Erhvervsnyheder -oktober
I dette nyhedsbrev kan du læse om og tilmelde dig eventet: Fremtidens centrum, læse om Eksportkonferencen for e-handel, samt at Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder matr.nr. 5ah og meget mere.
Nyheder for oktober
Del dine erfaringer med bæredygtighedsrapportering
Brug 5-7 minutter på et kort spørgeskema og bidrag til Erhvervsstyrelsens arbejde med at gøre bæredygtighedsrapportering enklere og mere automatiseret.
PwC gennemfører undersøgelsen på vegne af Erhvervsstyrelsen og søger input fra bogholdere, regnskabsmedarbejdere og bæredygtighedsansvarlige i virksomheder på tværs af regnskabsklasser.
Undersøgelsen skal afdække, hvordan virksomheder indsamler og rapporterer bæredygtighedsdata, hvor meget tid det kræver, og hvor der er potentiale for at spare tid gennem digitalisering og automatisering.
Spørgeskema til Automatisk Bæredygtighedsrapportering (ABR) (Side 1 af 6)
AI, CRM og moderne webshops
Kom med den 20. oktober, hvor Erhvervshuset stiller skarpt på, hvordan AI, CRM og webshops kan tænkes sammen i et mere sammenhængende salgssetup.
Læs mere og tilmeld dig her:
AI, CRM og moderne webshops | Erhvervshus Hovedstaden
Eksportkonferencen for e-handel
Mastercard og Freepay står bag ét af de 13 oplæg på konferencen den 21. oktober. Book din gratis billet og hør om betalinger, kundeoplevelse og konvertering på tværs af markeder.

Book din gratis billet her:
E-commerce Beyond Borders 2026 | Erhvervshus Hovedstaden
Introduction For Entrepreneurs (English)
Starting business for the first time? This english speaking lecture provides an all-round introduction to the basics of entrepreneurship.
Learn more and sign up: Introduction For Entrepreneurs (English) | Erhvervshus Hovedstaden
Nye markeder bliver interessante, leverandørrelationer skal måske gentænkes, og AI og ny teknologi ændrer konkurrencevilkårene. Men hvor ligger mulighederne for din virksomhed – og hvilke risici skal du være klar til at håndtere?
Den 27. oktober inviterer Erhvervshuset sammen med The Trade Council til en formiddag i Udenrigsministeriet.
Du møder blandt andre Tue Mantoni, tidligere CEO for Bang & Olufsen og Triumph Motorcycles, fremtidsforsker Carsten Beck og Udenrigsministeriets chef for geopolitik, Jon Thorgaard.
Arrangementet afholdes i Udenrigsministeriet den 27. oktober, kl. 8:30 - 12:30. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Verdenshandel i forandring – SMV’ers vækstmuligheder | Erhvervshus Hovedstaden
Turismen er en vigtig del af dansk økonomi. Den seneste rapport om turismens økonomiske betydning fra VisitDenmark viser, at turisternes samlede forbrug nåede 171 mia. kr. i 2025 – en stigning på 3 pct. sammenlignet med året før. Samtidig skabte turismen knap 157.000 arbejdspladser svarende til 5 pct. af den samlede beskæftigelse. Dermed er turismen en væsentlig drivkraft for udvikling og beskæftigelse i hele landet.
Det kan du læse mere om her: Hvert 20. job i Danmark er skabt af turisme | VisitDenmark


Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder matr.nr. 5ah Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby, beliggende Fuglevadsvej 49, 2800 Kongens Lyngby til salg ved offentligt udbud.
Ejendommen er blevet nyopmålt via landinspektør, og ejendommens grundareal udgør herefter 6.730 m2, heraf vej 0 m2.
Ejendommen må kun anvendes til helårsboliger eller offentligt formål; herunder hospice, ældre- og plejeboliger.
Den oprindelige del af hovedbygningen og portnerboligen er bevaringsværdige.
Byggemulighederne, herunder byggefelt for ejendommen er beskrevet i lokalplan 241 for Sorgenfrigaards Villakvarter.
Købstilbud samt dispositionsforslag for disponering af ejendommen skal være modtaget af sælger senest den 2. december 2026, kl. 12.00. De nærmere vilkår for afgivelse af købstilbud fremgår af udbudsmaterialet.
Læs hele udbuddet her: https://www.ltk.dk/erhverv/byggeri-og-ejendomme/ejendomme-til-salg




Elbilerne stod for hele 93,5 procent af de nye personbiler, der blev registreret i Lyngby-Taarbæk Kommunes husholdninger i de første seks måneder af 2026. For erhvervsmarkedet er historien en anden: Her halter virksomhederne fortsat efter privatmarkedet, når det gælder den grønne omstilling af bilparken.
Du kan læse mere om udviklingen i den lille artikel her: https://baeredygtighed.ltk.dk/nyheder/i-lyngby-er-elbiler-mere-populaere-end-nogensinde
Har du spørgsmål eller kommentarer?
Har du spørgsmål eller kommentarer til vores nyheder, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen B. Rasmussen via mobil 21 26 89 86 eller email erhverv@ltk.dk.
Følg os på LinkedIn, Instagram og Facebook.

