Kvalitetsstandarder og servicebeskrivelse
Se kvalitetsstandarder og servicebeskrivelsen, som gælder for ældre- og omsorgsområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune.
I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder Center for Sundhed og Omsorg ud fra politisk vedtagne
kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser, som fastlægger, hvilken hjælp og støtte du kan få.
- Servicebeskrivelsen hører til ældreloven, dvs. borgere over folkepensionsalderen eller
individuelt vurderet til at høre under ældreloven. - Kvalitetsstandarderne hører til serviceloven og er primært for borgere under
folkepensionsalderen.
Servicebeskrivelser
- Servicebeskrivelsen hører til den nye ældrelov og er for borgere over
folkepensionsalderen eller fagligt vurderet til at høre under ældreloven. - Servicebeskrivelsen forklarer, hvordan et samlet forløb tilrettelægges ud fra dine
individuelle behov. - Som borger forventes du at deltage aktivt. Forebyggelse, rehabilitering og
vedligeholdelse er en del af alle forløb. - Hjælpen planlægges i dialog med dig – med respekt for dine ønsker og behov – samt
ud fra medarbejdernes faglige vurdering.
Kvalitetsstandarder
- Kvalitetsstandarderne hører til serviceloven og er primært for borgere under
folkepensionsalderen. - Kvalitetsstandarderne beskriver de konkrete ydelser, du kan få, fx rengøring eller
personlig støtte. De danner grundlag for visitation og udførelse af hjælpen.
Her kan du læse kvalitetsstandarder for træning, støtte, pleje og boliger.
Servicebeskrivelse for helhedspleje
Servicebeskrivelsen er politisk vedtaget og giver dig som borger information om, hvilken hjælp og støtte du kan forvente at få som led i et helhedsplejeforløb.
Forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdelse af færdigheder tilbydes i alle forløb ud fra en faglig vurdering. Som borger forventes du at deltage og gøre en aktiv indsats for at holde dig i gang og tage ansvar for eget liv.
Medarbejderne i dit hjem bestræber sig på at være i dialog med dig om dine ønsker, vaner og præferencer i din hverdag, så din hjælp tilpasses dine behov indenfor kommunens politisk
vedtagne serviceramme.
Forløbsbeskrivelse
Hvis du får bevilget hjælp og støtte af kommunen, skal du tage stilling til, hvem der skal levere
din helhedspleje. Du har mulighed for at vælge mellem den kommunale leverandør eller den
private leverandør. Du kan også selv finde en privat udpeget hjælper, som kan være en
nærtstående, der skal ansættes af kommunen.
Du kan i Lyngby-Taarbæk Kommune blive visiteret til ét af følgende 4 helhedsplejeforløb. Alle
forløbene bliver vurderet ud fra din funktionsevne.
Dette forløb er til dig, der er ny i hjemmeplejen. Vi kortlægger sammen dine behov, dit funktionsniveau og dine mål, så vi kan tilbyde den rette indsats. Forløbet er tidsbegrænset og afsluttes, enten når du er blevet selvhjulpen og ikke længere har brug for vores hjælp, eller hvis du har behov for mere støtte og visiteres til et af de øvrige forløb.
Dette forløb er til dig der har lettere behov for støtte til praktiske opgaver eller personlig pleje i hverdagen. Du deltager aktivt og kan få støtte til fx rengøring, tøjvask eller bad.
Dette forløb er til dig, der har moderat behov for praktisk støtte og personlig pleje, men stadig selv kan deltage i nogen grad. Hjælpen kan fx omfatte støtte til rengøring, påklædning og servering af måltider.
Dette forløb er til dig, der har behov for hjælp til flere af dagligdagens gøremål både hvad angår personlig pleje og praktiske opgaver og er begrænset i selv at deltage på grund af omfattende funktionsnedsættelser. Hjælpen kan fx omfatte støtte til bad, personlig pleje, toiletbesøg, forflytninger, måltider samt praktiske opgaver.
Fælles for forløbene
Lyngby-Taarbæk Kommune benytter fortrinsvis velfærdsteknologiske løsninger, når hjælpen leveres fx via egen indkøbt robotstøvsuger eller udleveret skærm til skærmbesøg.
Lyngby-Taarbæk Kommune gør brug af underleverandører til tøjvask- og indkøbsordning samt madservice.
Kontakt
Telefontider
| Mandag | 09:00 – 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | Lukket |
| Onsdag | 09:00 – 12:00 |
| Torsdag | Lukket |
| Fredag | 09:00 – 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby