vand, sund jordbund og bestøvning af afgrøderne. Det er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af klimaforandringer og i at mindske påvirkningen af naturkatastrofer.
Kommunen har derfor besluttet at igangsætte en række initiativer på de kommunale arealer, der skal understøtte dette vigtige arbejde. Initiativerne vil løbende blive taget op til overvejelse. Følg med her på siden, hvor du kan læse mere om de enkelte tiltag og deres bidrag til øget biodiversitet.
Er der noget, der undrer dig, er du velkommen til at kontakte os på bio@ltk.dk.
Man kan gennem påførte skader af større eller mindre omfang skabe mikrolevesteder med råd i levende træer, og dermed fremskynde udviklingen af hultræer, såkaldt veteranisering.
Træer kan veteraniseres på flere forskellige måder alt efter art, og det område de er placeret i. I Lyngby-Taarbæk Kommune bruger vi Nature Based Solutions (NSB), dvs. metoder der efterligner de processer, der forekommer i naturen.
Metoder til veteranisering:
Vi fremmer diversiteten i træbevoksningen ved at skabe træruiner med biotoper til svampe, insekter, hulrugende fugle.
Fra kommunens bæredygtigheds- og træstrategi:
Kommunens træstrategi støtter desuden op om mere biodiversitet og muligheder for varieret rekreation. Det er blandt andet besluttet, at træer af en vis størrelse, der fældes på offentlige arealer, så vidt muligt skal erstattes.
Insekthoteller skabes ved at lave en eller flere bunker af sten og grene i forskellig størrelse og tilføre grus i et sådant omfang at huller og hulrum fyldes op. Der sås urter helst værtsplanter eller nektarrige planter i gruset.
I insekthotellerne skabes der gode vilkår for insekter mht. overvintring, opvarmning i foråret samt fødemuligheder i nærområdet.
I meget urbant miljø med meget asfalt og bebyggelse kan der etableres stepping stones. Det vil sige små mikrohabitater, der typisk etableres i vejarealer eller områder med meget belægning.
Stepping stones skabes ved at udlægge sten, næringsberiget grus eller plante stauder som fx katteurt og hjemmehørende urter. Alternativt kan de også skabes ved udsåning af urter eller plantning af hjemmehørende stauder omkring vejtræer.
Mikrohabitater indpasset i det urbane miljø, typisk i tilknytning til vejarealer og områder med meget belægning. Stepping stones muliggør forskellige arters spredning.
En biotop er kendetegnet ved bestemte økologiske forhold, fx jordbund, vand, temperatur og næring. Det er altså de ydre forhold, der bestemmer hvilke arter, der kan holde til i det pågældende levested. Nogle af vores vigtigste biotoper i Danmark er skov, strand, sø, agerland, fugtig eng, mose, overdrev og å. Skoven er måske den biotop, vi bedst kender. Der vil blive etableret biotoper forskellige steder i kommunen med mulighed for at borgere og andre interesserede kan besøge disse lokationer.
Flere forskellige biotoper etableret tæt på hinanden giver gode formidlingsmuligheder omkring biotopernes forskellige udseende og naturværdi.
Kommunale arealer får slået græs med metoder, der er mere skånsomme for insektfaunaen og fremmer blomstrende urter.
Slåning af naturgræs med opsamling enten vha:
Insekter, sommerfugle og bier trives bedre, når græsset har forskellige længder, og de trives endnu bedre, hvis der også sås lidt forskellige blomster og urter i plænen. Blandt andet foretrækker sommerfuglen at lægge sine æg i langt græs. Det giver derfor god mening kun at slå græsset i begrænset omfang. Det er optimalt at lade store områder af græsplænen være uslået, gerne områder på for eksempel 30 kvadratmeter. Græsset bør kun slås to gange om året.
Lysåben natur med blomstrende urter vedligeholdes ved at fjerne fx dødt græs og blade, så beplantningen får lov til at vokse.
Bidrager til høj artsrigdom, lysåbenhed og dominans af urter.
Man kan anvende afbrænding af græsarealer som driftsmetode.
Afbrænding skaber optimale vilkår for fremspring af blomstrende urter, da græsvæksten bliver sat tilbage og jorden blotlægges. Specielt perikon, mussevikke og rødknæ tilgodeses ved afbrænding. Den afbrændte flade er sammen med blotlægning af jorden med til at skabe bedre vilkår for vilde bier som for størstedelens vedkommende er jordrugende. Blotlægningen gør at det er nemmere for bierne at komme til at grave deres huler og den sorte flade giver højere jordtemperaturer hvilket tilgodeser ynglens udvikling. Udover at afbrænding er med til at udpine jorden for kvælstof, er det fosfor- og CO2-neutralt.
Græstørv fjernes langs eksisterende og nyanlagte vejarealer, og der sås blomstrende urter.
Assisteret udsåning er nødvendigt da der i dag ikke længere er spredningsvektorer så arterne kan indfinde sig på arealerne. Assisteret udsåning kan fortages på flere forskellige måder alt efter arealernes anvendelse og beskaffenhed. Et naturområde, der blomstrer fra det tidligere forår til det sene efterår, er derudover ikke bare flot, det er også en magnet for bier, sommerfugle og andre småsværmende insekter. Det er en fordel at gå efter nektarrige blomster.
Stammer og store grene fra beskæringer efterlades, hvor det er muligt.
Denne metode vil være gavnlig for insekter og svampe.
I områder, hvor der er vandhuller, skabes der habitater, som tilgodeser den fauna, der tilknytter sig til biotoperne, fx ved at udlægge store sten i vandkanten eller skabe niveauforskelle med små bassiner, der periodemæssigt tørrer ud.
Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for fx padder og krybdyr. Store sten i vandhullets lavvandede områder er eminente siddepladser for forskellige dyrearter. Et lille vandhul må gerne tørre ud i tørre sommerperioder. Bundslammet vil derved blive omsat hurtigt, og vandkvaliteten vil blive forbedret, når der igen kommer vand i vandhullet. Haletudser og salamanderlarver har gavn af denne slags vandhuller, fordi fjender som guldsmedelarver, vandkalve og fisk jævnligt udryddes.
