Gå til hovedindhold

Aktuelle vejarbejder

Her kan du læse om kommunens igangværende vejarbejder og trafikomlægninger, og hvad det betyder for dig.

Indhold

    Vejarbejde på Hummeltoftevej 2020

    Vejarbejde på Hummeltoftevej 2020

    Kommunens aktuelle vejarbejder og trafikomlægninger

    Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner afventer teknisk dokumentation fra entreprenøren, før broen kan godkendes til brug og sikker færdsel.

    Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune arbejder aktuelt på opsætning af en ny bro over Mølleåen ved Teknikerbyen. Det er et samarbejdsprojekt mellem de to kommuner efter, at Naturstyrelsen har fjernet den tidligere bro. Projektets status er, at kommunerne afventer teknisk dokumentation fra entreprenøren for den opførte konstruktion, før broen kan godkendes til brug og sikker færdsel.

    Selvom den nye bro nu er opført over Mølleåen mellem de to kommuner, forhindrer manglende forhold i den tekniske dokumentation og beregninger, at broen vurderes sikker, og dermed kan tages i brug.

    Det blev oprindeligt oplyst, at broen ville være færdig inden jul. Forvaltningerne arbejder sammen med bygherrerådgiver på at få entreprenøren til at fremsende den nødvendige dokumentation og forstærke konstruktionen til de udbudte krav, så broen kan åbnes. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive, hvornår dette forventes at ske.

    Når dokumentationen foreligger og evt. udbedring gennemført, vil de afsluttende arbejder kunne igangsættes. Det henstilles, at afspærringen respekteres, og at broen ikke benyttes, da afleveringsforretning endnu ikke er afholdt mellem parterne. Kommunerne beklager, at broen fortsat ikke kan benyttes.

    Der vil løbende være vejarbejder i de kommende år i forbindelse med udrulning af fjernvarme. 

    Følg med på kommunens side om fjernvarmeudrulning i Lyngby-Taarbæk Kommune.

    Lyngby-Taarbæk Kommune har udført et stort klimatilpasningsprojekt i Bondebyen. Projektet har til formål at håndtere regnvand i området og skabe et grønt byrum, der både beskytter mod oversvømmelser og bidrager til områdets rekreative værdi.

    Projektet omfatter blandt andet:

    • Nye løsninger til håndtering af regnvand på vejene, så regnvand ledes til et nyt grønt byrum (et teknisk anlæg), hvor vandet renses, inden det udledes til Mølleåen.
    • Tilpasning af vejene i området, herunder Gl. Lundtoftevej, Peter Lunds Vej, Nørregade, Lyngbystræde og Asylgade, så vandet kan ledes sikkert ved kraftig regn.
    • Etablering af linjeafvanding og hævede kantsten på udvalgte strækninger på Gl. Lundtoftevej.
    • Ensretning af Peter Lunds Vej
    • Udskiftning af enkelte træer i området. Det sker i forholdet 1:1.
    • Udledning af renset vand til Mølleåen.

    På den nordlige del af Lundtoftegårdsvej igangsættes et projekt, der skal forbedre forholdene for fodgængere og øge trafiksikkerheden i området.

    Arbejdet udføres i faser og forventes samlet set at blive gennemført i løbet af 2026.

    Arbejdet ved krydset ved stationsforpladsen er nu afsluttet. Det betyder, at det igen er muligt at komme til og fra stationsforpladsen og benytte Letbanen.

    Der mangler dog fortsat tilslutning af fodgængersignalet til det nye signalanlæg. Dette arbejde forventes udført i uge 38. Indtil da arbejder kommunen på at etablere midlertidige foranstaltninger, som skal sikre fodgængernes krydsning af vejen, indtil de resterende arbejder kan færdiggøres.

    Aktuelt foregår arbejdet på strækningen umiddelbart syd for stationsforpladsen. Her forlænges det nye fortov, som er etableret i den første fase, samtidig med at der sikres en gennemgående cykelforbindelse gennem området. I denne fase etableres desuden en Kiss & Ride plads ved stationsforpladsen, til kortvarig af- og påstigning.

    I hele anlægsperioden vil der forekomme midlertidige ændringer i området. Fodgængere og cyklister kan i perioder blive henvist til midlertidige ruter.

    Praktisk information

    Arbejdet udføres som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 7 og 18. Der kan i særlige tilfælde forekomme aften- eller weekendarbejde. Arbejdet kan medføre støj og midlertidige gener for trafikken. Tidsplanen kan blive påvirket af vejret.

    Vi holder løbende denne side opdateret ved ændringer i arbejdet.

    Lyngby-Taarbæk Kommune udfører vejarbejde på Virumvej ved Virum Gymnasium i hverdage i uge 31-32 mellem kl. 7.00 og 18.00.
    Arbejdet foregår i området ved gymnasiets cykelparkering nær krydset mellem Virumvej, Fuglsanggårdsvej og Virumgårdsvej. Formålet er at forbedre sikkerheden for cyklister og fodgængere samt skabe bedre og mere sikre muligheder for cyklister at krydse Virumvej.


    Det vil fortsat være muligt for bilister, cyklister og fodgængere at passere området under arbejdet. Da trafikken afvikles i ét spor forbi arbejdsområdet, kan der forekomme mindre ventetid for bilister.

    Ved dårlige vejrforhold kan arbejdet blive udsat til en efterfølgende hverdag med egnede vejrforhold.

    Alle aktuelle vejarbejder, m.m.

    På kortet herunder kan du se de samlede vejarbejder og opstilling af materiel i kommunen. Det vil sige, at det både er kommunens samt andre firmaer og privates aktiviteter.

    Spørgsmål til de enkeltvise projekter kan rettes til entreprenøren eller til Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed på gravekontor@ltk.dk.

    Kommende vejarbejder i 2026