Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Detailhandelsanalyse for Lyngby-Taarbæk ligger nu klar

På baggrund af analysens resultater giver rapporten flere anbefalinger til fremtidens detailhandel i kommunen

Detailhandel
Detailhandel på Lyngby Hovedgade

Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med kommunens rådgiver, COWI, gennemført en detailhandelsanalyse af kommunen.

Alle butikker i kommunen fik i marts/april 2022 besøg af COWI og blev registreret med hensyn til antal, bruttoareal, kædetilknytning, attraktion og omsætning. Samtidig blev antallet og attraktionsværdien af kundevendte funktioner som caféer, frisører, pengeinstitutioner mv. registreret og vurderet.

Formålet med analysen er at komme med input til kommunens detailhandelsplanlægning og bidrage med anbefalinger til en videreudvikling af detailhandelen og bylivet i kommunen.

Analysen giver en status på detailhandelen på baggrund af nedlukning i forbindelse med corona, stigende e-handel samt anlægsarbejdet i forbindelse med letbanen.

Læs detailhandelsanalysen her.