Gå til hovedindhold
Du er her:

Mit Betalingsoverblik

Mit Betalingsoverblik er en selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder, som har et mellemværende med Lyngby-Taarbæk Kommune f.eks. ejendomsskat, parkeringsafgift, daginstitution m.m.

Mit Betalingsoverblik

Selvbetjeningsløsningen giver mulighed for at betale regninger til kommunen, tilmelde til betalingsservice, samt på visse regninger at fremsende en anmodning om en afdragsordning, hvis økonomien ikke helt er til at betale regningen på én gang.

Betalinger via Mit Betalingsoverblik kan foretages med dankort samt MobilePay, hvor ens mellemværende kan betales med et enkelt ”swipe”. Der vil forsat være mulighed for at betale via betalingsservice, indbetalingskort og bankoverførsel.

Hvis du har gæld til Lyngby-Taarbæk Kommune, kan du også se, om sagen er videresendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan i Mit Betalingsoverblik, og hvordan du bruger løsningen.

Se dine muligheder i Mit Betalingsoverblik

  • Mit Betalingsoverblik

    ”Mit Betalingsoverblik” viser en oversigt over dine kommende og/eller manglende betalinger til Lyngby-Taarbæk Kommune samt muligheder for at:

    • tilmelde dine regninger til Betalingsservice
    • anmode om en betalingsaftale
    • betale en regning med det samme

     

  • Betaling

    For at betale dit mellemværende kan du klikke på knappen "Gå til betaling". Herefter vil du få muligheden for at betale med dankort/visa dankort eller MobilePay.



    Du kan også klikke på knappen "Indbetalingskort & tilmeld Betalingsservice" og få oplyst læselinjen (FIK), så du kan betale i din netbank i stedet.



     

  • MobilePay

    På ”Mit Betalingsoverblik” kan du tilmelde dine faste betalinger til MobilePay, hvor du med et enkelt swipe tilmelder dig - og så fortsætter betalingen automatisk.

    Betal din regning nu og tilmeld dine faste betalinger til MobilePay, med et enkelt swipe – og så fortsætter betalingen automatisk.

    Se vejledningsvideo

  • Betalingsservice

    På siden kan du tilmelde dine aftaler til Betalingsservice. Vær opmærksom på, at der kan gå op til en måned, før din aftale er tilmeldt. Modtager du indbetalingskort i mellemtiden, skal du betale disse.

  • Aftale

    Hvis du ikke kan betale din regning til tiden, hele beløbet på én gang eller har din gæld hobet sig op, kan du anmode om en betalingsaftale. 

    Klik på knappen ”Afdragsordning”.

    Når du har anmodet om en aftale, og vi har accepteret den, vil du modtage en bekræftelse på aftalen i din digitale post. Indbetalingskort udsendes ligeledes til din digitale post ca. 15 hverdage før betalingsfrist.

    Vær opmærksom på, at typen af dit mellemværende har indflydelse på, hvordan det skal afvikles.

  • Modregning

    Vi gør opmærksom på, at der kan ske modregning i udbetalinger fra det offentlige, som fx overskydende skat, børne- og ungeydelsen samt negativ moms, indtil du har betalt det beløb, du skylder.

    Modregning kan ske uanset, om du har indgået en aftale med os eller ej.

  • Gebyr

    Hvis du overskrider betalingsfristen, sender vi automatisk op til to rykkerskrivelser. Gebyret udgør op til kr. 250,00 pr. rykker. Hvis du fortsat ikke betaler, kan vi sende kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.



     

  • Rødt udråbstegn

    Hvis du ser et beløb, der er markeret med rødt udråbstegn, betyder det, at beløbet er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Du kan stadig indbetale beløbet på ”Mit Betalingsoverblik”. Når du har betalt, vil registreringen hos Gældsstyrelsen blive slettet. Der kan være påløbet omkostninger til Gældsstyrelsen, mens de har haft sagen. Disse omkostninger fremgår ikke her, men kan oplyses ved henvendelse til Gældsstyrelsen på tlf. 70 15 73 04.



     

  • Skriv til os digitalt og sikkert

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Opkrævningen digitalt.

    Kontaktoplysningerne finder du i kontaktboksen til højre.

    Er du borger, skal du kontakte os via www.borger.dk.

    Er du virksomhed, skal du benytte www.virk.dk.



    Du er også velkommen til at ringe til os.

    Læs mere om Opkrævningen her