Generelt tilbud

Forvaltningen har undersøgt de lovgivningsmæssige rammer for at etablere en sådan ordning. Kommunen har ikke den fornødne hjemmel til at etablere en ordning, der afgrænses til de berørte borgere langs Buddingevej. En aflastningsordning for støjramte borgere langs Buddingevel vil således skulle etableres som et generelt tilbud om et opholdssted til borgerne i kommunen. I så fald vil der være tale om en midlertidig forhøjelse af kommunens serviceniveau, hvilket kommunen har hjemmel til.

Kommunale tilbud m.v. der eventuelt ville kunne anvendes som opholdsrum

Antallet af relevante tilbud er, i lyset af kravet om almen adgang til tilbuddet, begrænset. Som udgangspunkt vil der være tale om tilbud, der allerede i dag har offentlig adgang. Tillige skal der fortsat være tale om tilbud, der kan tilbyde ro, og være tilgængeligt i perioden kl. 7.00 – 22.00 på hverdage. For alle tilbud vedkommende gælder det, at en forudsætning for anvendelsen som opholdssted vil være at stedet er bemandet.

De kommunale tilbud, der umiddelbart vil være relevante er især Stadsarkivet og Stadsbiblioteket. Forvaltningen har desuden været i kontakt med Rustenborg, Christians kirken / Menighedsrådshuset og Spejderhuset Isflagen, men disse er ikke umiddelbart relevante. Kommunale institutioner som skoler og børnehaver er ikke taget i betragtning.

Stadsbiblioteket

Stadsbiblioteket har åbent for almindelige biblioteksbrugere mandag – torsdag kl. 8.00- 20.00, fredag kl. 8.00 – 18.00. Biblioteket benyttes tillige til en lang række aktiviteter (musik, foredrag m.v.) udenfor almindelig åbningstid. Brugen af biblioteket som opholdssted ville indebære, at denne funktion vil skulle indpasses i forhold til stedets øvrige aktiviteter.

Med den lange åbningstid og en placering relativt tæt på Buddingevej er Stadsbiblioteket det eksisterende tilbud, der under de eksisterende rammer tilbyder den mest relevante opholdsmulighed, og forvaltningen har derfor undersøgt omkostningen ved en udvidelse af bibliotekets åbningstid til kl. 22.00 på hverdage.

Der er i dag udelukkende bemandet åbningstid på biblioteket, så der er taget udgangspunkt i at de to ekstra timers åbning i hverdagene ligeledes er bemandede (der er ikke etableret teknisk udstyr til selvbetjent åbningstid, og bygningen er ikke umiddelbart egnet til dette setup). Et opholdsrum på biblioteket vil indebære en generel udvidelse af bibliotekets normale åbningstid frem til kl. 22.00 på hverdage.

En sådan udvidelse, hvor aftentimerne sættes i vagtskema, er en væsentlig vilkårsændring for personalet. Derfor vil udvidelsen som udgangspunkt kræve en varsling til de berørte medarbejdere og en høring i MED-systemet på biblioteket. Et normalt varsel vil være på 3 måneder.

Med en absolut minimumsbemanding på en biblioteksbetjent og en biblioteksfaglig medarbejder vil lønudgiften beløbe sig til ca. 40.000 kr. om måneden. Hertil kommer udgifter til forbrug, rengøring mv. Da Stadsbiblioteket allerede bruges til genhusning af kommunens politiske møder og af musikskolen, kan man i udgangspunktet ikke forvente, at der er ro i biblioteksrummet hver aften. Der er desuden allerede planlagt en række aftenarrangementer i biblioteksrummet frem til januar 2022.

Stadsarkivet

Åbningstiden på Stadsarkivet er i dag tirsdag – torsdag kl. 10.00 – 14.00 samt lørdag fra kl. 10 - 14. I denne tid er der offentlig adgang til at besøge udstillingen. Stadsarkivet benyttes til en lang række aktiviteter udover den almindelige åbningstid, herunder kommunale vielser. Et muligt opholdsrum vil derfor skulle deles med de øvrige brugere af Stadsarkivet.

Oprettelse af et særskilt kommunalt tilbud

Oprettelse af et opholdsrum som et nyt kommunalt tilbud må forventes at have en betydelig udgift. En belysning af udgifterne og forudsætningerne for oprettelsen af et sådant tilbud vil kræve en større analyse, som ligger udenfor rammen af politikerspørgsmål.

Vagtcentralen har i dag en telefonløsning uden en velkomsthilsen med meddelelse til borgerne om, at de har ringet til Vagtcentralen. Der er heller ingen kø-funktion, og det kan være uklart, om der er en kø, eller om telefonen ikke besvares. Vagtcentralen ønsker at levere god service til borgerne, når de henvender sig, og Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har derfor i samarbejde med hjemmeplejen set på mulige løsninger.

Etablering af ny løsning til telefonhenvendelser i Vagtcentralen

CSO har indgået en aftale med TDC Erhverv om installering og ibrugtagning af en ny telefonløsning fredag den 10. september 2021. Vagtcentralen beholder det nuværende telefonnummer. Med denne aftale vil der fortsat være to arbejdsstationer. De medarbejdere, der er på arbejde, vil melde sig ind og ud af modtagergruppen, så der er fleksibilitet i forhold til, om der er en eller to medarbejdere på arbejde.

Ved opkald til Vagtcentralen vil borgeren høre følgende besked: ”Du har ringet til Vagtcentralen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er i øjeblikket ventetid på at komme til at tale med en medarbejder. Du er nu nummer XX i køen”. Beskeden efterfølges af musik, og borgerne vil løbende få at vide hvilket nummer i køen, de har. Vagtcentralen har én telefonindgang, og vi kan derfor ikke helt undgå kø på spidsbelastede tidspunkter, men vurderer at informationen om hvilket nummer, man har i køen, vil opleves som en forbedring.

Sideløbende med etableringen af den ny telefonløsning, vil CSO på kommunens hjemmeside og i det Grønne Område orientere borgerne om i hvilke situationer, man kan få hjælp hos Vagtcentralen og i hvilke situationer, man skal ringe til fx 112.

Sikkerhed, support og statistik

TDC Erhverv vil stå for supporten og har 24 timers vagttelefon. Hvis der skulle ske nedbrud, kan TDC Erhverv omstille telefonen til en mobiltelefon i en periode, således at det altid er muligt at kontakte Vagtcentralen.

Den nye løsning giver også en mulighed for at trække statistik på, hvornår og hvor mange telefoniske henvendelser Vagtcentralen får i løbet af døgnets 24 timer.

Lyngby-Taarbæk Kommune har budgetteret med 28,4 mio. kr. (2022 p/l) i perioden 2022-2025 til merudgifter vedrørende busdriften under anlæg af Letbanen – på baggrund af tidligere estimat fra Movia og efter forskydninger fra tidligere år. Beløbet er fordelt med 7,4 mio.kr. i 2022 og 2023, 10,4 mio.kr. i 2024 og 3,2 mio.kr. i 2025. De seneste tre år har anlægget imidlertid ikke medført øgede omkostninger for busdriften i kommunen, hvorfor Lyngby-Taarbæk Kommune har bedt Movia om et opdateret estimat for de kommende år.

Movia forventer nu en markant lavere samlet udgift på 4,8 mio. kr. fordelt med 0,4 mio.kr. i 2021, 1,8 mio.kr. i 2022, 1,5 mio.kr. i 2023 og 1 mio.kr. i 2024. Forvaltningen vil lægge dette til grund for det administrative budgetforslag 2022-2025, idet der dog tillige er indarbejdet en buffer på 1,0 mio. kr. i 2025. Beløbene er fremskrevet til 2022 pris- og lønniveau i forhold til Movias notat. 2021-beløbet ventes p.t. først opkrævet i 2022. Alt i alt vil det give en besparelse på 22,6 mio. kr. (28,4 mio. kr. – 5,8 mio. kr.) ift det tidligere budgetterede.

En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen svarer gennemsnitligt til 160,33 arbejdstimer om måneden.

Hvis en medarbejder kun skal arbejde lørdage og søndage i et rul med 3 weekenders arbejde og hver 4. weekend fri, vil det gennemsnitligt svare til 6,5 arbejdsdage om måneden (3/4*52 weekender=39 arbejdsweekender på et år, svarende til 3,25 arbejdsweekender på en måned, svarende til i alt 6,5 lørdage og søndage).

Hvis medarbejderen skal have 160,33 arbejdstimer om måneden i gennemsnit fordelt på 6,5 vagter, vil hver vagt derfor have en længde på 24,67 timer og dermed overstige et døgn. Hvis medarbejderen skal have en beskæftigelsesgrad, der er nogenlunde tæt på fuld tid, kan det derfor ikke lade sig gøre at lægge alle timer hen over weekender, og weekendvagter vil derfor skulle suppleres med vagter på hverdage.

Overenskomsterne sætter imidlertid også nogle overordnede rammer for vagtplanlægningen.

Svaret nedenfor er baseret på døgnarbejdstidsreglerne for social- og sundhedspersonale.

Regler for vagtlængde og hviletid og muligheder for fravigelse

I henhold til døgnarbejdstidsreglerne for social- og sundhedspersonale, som er indgået mellem KL og FOA – Fag og Arbejde, skal længden af en normaltjeneste aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed, kan den daglige arbejdstid udgøre mellem 5 og 10 timer.

Hviletiden udgør i henhold til de centralt aftalte regler på området 11 timer. Disse regler giver imidlertid mulighed for at aftale lokalt, at hviletiden nedsættes til 8 timer. Hviletiden mellem to døgns normaltjenester kan nedsættes til 8 timer ved skriftlig aftale mellem ledelsen og en personalegruppes tillidsrepræsentant/organisation. Nedsættelse af hviletiden kan dog ikke ske mere end 2 gange om ugen, og ikke i 2 på hinanden følgende døgn.

Hvis der ikke kan opnås enighed om andet lokalt

Hvis der ikke kan opnås enighed om andet lokalt, gælder der dermed følgende begrænsninger:

1. Normaltjeneste kan højst udgøre 10 timer
2. Der gælder en hviletid på 11 timer.

En medarbejder vil således kunne arbejde fx fra 7-17, have hviletid fra 17-04 og have en ny vagt fra 7-17. Det giver 20 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender på en måned giver det 65 timer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 15 timer om ugen.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen, skal medarbejderen således have yderligere vagter for 22 timer om ugen. Da normaltjenesten højst kan udgøre 10 timer, men minimum skal være 5 timer, skal timerne deles på (mindst) 3 vagter på hverdage hver uge.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på fx 32 timer om ugen, skal medarbejderen have yderligere vagter for 17 timer om ugen. Da normaltjenesten højst kan udgøre 10 timer, men minimum skal være 5 timer, skal timerne deles på (mindst) 2 vagter på hverdage hver uge.

Hvis der lokalt kan opnås enighed om andre regler

Hvis der lokalt kan opnås enighed om andre regler ift. normaltjenestens længde og nedsættelse af hviletid, jf. ovenfor, gælder der følgende begrænsninger:

1. Der er ingen højeste grænse for normaltjeneste
2. Hviletiden kan nedsættes til 8 timer, men nedsættelse af hviletiden kan ikke ske mere end 2 gange om ugen, og ikke i 2 på hinanden følgende døgn.

En normaltjeneste kan i princippet aftales til at vare op til 24 timer, og med en nedsat hviletid til 8 timer, kan medarbejderen således fx lørdag fra kl. 00-24, hviletid søndag fra kl. 00-08, arbejde fra søndag kl. 08-mandag kl. 08. Det vil give 48 arbejdstimer på lidt over en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 156 arbejdstimer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 36 timer om ugen.

Hvis medarbejderen arbejdede 24 timer lørdag, efterfulgt af 8 timers hviletid søndag og søndag fra kl. 08-24, ville medarbejderen arbejde 40 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 130 arbejdstimer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 30 timer om ugen.

Selv om der ikke gælder en højeste grænse for tjenestens længde, er det forvaltningens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt for borgerne eller for medarbejderne at have vagter på fast basis ud over 12 timers varighed. Det forudsættes herved også, at tjenesten skal være aktiv, og at der dermed ikke arbejdes med rådighedstjeneste eller sovende vagter.

Hvis disse forudsætninger lægges til grund, vil en medarbejder således kunne arbejde fx fra 7-19, have hviletid på 11 timer fra 19-06 og have en ny vagt fra 7-19. Det giver 24 timer på en weekend. Med 3,25 arbejdsweekender gennemsnitligt på en måned giver det 78 timer om måneden, svarende til en beskæftigelsesgrad på 18 timer om ugen.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen, skal medarbejderen således have yderligere vagter for 19 timer om ugen. Disse timer fordeles på mindst 2 vagter på hverdage hver uge.

Hvis medarbejderen skal have en ugentlig beskæftigelsesgrad på fx 32 timer om ugen, skal medarbejderen have yderligere vagter for 14 timer om ugen. Disse timer fordeles også på mindst 2 vagter på hverdage hver uge.

Øvrige opmærksomhedspunkter

Ved vurderingen af, om der skal anvendes længere vagter end i dag, er der flere forhold, der bør tages i betragtning.

I forhold til kerneopgaven bør det tages i betragtning, hvorledes en vagtlængde på fx 12 timer, der som udgangspunkt vil svare til ca. 1 ½ vagtlag, spiller sammen med den øvrige vagtdækning. Hvis en vagt varer fra 7-19, resterer der således 12 timer, som fx dækkes med én vagt på yderligere 12 timer, en aften- og en nattevagt, som begge afkortes til 6 timer, eller en aftenvagt på 4 timer og en nattevagt på 8 timer. Kortere vagter end i dag vil – alt andet lige – give en lavere beskæftigelsesgrad for de pågældende medarbejdere. Hvis der kun køres med 2 vagtlag, kan det være hensigtsmæssigt at anvende nat/dagvagter og dag/aftenvagter.

Hvis der skal være flere medarbejdere på arbejde om aftenen og om natten end i dag, vil det – alt andet lige – indebære øgede lønudgifter, idet der vil skulle betales arbejdstidsbestemte løndele for flere timer end i dag.

FOA skriver i en vejledning om arbejdstid og arbejdsmiljø fra 2014 bl.a., at arbejde i lange vagter kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Forskning tyder på, at der er en forøget risiko for at begå fejl og for at blive udsat for arbejdsulykker, når arbejdstiden overstiger 9 timer. Man kan også blive mere træt, når man arbejder i 12 timer i træk, og helbredsmæssigt kan man opleve en større belastning, jo længere vagten er, samtidig med en kortere restitutionsperiode. Det betyder meget for risikoen, hvad arbejdet består i, og om arbejdet i lange vagter foregår om natten, eller som skiftende vagter.

KL og Forhandlingsfællesskabet har i 2020 igangsat en ny indsats, som skal understøtte flere danske kommuner i arbejdet med fuldtidsdagsordenen. I den forbindelse har parterne også set mod Norge, som i de sidste ca. 10 år har arbejdet med en tilsvarende dagsorden. Der er bl.a. anvendt tiltag som længere vagter, men erfaringerne viser bl.a., at det ikke virker blot at gøre vagterne længere. Der er nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, før de længere vagter får den ønskede virkning. Det handler bl.a. om, at arbejdstempoet på de lange vagter skal sættes ned, således at der ikke blot er tale om dobbeltvagter. Det kræver, at arbejdet organiseres smart, og at arbejdsgangene er trimmet. Lederne skal sørge for mindre dobbeltarbejde og bruge metoder som LEAN for at sikre en effektiv drift, og arbejdsgangene skal være klare for medarbejderne. De norske erfaringer viser ifølge KL og Forhandlingsfællesskabet, at indfører man lange vagter, kan man under ideelle forhold gå fra 30 deltidsansatte medarbejdere til 18 fuldtidsansatte medarbejdere og stadig få vagtplaner til at gå op. Det forudsætter dog, at der hen over dagen er opgaver nok for medarbejderne. I Bodø Kommune har man således forsøgt sig med både 12,5 og 15 timers vagter på visse ugedage og hver fjerde weekend, indført en ekstra weekendvagt i en turnusperiode og som et økonomisk incitament også forhøjet tillægget for weekendarbejde. Men det har været en meget dyr løsning for kommunen, fordi det forudsatte, at man kunne halvere brugen af ekstravagter, og det lykkedes ikke.

Kilde: http://applikationer.foa.dk/publikationer/pjece.asp?id=1128

Kilde: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/norges-rejse-mod-fuldtid-lange-vagter-paa-den-rigtige-maade-virker

Alle medarbejdere på plejecentrene har et ansvar for, at der tilbydes meningsfulde aktiviteter til borgerne. Herudover er der medarbejdere, som har et særligt ansvar. Disse fremgår af skemaet nedenfor.

”Tabel 1: Oversigt over plejecentrenes ressourcer til aktivitet1 ”

Ad 1) Forebyggende indsatser for at undgå blærebetændelse?

Hjemmeplejen arbejder målrettet med tidlig opsporing og forebyggelse af blærebetændelse for borgere med kateter. Alle medarbejdere er introduceret til instruksen for forebyggelse af urinvejsinfektion samt hygiejniske forholdsregler ved udførsel af personlig pleje omkring et kateter. Hvis der observeres tidlige tegn ex grumset ildelugtende urin, temperaturstigning m.m. fordrer instruksen, at borgers problemstilling drøftes på førstkommende triage-møde med henblik på at sikre opfølgning og forhindre sygdomsudvikling. Der igangsættes typisk øget væskeindtag for at ”skylle” bakterierne ud.

Alle kateterbærere har visiteret en indsats på kateterskift hver 12. uge for at forebygge blærebetændelse. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har en meget tydelig arbejdsgang for hvilke medarbejdere, der løser de forskellige opgaver, der kan være i forebyggelsesindsatsen. Det er eksempelvis sygeplejersker og sosu-assistenter, der varetager opgaven omkring kateteranlæggelse samt skift af kateter og sosu-hjælper, der tømmer urinposen.

CSO har i 2019 undervist alle sygeplejersker i forebyggelse og korrekt udredning af urinvejsinfektion. Dette har blandt andet betydet, at CSO ikke længere anvender urinstix, da dette er en upræcis måling, der tidligere har afstedkommet overbehandling med antibiotika.

Borger og pårørende inddrages videst muligt i at sikre optimalt væskeindtag i dagligdagen med henblik på at forebygge urinvejsinfektion.

Ad 2) Hvor mange borgere får blærebetændelse?

Det er ikke muligt at opgøre hvor mange af de borgere, der modtager hjemmepleje, der får blærebetændelse. Dels håndteres et evt. opstået problem ofte af borger eller de pårørende selv, dels kan man ikke lave datatæk på diagnoser i dokumentationssystemet, og det er ikke muligt at få disse data fra Sundhedsplatformen.

I kommunens Sundhedsberedskabsplan 2018-2022 fremgår følgende i instruks ”Opretholdelse af drift i ekstra ordinære situationer – Hedebølge”: Ved perioder med hedebølge skal ansvarshavende på Træningsenheden og plejecentre sikre, at alle borgere tilbydes ekstra væske. I hjemmeplejen sætter planlæggere ekstra ernæringsbesøg (tilbyde drikkevarer) på kørelisten til sårbare og udsatte borgere. Alle medarbejdere er bekendte med planen.

Ad 3) Forebyggelse af dehydrering?

For alle nye borgere i hjemmeplejen tager visitationen stilling til mulige problemområder, herunder problemer med at huske at drikke eller at føre et glas op til munden. Det er muligt at visitere besøg, der sikrer optimalt indtag af mad og drikke. Alle nye borgere i hjemmesygeplejen skal have gennemført en sygeplejefaglig udredning inden for de første 14 dage med henblik på identifikation af mulige problemområder, herunder væskeindtag.

Alle medarbejdere er introduceret til instruksen for forebyggelse af dehydrering med henblik på at identificere tidlige tegn på dehydrering eksempelvis ildelugtende og koncentreret urin, forandringer på huden og svimmelhed. Ved mistanke om dehydrering i tidligt stadie skal medarbejdere følge instruksen og igangsætte væskeindsats, herunder udredning for årsag til dehydrering, hyppige væskebesøg, registrering af indtaget væske i Nexus samt opfølgning på førstkommende triage-møde. Ved fremskreden dehydreringstilstand skal kommunes Mobile Akut Team inddrages til yderligere udredning, herunder blodprøvetagning med henblik på opsætning af væske, der kan gives ind i blodårerne. Ved akutte tilstande indlægges borgere i samråd med praktiserende læge.

Borger og pårørende inddrages i væskeindtag og registrering i videst muligt omfang.

Ejendommen Raadvad 1 er som planlagt blevet udbudt offentligt til salg (budfrist 30. august 2021), og der foretages fremvisning ud fra en tilsyneladende generel markedsinteresse for ejendommen.

Af udbudsvilkårene fremgår vedr. afgivelse af tilbud, at

”Købstilbud skal afgives ved tilbudsgivers udfyldelse af og underskrift på den som bilag vedlagte købsaftale med et fast beløb i købsaftens punkt 8.1 ”Købesummen”.

Sælger forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne købstilbud, herunder at forkaste alle indkomne tilbud.”, jf. herved https://www.ltk.dk/media/3854/download

Købsaftalens punkt 8.1 indeholder alene en angivelse af den kontante købesum, som tilbudsgiver ønsker at afgive på ejendommen.

Baggrunden herfor er, at kommunen har pligt til at sælge egne ejendomme til markedsrelateret pris. Dette gælder almindeligvis også, såfremt Ankestyrelsen i en konkret situation meddeler tilladelse til salg uden forudgående offentligt udbud.

…

Forvaltningen bemærker i øvrigt, at alle henvendelser vedr. den udbudte ejendom kan rettes til Ejendomskontoret via adressen ejendomskontoret@ltk.dk. Spørgsmål fra markedet relateret til salg af ejendommen optages løbende som spørgsmål/svar i udbudsmaterialet.

Der vil i forbindelse med Økonomiudvalgets ordinære møde i august 2021 blive givet en status vedr. forholdene omkring ejendommen.

Ad 1 og 2)

Spørgsmål 1 og 2 svares samlet. Ib Carlsen har efterfølgende telefonisk præciseret, at der alene spørges ind til direktionens kreditkort.

Brugen af kreditkort i Lyngby-Taarbæk Kommune er reguleret i de af Kommunalbestyrelsen vedtagne økonomiske styringsprincipper, herunder bilag 11 om ”regler for anvendelse af forskudskonto”. Bilaget beskriver de nærmere retningslinjer for brug af kreditkortet, herunder også nærmere om, hvordan afholdte udgifter skal dokumenteres.

Lyngby-Taarbæk Kommunes direktion har hvert et kreditkort med et forskudsbeløb på kr. 10.000. Beløbet må kun anvendes til betalinger i de situationer, hvor det undtagelsesvist ikke er muligt at få udstedt en elektronisk faktura til efterfølgende betaling (typisk entré, fortæring, parkering osv., jf. bilag 11). Betalinger ved anvendelse af MasterCard må kun ske på købets nøjagtige beløb, og må ikke anvendes til hævning af kontante beløb. I det tilfælde, at der er hævet et beløb kontant, og der ikke forefindes et bilag til bogføring, hæfter man personligt for beløbet og skal refundere dette.

Forskudsbeløbet afstemmes mindst 1 gang om måneden, og i den forbindelse journaliseres bilag for forbruget. Borgmester- og Direktionssekretariatet varetager denne opgave, og arbejdsgangen involverer, at alle bilag ses af 2 personer udover kortets bruger.

Kommunens interne revision samt kommunens eksterne revisionsfirma kan til enhver tid bede om dokumentation for ajourført afstemning af kontoen, jf. ovennævnte bilag 11.

Ad 3)

Den enkelte bruger har ansvaret for, at kreditkort bruges i overensstemmelse med reglerne.

Ad 4)

Det vil altid være en konkret vurdering og vil derfor afhænge af størrelsen og omfanget af et eventuelt misbrug og omstændighederne i øvrigt.

Ad 5)

Det vil være rent undtagelsesvist, at en offentligt ansat bortvises på stedet, da offentlige myndigheder som altovervejende hovedregel skal gennemføre en partshøring, inden der kan træffes afgørelse om fx bortvisning. Er der tale om en tjenestemand, som mistænkes for et strafbart forhold, vil der også skulle gennemføres et tjenstligt forhør, før afskedigelse kan ske. En tjenestemand kan i øvrigt ikke bortvises, men en tjenestemand kan afskediges med kortere varsel det sædvanlige eller uden varsel, hvis tjenestemanden pga. strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed i stillingen er uskikket til at forblive i stillingen.

De ansættelsesretlige konsekvenser, der kan komme på tale ved en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, afhænger således af hvilke vilkår, der gælder for ansættelsen. En grov misligholdelse af et ansættelsesforhold vil imidlertid normalt føre til, at ansættelsesforholdet bringes til ophør efter de regler om misligholdelse, der gælder i den konkrete situation.

Udover de ansættelsesretlige konsekvenser kan der også ske politianmeldelse med henblik på gennemførsel af straffesag, ligesom der kan blive rejst erstatningskrav.

Der er fem skraldespande ved Havnehyttens område, som forpagterne af havnehytten tømmer for skrald i åbningsperioden. Ved spidsbelastninger assisterer Arealdrift forpagteren med tømning og renholdelse.

Herudover er der otte skraldespande fra Havnehyttens område, langs Søpromenaden og til I.H. Mundts vej, hvor Arealdrift står for tømningen. På denne strækning opjusterer Arealdrift tømningen i sommerhalvåret, og tømningsfrekvensen har indtil videre vist sig at være tilstrækkelig. Arealdrift vil i den kommende periode være opmærksom på, om tømningsfrekvensen fortsat passer med affaldsmængden.

Ad 1)

Opsummerende om merforbrug og besparelser i hjemmeplejen i de seneste år

Den Kommunale Hjemmepleje har på flere områder været udfordret, herunder økonomisk, i de senere år, jf. blandt andet forvaltningens redegørelse for hjemmeplejens vilkår og situation i sag om ”Opfølgning på Hjemmeplejens handleplan – status og udvikling” til Social- og Sundhedsudvalget i juni 2020 samt i sag om ”Handleplan for Kvaliteten i Den Kommunale Hjemmepleje” til Social- og Sundhedsudvalget i februar 2021.

I 2018 og 2019 oplevede hjemmeplejen særligt at være udfordret økonomisk. Merforbrug i driften i 2019 betød, at hjemmeplejen fik overført et merforbrug på 7,8 mio. kr. fra 2019 fordelt med 3,9 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021.

Merforbruget var et resultat af forskellige forhold, herunder at der i første halvdel af 2019 var ansat for mange medarbejdere i forventning om et større aktivitetsomfang end de facto realiseret (forventningen var bl.a. flere modtagelsesbesøg og dermed behov for flere medarbejdere i forbindelse med nedlæggelse af 40 midlertidige pladser). Driften var herudover udfordret i forhold til at tilpasse sig tilførsel og bortfald af opgaver (fx demografiske ændringer, bortfald af klippekort) samt effektiviseringer (fx reduceret prisfremskrivning, SSH kører ud hjemmefra mv.).

Hjemmeplejen indhentede 2,9 mio. kr. i 2020. Fra 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af overførsler i regnskab 2020, at hjemmeplejen ikke skulle indhente det resterende overførte merforbrug. Dertil kommer, at hjemmeplejen har fået en ny budgetmodel, hvor timepriser og fast budget er tilpasset, ligesom hjemmeplejen er tilført midler til tiltag i sag om ”Kvalitet i Den Kommunale Hjemmepleje”. Hjemmeplejen har derfor nu andre og bedre forudsætninger for sin opgaveløsning.

Økonomisk handleplan for at skabe balance og indhente merforbrug

I 2019 blev udarbejdet en økonomisk handleplan for hjemmeplejen med sigte på at skabe økonomisk balance og indhente merforbruget i driften, som blev forelagt ved 2. anslået og 3. anslået regnskab i 2019 samt status herfor i særskilt sag til Social- og Sundhedsudvalget i juni 2020. Handleplanen omfattede 15 forskellige indsatser, herunder fx øget brug af sygeplejeklinik (spare vejtid), optimering af planlægning og mere fokus på arbejdstilrettelæggelse, mindre brug af eksterne vikarer mv.

Hovedsigtet i handleplanen var således at sikre balance gennem optimeringer af arbejdsplanlægning o.l., herunder ensretning af møder, dokumentationstid, koordinering på basen, uddannelse af elever, ekstra tid til specialfunktioner, tid til forberedelse af vagtstart mv., så det ikke skulle have indvirkning på de visiterede ydelser hos borgerne eller på omfanget af tid hos borgerne. Samtidig blev merbruget søgt indhentet ved at reducere i tid til kompetenceudvikling og anden ikke direkte rettet borgertid.

Konsekvenser for de ældre som følge af indhentelse af merforbrug og besparelser

Det er ikke muligt at give et entydigt billede af hvilke konsekvenser, der kan have været for de ældre.

Selv om hjemmeplejen har bestræbt sig på at optimere arbejdsplanlægning og indhente merforbruget ved i en periode at reducere i ikke borgerrettet tid som fx personalemøder og kompetenceudvikling, så er det ikke i alle tilfælde lykkedes at opnå de forudsatte effektiviseringer, herunder fx at flere får sygepleje i sygeplejeklinikken fremfor, at en hjemmesygeplejerske kører ud til borgerne og bruger vejtid på dette.

Mindre brug af vikarer samt ensretning og opstramning af kørelister mv. har også for en række medarbejdere betydet, at de har haft en mere presset hverdag. Nogle ældre har og kan derfor have oplevet en uhensigtsmæssig travlhed blandt medarbejderne og mindre tid for medarbejdere til at løse opgaverne.

Ad 2)

Pr. 15. juni 2021 er der 24,5 ledige stillinger, hvoraf de 12,5 er i aftenvagten.

Der er ikke tale om årsværk, da det ikke er muligt at besætte alle stillinger på fuld tid (37 timer), selv om de opslås som fuldtidsstillinger. I hjemmeplejen er der samlet set 302 månedslønnede og 121 timelønnede (vikarer). Antallet dækker over et lavere antal årsværk, da de fleste ansatte i hjemmeplejen ikke er på fuld tid.

Ad 3)

I udgangspunktet forsøges altid at skaffe erstatningspersonale, når der er vakante stillinger og/eller ved ferieafholdelse, sygefravær o.l. Vagterne forsøges først dækket af kommunalt ansat personale ved, at det faste personale tager ekstra vagter eller ved anvendelse af kommunalt ansatte tilkaldevikarer (afløsere).

Det er dog ikke altid muligt at få vagterne besat. De døgnarbejdstidsregler, som arbejdsmarkedets parter har aftalt, kan også gøre det vanskeligt at få dækket timerne af. Der er derfor også efterspørgsel på vikarer fra private vikarbureauer. Vikarbureauerne har imidlertid også ofte problemer med at levere vikarer i det omfang, kommunen efterspørger.

Hvis det ikke er muligt at udfylde alle vagter med erstatningspersonale, vil der med udgangspunkt i en faglig vurdering blive foretaget en prioritering i forhold til opgaverne.

Ad 4)

Aftenvagten møder ind fra kl. 15.00-23.00, hvor efter Vagtcentralen overtager natdækning frem til kl. 7.00 om morgenen. En aftenvagt er som regel otte timer.

Medio juli 2021 ændres arbejdstiderne, således at Social- og Sundhedshjælpere (SSH) i aftenvagten møder ind fra kl. 15.30-23.30 for at understøtte, at medicin- og madindtag om aftenen ikke udleveres for tæt på frokost. Social- og sundhedsassistenter (SSA) og sygeplejersker møder ind kl. 15.00 for at forberede vagten.

Aftenvagten kørte i gennemsnit 19,4 besøg pr. rute i uge 24 2021 svarende til 4,6 time pr. rute ekskl. vejtid. Alle besøg, som aftenvagten kører, er medtaget og ikke kun antal borgere, da samme borger ofte har flere besøg af aftenvagt hver dag. Det vil sige, at antallet af unikke borgere, der får besøg af aftenvagten, er lavere end det gennemsnitlige antal besøg på 19,4 pr. rute. Den gennemsnitlige vejtid pr. rute for aftenvagten var 1,7 time i uge 24 2021. Derudover er der i aftenvagten ikke-borgerrettede opgaver såsom:

• fælles koordinering ved vagtstart og -slut for alle medarbejdere (i alt 30 min.).
• dokumentation og faglig koordinering (SSA og sygeplejersker 15 min. og SSH 10 min.)
• spisepause (29 min.)
• hente og aflevere bil på Virumgård ved vagtstart og -slut (i alt 20 min. for medarbejdere, der kører i Virum og Brede områderne)

Desuden afsættes der ved behov tid til dokumentation ud over de faste blokke samt til faglige møder f.eks. triage eller refleksionsrum. For at medarbejdere med særlige funktioner såsom depotansvarlige og ansvarlige for utilsigtede hændelser kan varetage disse, afsættes der også tid her til.

Sygeplejerskerne kørte i gennemsnit 9 besøg pr. rute i uge 24 2021 svarende til 3,2 time pr. rute ekskl. vejtid. Den gennemsnitlige vejtid pr. rute for sygeplejerskerne var 49 min. i uge 24 2021.

I aftenvagten er besøgende generelt set kortere end i dagvagt. Der er enkelte helt korte besøg på 5 min. fx medicinadministration i form af udlevering af medicin eller smøring med creme. Der er en stor del lidt længere besøg på omkring 15 min. fx personlig pleje eller anretning af mad.

Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2018 med sagen ”Hjemmet som udgangspunkt” at reducere antallet af midlertidige døgnpladser til 40 og at samle disse på én lokation sammen med den øvrige genoptræning på det tidligere Møllebo. Implementeringsperioden forløb i 2019 og var omkostningsneutral. 2020 var således det første år i fuld drift, herunder med et tilpasset og lavere budget grundet færre døgnpladser.

Samlet set gav ”Hjemmet som udgangspunkt” en besparelse på ældre- og sundhedsområdet på 6,0 mio. kr. årligt.

I 2020 havde Trænings- og Rehabiliteringscenteret (TRC) et merforbrug på driften af døgnpladserne, og forvaltningen kan konstatere, at budgetudfordringerne fortsætter i 2021. Forvaltningen har derfor, i samarbejde med TRC, søgt at udrede størrelsesordenen af budgetudfordringen og årsagerne til den.

En gennemgang af forudsætningerne for budgettet til plejepersonale på døgnpladserne viser en diskrepans på 2,9 mio. kr. mellem budgettets størrelse og det faktiske budgetbehov. Med baggrund i en detaljeret gennemgang af vagtskemaer, faktiske udgifter til løn mv. er der i TRC identificeret 3 årsager til forskellen mellem budgetforudsætninger og det faktiske budgetbehov:

• Difference mellem budgetforudsætninger og de faktiske lønninger til fast personale i 2021 udgør knap 0,5 mio. kr.
• Der er i forudsætningerne ikke taget højde for, at der skal være budget til bemanding i ”vagthuller” på hverdage, dvs. hvor det faste personale ikke er i vagt, fordi de arbejder hver 3. weekend og derfor har fri på nogle hverdage i stedet. Dette indebærer et budgetbehov på ca. 1,2 mio. kr.
• Der er i forudsætningerne ikke taget højde for, at der skal være budget til bemanding i ”vagthuller” i weekender, dvs. hvor det faste personale ikke er i vagt, fordi de kun arbejder hver 3. weekend og derfor har fri i de øvrige weekender. Dette indebærer et budgetbehov på ca. 1,2 mio. kr.

TRC har på grund af ovenstående søgt at afhjælpe problemet ved dels at bruge deres vikarbudget til at finansiere bemanding i ”vagthullerne”, dels ved at skære i bemandingen i vagterne. Beskæring af bemandingen i vagterne har vist sig vanskeligt, fordi borgerne på døgnophold oftest er meget syge, og fordi de fysiske rammer på TRC, hvor døgnpladserne er fordelt over 5 etager, gør det meget vanskeligt at bruge personale fleksibelt på tværs af afdelinger.

Forvaltningen arbejder p.t. på, hvordan udfordringen kan håndteres.

Hele ældreområdet er udfordret af, at det ikke ved ferieafvikling er muligt at opretholde fuld bemanding ved, at det faste personale tager ekstra vagter, ved at bruge og rekruttere faste afløsere samt ved at benytte eksterne vikarer. Der er arbejdet med forskellige løsninger på udfordringerne i forhold til plejecentre og hjemmeplejen.

Der er ansat en ekstra sygeplejerske i et vikariat, som skal indgå i Mobilt Akutteam (MAT), og som også vil dække sygeplejerskeopgaver på plejecentrene, hvor der er behov, især i weekender og aften.

Muligheden for at bruge den såkaldte ’FEA-aftale’ (Frivillig Ekstra Arbejde), hvor fast personale frivilligt påtager sig ekstra vagter mod et særligt løntillæg, er blevet undersøgt. For at kunne bruge aftalen har det krævet blandt andet en justering af varslet (er aktuelt 28 dage), men det har ikke været muligt at indgå en aftale med FOA herom. FOA har henvist til anvendelse af døgnarbejdstidsaftalens bestemmelser om mer- og overarbejde mv. Dette bringes også i anvendelse, hvor det er muligt.

Center for Sundhed og Omsorg er yderligere i dialog med Jobcentret for at styrke rekrutteringen til ældreområdet, ligesom Center for Sundhed og Omsorg har igangsat en rekrutteringskampagne i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling med henblik på at tiltrække sommerferieafløsere.

Ledelsen på plejecentrene og hjemmeplejen arbejder fortsat på at styrke bemandingen i sommerperioden både gennem rekruttering og ved aftaler med fast personale og afløsere om at tage ekstra vagter.

På plejecentrene(i) forventes et nedsat fremmøde grundet ferie på en del af hverdagene i ugerne 27-32. Bemandingen vil nogle gange være som i weekenderne, andre gange mere eller mindre. Det kan i praksis betyde fx 4-6 dagvagter i stedet for 7-8 dagvagter. Der vil altid foregå en faglig vurdering af, hvordan der sikres en forsvarlig bemanding - hvis der fx er beboere, der er svage, så tilpasses bemandingen så godt som muligt ud fra dette. Samtidig vil der også ske prioritering af de mest presserende opgaver.

Hjemmeplejen forventes også i sommerperioden uge 27-33 at køre med nedsat bemanding. Det betyder, at der vil være situationer, hvor borgerne oplever et lavere serviceniveau end vanligt. Hjemmeplejen vil så vidt muligt tilpasse den praktiske hjælp til rengøring o.l. og mindst muligt i forhold til den personlige pleje. Ændring i besøg aftales i samarbejde med den enkelte borger.

Hjemmeplejen vil løbende afsøge, om pårørende kan bistå med praktiske opgaver. Der bliver ikke reduceret tid til hjemmesygepleje.

På Trænings- og Rehabiliteringscentret vil der være normal drift på de 40 døgnpladser (midlertidige pladser), dog med lavere fast bemanding i plejen end vanligt pga. ferie. Fremmødeplanerne på plejeområdet dækkes ind med vikarer fra vikarbureau, så vidt det er muligt.

I ugerne med mest ferieafvikling (uge 29-34) prioriteres terapeuter at være i dagvagt, hvilket betyder, at borgerne på døgnpladser ikke tilbydes træning i aftentimerne samt om lørdagen, ligesom den daglige træning ikke kan opretholdes på samme niveau som vanligt.

Den ambulante træning nedtones i ferieperioden, og der fokuseres på at overholde reglen om, at borgere med en genoptræningsplan tilbydes træning indenfor 7 dage. Som vanligt vil borgere i ambulant regi udstyres med selvtræningsprogrammer (hjemmeøvelser) i deres terapeuts ferieperiode, hvis det vurderes muligt for borger.

----

(i) Oplysningerne er gældende for alle seks plejecentre i kommunen.

Kommunen kan ifølge §42 i miljøbeskyttelsesloven påbyde en virksomhed at nedbringe støjgenen, hvis genen er væsentlig samt påbyde konkrete støjgrænser. Desuden kan kommunen påbyde, at en virksomhed dokumenterer ved en akkrediteret støjmåling (miljømåling- ekstern støj), at de påbudte støjgrænser er overholdt. Når kommunen skal vurdere om en støjgene er væsentlig, tages der udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastningen. Det kan oplyses, at der i øjeblikket sagsbehandles en klage over støj fra Skovridergårdsvej

Forvaltningen har været i dialog med Lyngby-Taarbæk Forsyning, som gennemfører projektet og forhørt om reetablering af anlægget. Forsyningen oplyser, at de i løbet af juli måned 2021 vil opstarte en grubning af området. Dvs. jorden bliver bearbejdet, og herefter vil der blive sået græs og udlagt flis. Beplantningen i området bag græsarealet vil blive plantet i slut september/start oktober.

Der findes affaldsspande i Kanalparken. De er af æstetiske og driftsmæssige hensyn placeret ved ind-/udgange til Kanalparken. Det er samme model som er implementeret i mange andre parker. Det er en beslutning der ligger nogle år tilbage, som har optimeret vores tømning, og dermed økonomien på tømning.

Det fungerer generelt rigtig fint, der kan dog være en kort tilvænningsperiode, hvor skraldespande er flyttet. I Kanalparken har det været sådan fra start efter seneste projektperiode dernede. Udover tømning af skraldespande, bliver der ´pirket´ affald efter behov, når skraldespandene bliver tømt.