Gå til hovedindhold

Bliv lægdommer 2028-2031

Byrettens og landsrettens nævninge- og domsmandslister dannes ved lodtrækning blandt personer, der er optaget på grundlisterne indenfor retskredsen. Der er åbent for ansøgninger til grundlisten frem til den 26. november 2026.

tree on body of water near mountains

Indhold

    Hvert fjerde år indstiller Lyngby-Taarbæk Kommune lægdommere (domsmænd og nævninge)

    Grundlisterne udarbejdes af kommunernes grundlisteudvalg og anvendes af landsretterne ved udvælgelsen af nævninger og domsmænd. Lægdommere spiller en central rolle i det danske retssystem, og deres stemme vejer lige så tungt som de juridiske dommeres i behandlingen af straffesager.

    Kommunens grundlisteudvalg vælger de personer, der kommer på det, man kalder Grundlisten. Listen skal afspejle, hvordan kommunens befolkning er sammensat. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver udtaget, hvis flere er interesserede.

    Det er Østre Landsret, der laver nævninge- og domsmandslister. Det sker ved lodtrækning blandt de personer, kommunerne indstiller. 

     

    Vil du være lægdommer for perioden 2028-2031?

    • Der er åbent for at søge om at komme på grundlisten. Du kan tilgå ansøgningsformularen nedenfor.
    • Du vil i løbet af foråret 2027 få besked om du er kommet på listen. Kommer du ikke på listen, vil du ikke få besked om dette.
    • HUSK at du skal opfylde kravene for at blive optaget på Grundlisten. Kravene kan du læse nedenfor under 'Krav for at kunne blive optaget på Grundlisten'
    • Har du af årsager ikke mulighed for at søge via vores digitale blanketløsning, bedes du kontakte kommunen.

    Link til ansøgning om optagelse på Lyngby-Taarbæk Kommunes grundliste

    Ansøgning om optagelse på Lyngby-Taarbæk Kommunes grundliste (lægdommer)

    Information om lægdommere

    • Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere. Som lægdommer er man med til at dømme andre, og det er derfor et stort ansvar.
    • Det er ikke garanteret, at du bliver indkaldt - men gør du, skal du regne med at blive indkaldt til at være lægdommer ca. fire gange årligt. Normalt er der kun tale om en enkelt dag, men der kan være sager, der tage flere dage eller uger.
    • Du bliver indkaldt med mindst tre dages varsel som domsmand og en uge som nævning.
    • Du har krav på at få fri fra dit arbejde, når du skal være domsmand eller nævning. Din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det. 

    Du skal være opmærksom på, at du kun kan komme på Grundlisten, hvis du opfylder nedenstående krav

    • Du skal være danske statsborgere og have valgret til Folketinget
    • Du skal være mindst 18 år senest den 31. december 2027, og må ikke fylde 80 år inden 1. januar 2032.
    • Du skal kunne tale og forstå dansk 
    • Du skal bo i Lyngby-Taarbæk Kommune
    • Du skal være uberygtede

     

    Nogen bliver i kraft af deres stilling, udelukket fra at blive lægdommer

    • Du må ikke have en diagnose fysisk eller psykisk, som kan være en hindring for udførelsen af forpligtelserne som lægdommer. Læs om en lægdommers forpligtelser/funktion på Domstolstyrelsens hjemmeside
    • Du må ikke være ministre, ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende myndigheder
    • Du må ikke være ansat ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område
    • Du må ikke være advokater og advokatfuldmægtige
    • Du må ikke være præst i folkekirken eller andre trossamfund.
    • Som lægdommer får du 1.100 kroner (2022) pr. dag og 120 kroner (2022) for hver nat, du er væk hjemmefra
    • Du får udgifter til transport tilbage, hvis du skal rejse mere end tre km
    • Domstolene oplyser dit honorar til Skattestyrelsen, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i Digital Post.

    Grundlisteudvalget skal i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 orientere dig om, at hvis du indsender en ansøgning om optagelse på grundlisten, vil Grundlisteudvalget behandle de oplysninger, du selv afgiver i ansøgningen (navn, personnummer, adresse, stilling, uddannelse etc.), og kontrollere disse oplysninger ved opslag i CPR.

    Oplysninger om navn, personnummer, adresse og stilling videregives til præsidenten for Østre Landsret, hvis du optages på grundlisten. Præsidenten for Østre Landsret indhenter desuden en udtalelse fra kriminalregistret. For at kunne blive udtaget som domsmand eller nævning skal man være uberygtet. Det er præsidenten for Østre Landsret, der konkret vurderer, om eventuelle straffe er forenelige med kravet om at være uberygtet.

    Lyngby-Taarbæk Kommune orienterer de personer, der indstilles til Østre Landsret. Hvis du efterfølgende godkendes af Østre Landsret, modtager du besked direkte fra retten. Kommunen får ikke oplyst, hvilke personer der bliver endeligt udtaget.

    Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her