Gå til hovedindhold
Høring

Høring: Høring - forslag til lokalplan 315 og kommuneplantillæg 6/2025 for plejehjem Lyngbygårdsvej 2-4

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. juni 2026 at fremlægge forslag til lokalplan 315 for plejehjem Lyngbygårdsvej 2-4 og forslag til kommuneplantillæg 6/2025 med tilhørende miljørapport i offentlig høring. Kommunen afholder borgermøde om lokalplanforslaget den 12. august 2026.

Offentliggjort den 29. juni 2026

Lokalplanforslaget omfatter et område på Lyngbygårdsvej. Lokalplansforslagets formål er at give mulighed for at etablere et plejehjem.

Formålet med forslaget til kommuneplantillægget er at udlægge arealet til offentlige formål, pleje-og ældreboliger med tilhørende servicefaciliteter

Offentlig høring

Den offentlige høring løber fra den 29. juni 2026 til den 7. september 2026.

Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslagene. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling. Kommunen gør opmærksom på, at indholdet af alle høringssvar bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside med afsenders navn, adresse, e-mail og resumé af høringssvaret. Ved navne- og adressebeskyttelse vil disse informationer ikke blive offentliggjort. Send en mail til lokalplan315@ltk.dk eller skriv til Kommunalbestyrelsen, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.

Borgermøde

Vi inviterer beboere og grundejere i nærområdet til borgermøde om lokalplanforslaget på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 5. sal i Billedsalen onsdag den 12. august, kl. 19 – 20.30. På mødet kan du høre mere og stille uddybende spørgsmål til forslaget.

Retsvirkninger

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, gælder de midlertidige retsvirkninger. De midlertidige retsvirkninger kan dog højst gælde et år fra denne offentliggørelse.

 

Miljøvurdering

 

Du kan læse mere om lov om miljøvurdering af planer, programmer og af konkrete projekter (VVM) her.

Mindretalsudtalelse 

 

Hvis du ønsker at klage

Læs en vejledning til klagemulighederne her.