Erhvervsnyheder - November
I denne måned kan du bl.a. læse om det velbesøgte dialogmøde om udviklingen af Kongens Lyngby Centrum, aktuelle råd og værktøjer til cybersikkerhed og datasikkerhed og meget mere.
Nyheder for november
Trods køligt efterårsvej mødte ca. 200 engagerede borgere op til byvandring og borgerdialog en lørdag formiddag, hvor de kunne se og høre udviklingsidéer for tre centrale områder i Kgs. Lyngby Centrum:
Gasværksvejskvarteret
Klampenborgvej 203-205
Jernbanepladsen
Den efterfølgende onsdag gentog vi arrangementet. Denne gang målrettet kommunens erhvervsliv. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Vidensbyen på EK på Firskovvej. Også her blev deltagerne præsenteret for de rammer, som udviklingsplanen for Kongens Lyngby Centrum sætter for vores bys udvikling – og så selvfølgelig de tre projekter.
Der er endnu ikke truffet beslutninger, og idéen er netop, at såvel erhvervslivets som borgernes spørgsmål og forslag kan komme i betragtning i det videre forløb af projektudviklingen.
Læs mere om projekterne: Fremtidens Kongens Lyngby
TAK for det store fremmøde til begge arrangementer!



Flere store organisationer har den seneste tid været ramt af cyberangreb og databrud. Det er en alvorlig påmindelse om, hvor hårdt et cyberangreb kan ramme både driften, økonomien og kundernes tillid.
Men hvor godt er din egen virksomhed egentlig sikret? Og ved du, hvor du bør sætte ind?
D-mærket har i samarbejde med os udviklet Cyber Survey, der giver dig et klart billede af din virksomheds cybersikkerhedsniveau baseret på dine egne svar. Gennem ni trin til sikker it får du konkrete anbefalinger til, hvordan du kan forbedre din virksomheds cybersikkerhed allerede i dag.
Se flere af dine muligheder inden for cybersikkerhed:
Cybersikkerhed | Cyberangreb | Datasikkerhed | NIS2 | Hackerangreb | Erhvervshus Hovedstaden
Få et greenwashing-tjek
Her gennemgår Erhvervshuset jeres grønne og etiske markedsføring og peger på mulige risici og forbedringspunkter. I får en halv times gennemgang af jeres hjemmeside og en screening tilsendt. Screeningen er udført ved bistand fra en agent i Co-pilot og kvalificeret af en forretningsudvikler.
Få et gratis greenwashing-tjek

B Corp har fået nye standarder
B Corp er en internationalt anerkendt certificering af hele virksomheden. Den stiller krav til blandt andet ledelse, medarbejdere, menneskerettigheder, klima og miljø. For virksomheder kan B Corp være en måde at samle og strukturere bæredygtighedsarbejdet på tværs af forretningen og omsætte ambitioner til konkret praksis og dokumentation.
Du kan få en indledende sparring med Henriette Kahré Freris om:
om B Corp er relevant for jeres virksomhed
hvad de nye standarder betyder for nye og eksisterende B Corps
hvordan jeres eksisterende bæredygtighedsarbejde kan spille sammen med B Corp
mulighederne for at søge tilskud til ekstern vejledning og certificering
Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver
Mangler du nye kompetencer i virksomheden? Så behøver du måske ikke betale hele regningen selv.
Du kan få dækket op 50% af lønnen til en ny medarbejder i seks måneder - det svarer til op til 120.000 kr. Og nej, du behøver ikke fastansætte vedkommende bagefter.
Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver | Virksomhedsguiden
Dansk turisme har leveret markante resultater gennem en årrække, og Visit Danmark er hele tiden på forkant med de forandringer, der påvirker turismen
I organisationens årspublikation gør man status over udviklingen i dansk turisme og de indsatser, som er gennemført. Og der kigges på perspektiverne for udviklingen i de kommende år.
Læs med her: Resultat og Retning 2025-2026

149 virksomheder har delt deres erfaringer fra praksis. Nu præsenterer Copenhagen Capacity resultaterne af rapporten "Globalt talent i danske virksomheder".
Kom med til webinar den 2. december kl. 08.30–09.30 på Teams. Dan Rosenberg, Chef for talent hos Copenhagen Capacity, gennemgår de største udfordringer, erfaringer og løsninger. Der er tid til spørgsmål til sidst.
Tilmeld dig her: https://www.state-of-denmark.com/webinar-rapport-om-globalt-talent
Jeres CPR-adgang er en nøgle, som andre gerne vil have. Lækket af 8,8 millioner CPR-oplysninger skete ikke ved et indbrud i CPR. Det skete gennem en privat virksomheds helt lovlige adgang. Har jeres virksomhed selv adgang til CPR – direkte eller via en leverandør – er det nu, I skal tjekke, hvem der kan bruge den, og om I ville opdage det, hvis nogen misbrugte den.
Bliv klogere her: Bruger I CPR's API? Det skal I gøre nu - DI Digital
Hvordan finder man fodfæste på det danske jobmarked som international jobsøgende?
I Science City Lyngby arbejder vi målrettet på at gøre vores område attraktivt for internationale talenter og styrke deres muligheder for at skabe en karriere og et netværk i Danmark.
Derfor inviterer vi i samarbejde med Copenhagen Capacity til et arrangement, hvor internationale jobsøgende får indsigt i aktuelle rekrutteringstendenser, arbejdsgivernes forventninger og konkrete værktøjer til at styrke deres jobsøgning.
Deltagerne får inspiration til at bruge deres netværk strategisk, synliggøre deres kompetencer og finde nye veje ind på det danske arbejdsmarked.
Arrangementet er åbent for alle
Dato: 1. December 2026. 14.30
Job Search in a Competitive Market - Science City Lyngby