Gå til hovedindhold
Personlige forhold

Vil du være lægdommer for perioden 2028-2031? Lyngby-Taarbæk Kommune søger lægdommere (domsmænd og nævninge)

Er du borger i Lyngby-Taarbæk Kommune? Er du interesseret i samfundsforhold, og vil du være med til at tage vigtige beslutninger i straffesager? Så kan du nu søge om at komme på Grundlisten som nævning eller domsmand for perioden 1. januar 2028 til 31. december 2031.

19. okt. 2026

Indhold

    Der er nu åbnet for at søge om optagelse på Grundlisten for Lyngby-Taarbæk Kommune. Som lægdommer, er du med til at træffe afgørelser på lige fod med de juridiske dommere i straffesager. Du har altså nu muligheden for at få en reel rolle i retssystemet, og et indblik i, hvordan retssager foregår.

    Lyngby-Taarbæk Kommune søger omtrent 190 personer til grundlisten for 2028-2031. Grundlisten skal afspejle den demografiske sammensætning i kommunen, og den færdige liste sendes til Østre Landsret. Dette betyder, at du ikke kan være sikker på at blive optaget på listen.

    Du kan søge om optagelse på Grundlisten, hvis du
    • er dansk statsborgere og har valgret til Folketinget,
    • er mindst 18 år senest den 31. december 2027, og ikke fylder 80 år inden 1. januar 2032,
    • kan tale og forstå dansk,
    • bor i Lyngby-Taarbæk Kommune,
    • og du er uberygtede.

    Nogen bliver i kraft af deres stilling, udelukket fra at blive lægdommer.

    Bliver du optaget på Grundlisten og indkaldt af Østre Landsret til en straffesag, får du 1.100 kroner per dag, og hvis du bor mere end 3 kilometer fra retten, så får du også dækket dine transportudgifter. Der bliver trukket A-skat af honoraret, som bliver sat ind på din NemKonto.

    Hvervet som lægdommer er borgerligt ombud og det vil sige, at du har pligt til at være lægdommer i hele perioden. Din arbejdsgiver har pligt til at lade dig passe dit hverv som lægdommer.

    Du kan læse mere om, hvad det vil betyde at være lægdommer, kravene til at søge om optagelse på Grundlisten samt finde linket til ansøgningsskemaet på vores side for lægdommere her,  eller på linket nedenfor. Nedenfor kan du også finde link til at læse mere om domsmænd og nævninge på Danmarks Domstoles hjemmeside.

    Læs mere om at blive optaget på Grundlisten for Lyngby-Taarbæk Kommune 2028-2031
    Læs mere om domsmænd og nævninge på Danmarks Domstoles hjemmeside