Gå til hovedindhold

Information om Lyngby-Taarbæk Kommunes udbud

Her kan du læse en kort introduktion til, hvordan du finder mere information om Lyngby-Taarbæk kommunes udbud og særlige tilbudsindhentninger.

Indhold

    Tak for din interesse for Lyngby-Taarbæk Kommunes udbud. 

    Kommunens udbud mv. varetages i udbudssystemerne Ethics og RIB. Begge portaler kræver login.

    For at se en oversigt uden login, kan du med fordel benytte TED; via nedenstående link

    link til TED (oversigt over EU Udbud 'tenders electronic daily')

    RIB kan findes her:https://www.rib-software.com/dk/udbudsportal

    Ethics kan findes her:https://www.ethics.dk/ethics/eo

    Særlige tilbudsindhentninger kan forekomme på denne side og vil i så fald, stå under denne tekst. Eksempelvis stadeplads til juletræssalg.

    Derudover kan forespørgsler rettes til kommunens centrale udbuds- og indkøbsfunktion, Udbud og Indkøb, på følgende mailadresse: Udbud@ltk.dk

    Udbud af stadeplads til juletræssalg ved Virumparken på Virum Stationsvej 5, 2830 Virum, for perioden 2026-2029

    Lejemålet indgås for sæsonerne 2026/27, 2027/28, 2028/29 og 2029/30, med årlig leje og årlig brug i perioden 23. november - 23. december. Arealet er markeret med grønt på kortet, nedenfor.

    Tilbudsgivning

    • Tilbud skal være Center for Arealer og Ejendomme i hænde senest den 11. oktober 2026 kl. 23.59

    • Kommunen skal i henhold til vores takstoversigt udbede sig et mindste bud på 13.713,00 kr. pr. sæson. Takstoversigten kan findes her: Link til Lyngby-Taarbæk Kommunes takstoversigt (åbner i ny fane)

    • Højeste bud der er over mindste bud pr. sæson vinder udbuddet.

    • Tilbud kan sendes til arealdrift@ltk.dk eller Center for Arealer og Ejendomme, Arealdrift, Nørregade 9, 2800 Kgs. Lyngby.

    • Vinderen af udbuddet vil blive offentliggjort her på kommunens hjemmeside den. 16. oktober 2026.

    Lejer har brugsret til arealet i perioden den 23. november - 23. december. Salg fra pladsen skal som minimum finde sted i perioden den 15. - 23. december.

    Lejer indbetaler et depositum på 10.000 pr. lejesæson til sikkerhed for kommunens krav på reetablering af arealet samt for eventuelle skader på arealet og kommunens anlæg. Kommunen kan modregne dokumenterede udgifter til reetablering og skader i depositummet.

    Den årlige indbetaling for leje af arealet samt depositum skal være kommunen i hænde senest den 1. november hvert år.

    Såfremt arealet ved sæsonens ophør ikke kræver reetablering, tilbagebetales depositummet senest d. 15. januar det efterfølgende år.

    Der er mulighed for opstilling af campingvogn eller skurvogn på arealet efter aftale med kommunen.

    Betingelser for leje af arealet

    • Lejemålet må ikke overdrages til 3.mand.

    • Lejer gennemgår arealet hvert år sammen med kommunens Arealdrift - både før og efter sæson.

    • Lejer må ikke hænge skilte, lyskæder mm. i træerne.

    • Lejer sælger kun juletræer og pyntegrønt fra arealet.
    • Lejer eller andre må ikke køre eller parkere biler på arealet, der må ikke parkeres i skillerabat (læs mere her:Link til Love og regler for standsning og parkering i Lyngby-Taarbæk Kommune (åbner i ny fane)

    • Lejer skal lægge køreplader ud på og ved arealet ved levering af varer, ved al kørsel samt ved en evt. opstilling af campingvogn mv. samt kundeafhentning af juletræer. Lejer betaler selv for køreplader.

    • Lejer tager hensyn til den gående trafik.

    • Lejer passer på opstillede bænke mv.

    • Lejer er erstatningsansvarlig for alle skader på arealet og kommunens anlæg, som lejer, dennes ansatte eller kunder forvolder.

    • Manglende reetablering af arealet foretages af kommunen for lejers regning.

    • Lejer sørger selv for vand, elektricitet og toiletforhold og betaler selv for dette.

    • Lejer skal efterkomme de anvisninger som kommunens tilsyn meddeler.

    • Lejer fjerner de juletræer og pyntegrønt, der ikke er solgt ved den årlige lejeperiodes udløb.

    • Lejers virksomhed er momsregistreret.

    Opsigelse af kontrakt

    • Indenfor den udbudte lejeperiode kan lejer opsige lejemålet med mindst 3 måneders varsel til ophør pr. 30. april det følgende år.

    • Opsigelse skal ske skriftligt. Opsigelse udelukker ikke udlejers ret til at ophæve aftalen ved væsentlig misligholdelse.

    Misligholdelse af betingelser

    Ved væsentlig misligholdelse kan udlejer ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Væsentlig misligholdelse foreligger bl.a., hvis:

    • Lejer efter skriftligt påkrav undlader at betale leje rettidigt.

    • Lejer ikke opfylder betingelserne for leje af arealet, herunder krav om brug, reetablering, køreplader mv.

    • Lejer tages under konkursbehandling eller indleder betalingsstandsning.

    Ved ophævelse skal lejer straks rydde arealet. Sker dette ikke, kan kommunen rydde og reetablere for lejers regning.

    Kontrakten kan hentes til gennemgang her, såfremt det har interesse.