Gå til hovedindhold

Deltidsplads

Deltidspladser i dagtilbud for forældre på barsels- eller forældreorlov

Indhold

    Forældre på barsels- eller forældreorlov kan vælge at have en deltidsplads i et dagtilbud til en reduceret takst. Muligheden gælder også for forældre, som delvist har genoptaget arbejdet i forbindelse med barsel.

    Ordningen gælder for børn i alderen 26 uger og indtil skolestart. Den gælder både for dagplejen og for kommunale og selvejende institutioner.

    Find svar på dine spørgsmål om en deltidsplads her.

    En deltidsplads giver ret til pasning i dagtilbuddet max 30 timer ugentligt.

    I Lyngby-Taarbæk Kommune kan børn med deltidsplads som udgangspunkt være i dagtilbuddet mellem kl. 8.30 og 14.30. Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud kan dog vælge at ændre tidsrammen med op til en time.

    Deltidspladser er omfattet af dagtilbudslovens formåls- og indholdsbestemmelser. Børn med deltidspladser skal have det samme pædagogiske tilbud som de øvrige børn i dagtilbuddet og have mulighed for at deltage i de planlagte pædagogiske forløb og aktiviteter. Derfor er der også en fast ramme for, hvornår man kan fremmøde i dagtilbuddet, hvis man har deltidsplads.

    For at være berettiget til en deltidsplads skal en af barnets forældre afholde barsel/delvis barsel efter barselsloven.

    Derudover kræver det, at man:

    • kan dokumentere retten til en deltidsplads med enten en lægefastsat fødselsterminsdato eller en skriftlig aftale med arbejdsgiver om barsel/udskudt barsel.
    • afholder mindst syv timers ugentligt fravær under barselsloven, hvis arbejdet er delvist genoptaget efter barsel.

    Du kan se taksten for deltidsplads på siden Takster for dagtilbud, dagpleje, SFO og klub

    Prisen for en deltidsplads er sammensat af nogle faste udgifter, som er ens for deltids- og fuldtidspladser, og af nogle variable udgifter, som afspejler timetallet i deltidsordningen.

    Startdato kan kun være den 1. i en måned.
    Stopdato kan kun være ved udgangen af en måned, til d. 30./31. i måneden.
    (Deltidspladser kan opretholdes indtil udgangen af den måned, hvor jeres barselsfravær ophører).

    OBS! Ansøgningsfrist er 2 måneder før ønsket opstart.

    Hvis du ønsker at ansøge om en deltidsplads, skal du gøre det via Digital Pladsanvisning (link øverst på siden)

    Når du ansøger, skal du angive den maksimale periode, du ønsker deltidspladsen. Herefter skal du blot informere pladsanvisningen med minimum 1 måneds varsel, hvis du ønsker at forkorte perioden.

    Hvis du ønsker at forlænge perioden, og du fortsat lever op til kravene for en deltidsplads, så skal du lave en ny ansøgning minimum 2 måneder før forlængelsen.

    Du skal informere pladsanvisningen med minimum 1 måneds varsel, hvis du ønsker at forkorte perioden.

    Nej. Du kan kun få deltidsplads i én sammenhængende periode pr. barn, men perioden kan eventuelt deles mellem jer forældre.

    Ja deltidspladsen kan fastholdes, hvis barsels- eller forældreorloven afbrydes af en periode på mindre end fem uger.