Gå til hovedindhold
Du er her:
Nyhed

HJEMMEVACCINATION mod influenza og Covid-19

I denne vaccinationssæson har der været ændret mulighed for at blive vaccineret mod influenza og Covid-19. Tidligere er mange svækket ældre blevet vaccineret derhjemme af deres egen læge. Den mulighed findes ikke i år.

Vaccination 2023
Symbol for vaccination

Det er regionerne, der forestår vaccinationsindsatsen i år og de har indgået aftale med Danske Lægers Vaccinations Service og apotekerne.

Hvem kan blive vaccineret?

Følgende personer kan blive vaccineret mod influenza og covid-19 fra den 1. oktober:

  •  Personer på 65 år og over

  • Personer under 65 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb

  • Gravide i 2. og 3. trimester

Følgende personer kan desuden blive vaccineret mod influenza fra den 1. oktober:

  • Børn fra 2 til 6 år
  • Førtidspensionister

Hvis du er i målgruppe, kan komme ud af dit hjem og ønsker at blive vaccineret, skal du tage til apotekerne eller vaccinationsklinikkerne på hospitalerne.
Du kan ”droppe ind” eller bestille tid på www.vacciner.dk eller på telefon 38 64 99 00.

Immobile borgere

Hvis du af fysiske eller psykiske grunde ikke kan komme ud af din bolig, kan du tage kontakt til Center for Sundhed og Omsorg på telefon 24 91 50 89 senest den 27. november 2023.