Gå til hovedindhold

Borgerdialog

Kommunalbestyrelsen inviterer til borgerdialog med udstilling på Rådhuset i oktober og med borgerevent lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10.00-14.00.

Indhold

    Materialet illustrerer potentielle udvikleres forslag til, hvordan projekter kan udformes. Forslagene er ikke politisk godkendte.

    Der er og har været en stor interesses for udviklingen af Kgs. Lyngby centrum, og der forventes derfor over de næste år at bliver arbejder videre med hvordan udviklingsplanen kan realiseres.

    Derfor inviterer Kommunalbestyrelsen til en borgerdialog i oktober måned, hvor man kan dykke ned i udviklingsplanens indhold og hvor potentielle bygherrer og udviklere viser deres foreløbige idéoplæg til hvordan nogle af områderne i byen kan udvikles.

    Alle inviteres til at komme med input til den igangværende udvikling og de idéoplæg som de potentielle udviklere udstiller.

    Kommunalbestyrelsen inviterer til borgerdialog med udstilling på Rådhuset i oktober og med borgerevent lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10-14.

    På den digitale opslagstavle Padlet kan du dele dine input til de præsenterede idéoplæg og til den videre udvikling af Kgs. Lyngby. Derudover kan du her på hjemmesiden også se de digitale præsentationer, som de potentielle udviklere har vist for kommunalbestyrelsen. Præsentationerne kan også opleves på udstillingen på Rådhuset.

    LINK TIL PADLET

    https://padlet.com/Lyngbytaarbaekkommune/borgerdialog-om-udviklingen-i-kongens-lyngby-s023lhob58pynog93s38

    Udstilling

    På Rådhuset vil du fra den 9. oktober kunne dykke ned i udvalgte dele af Udviklingsplanen, samt se et udpluk af de projekter som er sat i gang efter vedtagelsen i oktober 2023.

    Udstillingen fortæller om principperne fra Udviklingsplanen og om de projekter som er igangsat af kommunen siden vedtagelsen, men du vil også kunne se de idéoplæg fra potentielle udviklere af 3 konkrete områder i byen. Det drejer sig om Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205.

    Udstillingen er åben i Rådhusets åbningstid fra den 9. oktober til den 30. oktober.

     

    Borgerevent 24. oktober 2026

    Arrangementet den 24. begynder på rådhuset ved udstillingen, hvor du kan få et samlet overblik over de tre projektsteder. Derefter kan du deltage i korte oplægsrunder ved projektstederne, hvor du kan stille spørgsmål og dele dine input.

    Vi starter på rådhuset kl. 10.00, hvor udstillingen åbner. Herfra kan man følges med en af tre guider ud til et af de tre projektsteder. Første oplæg begynder kl. 10.30 på alle tre steder, og gentages hver time frem til 12.30.

    På de tre projektsteder vil det være de potentielle udviklere der præsenterer deres idéoplæg til udviklingen af det konkrete sted. Forvaltningen vil også være tilstede på alle projektstederne.

    Der vil være guider som man kan følge hvis man vil høre alle tre oplæg.

    Efter præsentationerne er der mulighed for at vende tilbage til udstillingen på Rådhuset, hvor man kan møde politikere og forvaltningen. Forvaltningen vil være tilstede ved udstilling på rådhuset hele dagen.