Fri af røg og nikotin
Vi har forskellige gratis tilbud, som kan hjælpe dig med at blive fri for røg og nikotin og leve et liv uden.
Vi har to typer kurser – et klassisk kursus og et kursus i naturen.
vi har også særlig kursus til gravide og deres partnere.
STOPLINIEN:
STOPLINIEN tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig, der gerne vil ud af din nikotinafhængighed. Her får du støtte, opbakning og forståelse for din situation og hjælp til at håndtere abstinenserne. Vi kan også rådgive om andre muligheder fx medicin, der nedsætter abstinenserne.
Send en sms med teksten ’Rygestop’ eller ’Snusfri’ til 1231 så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe på 80 31 31 31, hvor vi sidder klar ved telefonen mandag til torsdag mellem 10-20 og fredag mellem 10-16.
Kvit: ”Ny app gør det nemmere at kvitte tobak og nikotin”
Med Kvit får du blandt andet:
Daglige beskeder med støtte og motivation i den første tid
Milepæle, der markerer dine fremskridt og holder dig i gang
Viden om kroppens og sindets reaktioner, så du forstår hvad der sker
Råd og hjælp, når du møder modstand eller har en svær dag
Overblik over dine besparelser, så kan du se, hvor meget du har vundet – både økonomisk og helbredsmæssigt
Klassisk kursus
Ønsker du at blive røgfri og/eller stoppe dit forbrug af røgfri tobaksprodukter som fx snus og tobaksposer, kan vi tilbyde dig et gratis kursusforløb.
Kursus i naturen
Du har mulighed for at kickstarte dit rygestop og/eller stop for brug af røgfri tobaksprodukter ved at deltage på vores rygestopkursus, der foregår i naturen.
Tilbud til unge
Bruger du snus, vape, puff bars eller tobaksposer hver dag? Har du svært ved at undvære det? Så er du nok afhængig af nikotin.