Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

Bæredygtigt arbejdsliv på 5 uger

Gratis kursus for medarbejdere ansat på arbejdspladser beliggende i Lyngby Taarbæk kommune.

På kurset udforskes og trænes metoder, som styrker din trivsel og forebygger stress. Du vil opnå øget handlekraft og robusthed over for oplevede udfordringer.

Kurset varetages af uddannede instruktører og erhvervspsykologer fra Center for Psykisk Sundhedsfremme.

 

Mere information om Bæredygtigt arbejdsliv på 5 uger

  • Indhold på kurset

    Kurset er gratis og målrettet medarbejdere, der ønsker at styrke trivsel, kompetencer og indre ressourcer. Forløbet bygger på forskningsbaserede tilgange og metoder, som fremmer trivsel, handlekraft og forebygger stress i arbejdslivet såvel som privat.

    Kurset forløber over 5 uger i 2½ time per uge, og foregår i en gruppe på op til 12 deltagere, etableret på tværs af arbejdspladser og med erhvervspsykolog som kursusleder.

    Du får adgang til videomaterialer og en app, som understøtter dit forløb og træning på egen hånd i kursets metoder. Der er yderligere tilbud om en times erhvervspsykologisk sparring.

    På kurset udforskes og trænes metoder som styrker den enkeltes:

    • Trivsel
    • Overblik
    • Arbejdsevne
    • Koncentration
    • Handlekraft og robusthed over for udfordringer i arbejdslivet såvel som privat
    • Forbygger stressrelaterede symptomer
  • Hvem kan deltage?

    Kurset er for dig der:

    • Har lyst til at øge dine indre ressourcer, styrke trivsel og overskud
    • Er interesseret i at lære nyt og også gerne vil lære at meditere
    • Måske oplever tegn på stress, men det er ikke et krav
    • IKKE er helt eller delvist sygemeldt – så har Lyngby-Taarbæk andre tilbud til dig
    • IKKE har behandlingskrævende psykisk sygdom eller misbrug
    • Forstår og taler dansk- da kurserne afholdes på dansk
    • Har lyst til at deltage på et hold og kan deltage på alle 5 kursusgange
  • Hvad forpligter du dig til?

    Når du tilmelder dig kurset forpligter du dig til: 

    • At deltage alle 5 kursusgange á 2½ time
    • At øve meditation ca. 15 minutter hver dag på et tidspunkt når det passer dig, gerne ved hjælp af en app, som er indeholdt i kurset
    • At bidrage til forskning ved at udfylde spørgeskema før og efter kurset, samt igen efter 6 måneder med fokus på effektmåling. OBS! Du er selvfølgelig sikret fuld anonymitet.
  • Dato og tidspunkter for kursusdage

    Kurset forløber på tirsdage i tidsrummet 14.00-16.30 på følgende datoer:

    • 20. oktober 2020
    • 27. oktober 2020
    • 3. november 2020
    • 10. november 2020
    • 24. november 2020