Høring: Forslag til lokalplan 312 for Trongårdsparken
Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. november 2025 at fremlægge forslag til lokalplan 312 for Trongårdsparken i offentlig høring. Kommunen afholder borgermøde om lokalplanforslaget.
Offentliggjort den 17. november 2025.
Lokalplanforslaget omfatter et område i Hjortekær med det formål
- at fastholde området til helårs boligformål,
- at sikre at bebyggelse fremstår i én etage, dog med mulighed for at eksisterende tagetager kan udnyttes til bolig samt
- at sikre områdets åbne og grønne karakter.
I forbindelse med lokalplanforslaget foreslås en række servitutter aflyst. Du kan se servitutterne nederst i denne annonce.
Offentlig høring
Den offentlige høring løber fra den 17. november 2025 til den 14. januar 2026.
Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling. Kommunen gør opmærksom på, at indholdet af alle høringssvar bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside med afsenders navn, adresse, e-mail og resumé af høringssvaret. Ved navne- og adressebeskyttelse vil disse informationer ikke blive offentliggjort. Send en mail til lokalplan312@ltk.dk eller skriv til kommunalbestyrelsen, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.
Center for Byudvikling og Byggesag behandler dine oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Læs mere i vores Privatlivspolitik i Center for Byudvikling og Byggesag
Borgermøde
Vi inviterer beboere og grundejere i nærområdet til borgermøde om lokalplanforslaget på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 5. sal i billedsalen, onsdag den 3. december kl. 19 – 21.
På mødet kan du høre mere og stille uddybende spørgsmål til forslaget.
Retsvirkninger
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, gælder de midlertidige retsvirkninger. De midlertidige retsvirkninger kan dog højst gælde et år fra denne offentliggørelse.
Miljøvurdering
Kommunalbestyrelsen vurderer i henhold til miljøvurderingsloven § 10, at en gennemførelse af planen ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Der udarbejdes derfor ikke en miljørapport.
Du kan læse mere om lov om miljøvurdering af planer, programmer og af konkrete projekter (VVM) her.
Hvis du ønsker at klage
Læs en vejledning til klagemulighederne her.
Supplerende materiale til planforslaget
En række servitutter foreslås aflyst med lokalplanen – du kan se de relevante servitutter her.
Servitutter, der aflyses:
- 07.05.1884_553-04
- 07.05.1884_555-04
- 11.02.1885_900964-04
- 15.06.1962_6564-04
- 19.07.1962_8341-04
- 24.07.1962_8511-04
- 20.11.1962_13574-04
- 18.03.1965_3062-04
- 15.04.1966_3323-04
- 14.08.1968_8390-04
- 21.01.1969_1118-04
- 03.07.1986_21185-04
Servitutter, der delvist aflyses:
Webtilgængelighed
PDF-filerne på denne side er endnu ikke gjort webtilgængelige af hensyn til personer med funktionsnedsættelser - men er indtil videre gammeldags PDF-filer, som stadig kan læses af mange.
Hvis du har brug for en webtilgængelig udgave, så skriv venligst til webmaster@ltk.dk med link til denne side. Du vil modtage en opmærket udgave af filerne inden for ca. 5 arbejdsdage.
Høringsperiode
- 17. nov. 2025 - 14. jan. 2026
- 09:00 -23:59
Kontakt
Telefontid
| Mandag | 09:00 – 15:30 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 – 15:30 |
| Onsdag | 09:00 – 15:30 |
| Torsdag | 09:00 – 17:00 |
| Fredag | 09:00 – 13:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lyngby Rådhus
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby