Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

Gratis byggematerialer til ejere af fredede huse

Lørdag den 10. februar 2024 udleverer Slots- og Kulturstyrelsen gratis byggematerialer til fredede huse.

I Røde Lade på Frederiksdal Slot ved Virum har Slots- og Kulturstyrelsen et materialedepot. I depotet opbevares brugte byggematerialer, bl.a. naturskifer, tagsten, kalksten og fyrretømmer. Depotet er dog under afvikling, og derfor opfordrer styrelsen ejere af historiske huse til at se, om der er materialer iblandt, man kan bruge.



Materialerne er gratis, men man skal selv stå for afhentning efter forudgående aftale med Center for Bygningsbevaring, der administrerer lageret.

Slots- og kulturstyrelsen holder åbent hus på depotet lørdag den 10. februar kl. 11-15.

Adresse: Røde Lade, Hummeltoftevej 179, 2830 Virum.

Læs mere om aftale hos Slots- og Kulturstyrelsen på nedenstående link.