Bondebyen er omfattet af lokalplan 258 fra 2017. Indenfor Delområde A fastsættes, at der til hver bolig eller erhvervsenhed må opføres ét fritliggende skur, overdækning, drivhus og lignende mindre bygninger med et areal på maksimalt 10 m². Hvor der er flere boliger på samme matrikel må bygningerne opføres sammenbygget, dog kun op til 35 m². For et dobbelthus gælder, at der må opføres en sekundær bygning på 20m2. Lokalplanen fastsætter ikke bebyggelsens afstand til skel.

For bygningsregulerende forhold, der ikke er fastsat i en lokalplan, er det bygningsreglementets bestemmelser for byggeret der er gældende. Der er ikke noget afstandskrav til sekundær bebyggelse i bygningsreglementet, så længe højden maksimalt er 2,5 m målt fra naturligt terræn.

For Bondebyen delområde A gælder altså, et skur må placeres helt i skel, så længe det overholder størrelsen fastsat i lokalplanen samt den maksimale højde fastsat i bygningsreglementet.

Af nedenstående oversigt fremgår anlægsbudget og anlægsregnskab for de seneste 10 år budgetår.

Forvaltningen skal sagligt se på ansøgninger, herunder også dispensationsansøgninger. Derfor skal der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Her skal vi først stille os selv spørgsmålet, er der grund til at meddele afslag. Hvis der ikke er et sagligt argument for dette, skal vi se på, om der kan meddeles tilladelse herunder dispensation.

I overvejelserne om dispensation er det det forhold der ønskes sikret med reglen, som oftest særligt hensynet til omgivelserne, primært naboer, der gør sig gældende. Derudover, skal der ses på, om der er tale om en dispensation, der kan danne præcedens.

I den konkrete sag har forvaltningen vurderet, at der ikke er tungtvejende argumenter for, at meddele et afslag på ansøgningen om dispensation, da terrænændringen alene sker udfor bebyggelsen og i god afstand fra naboskel.

Forvaltningen har oplyst i svar af 18. marts 2021, at på baggrund af besigtigelsen vil forvaltningen opsætte parkeringsforbud på Virum Stationsvej på en strækning på ca. 30 m. Der er jf. færdselsloven parkeringsforbud på de første 10 m og dette vil så blive forlænget med 20 m.

Forvaltningen har modtaget samtykke fra Nordsjælland politi af 21. april 2021 til skilteplan. Skiltet er bestilt og det forventes at der kan gå 3 – 4 uger inden at parkerings forbudt skiltet opsættes på Virum Stationsvej.

Der bliver spurgt om det er muligt at supplere parkeringsforbuddet mod nordøst med en spærreflade (skravering). Ligeledes bliver der spurgt om det er muligt at etablere parkeringsforbud på 20 m inklusiv spærreflade eller alternativt spærrefalde på de første 10 m.

Forvaltningen har ved besigtigelse tirsdag 16. marts 2021 vurderet, at oversigtsforholdene på Virum Stationsvej i sydlig retning er i orden og kan ikke anbefale opsætning af parkeringsforbud på 20 m som foreslået.

Det er ikke tilladt at parkere på en spærrefalde, men da bilister i forvejen jf. færdselslovens §29 pkt. 2 ikke må standse eller parkere i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant, vurderer forvaltningen, at det ikke giver mening at supplere med en spærreflade, hverken i sydlige eller nordøstlig retning.

Ad 1)

Kolonihaveforbundet og dets lejer Haveforeningen Ermelund er den 8. april 2021 informeret om, at kommunalbestyrelsen har besluttet ”… at der ikke længere er planer om, at kolonihaverne i H/F Ermelund skal flyttes.”, idet forvaltningen samtidig oplyste adgangen til at se den politisk behandledes sag, der omhandlede om klimatilpasning af det centrale Lyngby (punkt 13), hvor beslutningen om kolonihaverne indgik i.

Ad 2)

Haveforeningen har selv – i henhold til lejeaftalen med Kolonihaveforbundet – opgaven m.h.t. vedligeholdelse af det lejede områdes vegetation.

Ad 1)

Der er i Lyngby-Taarbæk Kommune 30 kommunale daginstitutioner, 9 selvejende daginstitutioner, og 5 private daginstitutioner.

Ad 2)

Lyngby-Taarbæk Kommune har fire modtagerklasser på henholdsvis Fuglsanggårdsskolen, Kongevejens Skole, Engelsborgskolen og U/NORD. I henhold til lovgivningen på området må modtagerklasser spænde over op til tre klassetrin, og sammensætningen justeres derfor løbende alt efter til- og afgang i de enkelte klasser. Pt. ser fordelingen således ud:

• Fuglsanggårdsskolen: 0.-1. klasse
• Kongevejens Skole: 2.- 4. klasse
• Engelsborgskolen: 5.- 7. klasse
• U/NORD: 8.-10. klasse

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 29. oktober 2015 (sag nr. 12), at modtageklasserne fra 2016 blev flyttet fra Lindegårdsskolen for at skabe bedre rammer om udslusningen af eleverne fra modtageklasserne til almene klasser. Beslutningen tog afsæt i den eksisterende elevsammensætning på Lindegårdsskolen, hvor der er en relativt set høj andel af elever med to-sprogs-baggrund og relativt set mange elever med behov for støtte i den almene undervisning. Der blev gennemført en dialog med de valgte skoler om, hvorvidt skolerne havde et lokale, der kunne anvendes til formålet. Der blev ikke gennemført en analyse af lokalekapaciteten på samtlige skoler. Processen indebar også en relativt tidskrævende proces med at overføre personalet tilknyttet Lindegårdsskolens modtageklasser til de modtagende skoler.

Ad.3)

Alle folkeskoler startede med Juniorklub den 1. oktober 2020 på nær Taarbæk Skole, der - jf. politisk beslutning - først starter juniorklub den 1. maj 2021.

Såvel i hver enkelt klub som på tværs af klubberne var der i månederne op til den 1. oktober 2020 gang i forberedelserne. De overordnede pædagogiske overvejelser på tværs af juniorklubberne er beskrevet i flyeren om juniorklub, som er vedlagt. Mange klubber har dog oplevet, at de aktiviteter, som de havde forventet og planlagt at sætte i gang, er blevet meget begrænsede af COVID-19 restriktioner om bl.a. ikke at blande klasser, om at begrænse det personale, som er i kontakt med hver enkelt klasse m.m. Det er derfor i det hele taget et anderledes klubtilbud (fritids- junior- og ungdomsklub), der har været tilbudt under COVID-19. I forhold til medlemstal har de fleste klubber på hele klubområdet (fritids- junior- og ungdomsklub) henover vinteren oplevet, at andelen af medlemmer har været nedadgående. Dette skal ses i lyset af, at klubberne har været helt lukket ned i over 3 måneder. Børne- og Ungdomsudvalget får næste kvartalsvise status på denne udvikling ved udvalgsmødet i maj 2021.

I forhold til klubbernes fysiske rammer er arbejdet med at gennemføre de initiativer, som blev besluttet politisk i december 2020, i gang. De fleste mindre fysiske ændringer vil være gennemført i løbet af 2021. I forhold til udearealerne på Virum skole og Lundtofte skole, vil det dog tage længere tid, da tiltagene skal tænkes sammen med de øvrige fysiske ændringer, som der arbejdes med på skolerne. Projektet på Tryggehvile vil desuden strække sig ind i 2022.

Forvaltningen har ikke drøftet Fredensborgmodellen med forældrerepræsentanterne, da Børne- og Ungdomsudvalget ikke har truffet beslutning om, at forvaltningen skal arbejde videre med Fredensborgmodellen.

Børne- og Ungdomsudvalget drøftede en anmodningssag vedr. normeringsberegner (herunder Fredensborg-modellen) den 13. august 2020. Protokollatet lyder: ”Drøftet”.

Forvaltningen satte på baggrund af drøftelsen et arbejde i gang med at udarbejde et notat om, hvordan normeringer på dagtilbudsområdet opgøres i Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder hvad der indgår / ikke indgår i opgørelsen, samt hvad der er vigtigt også at tage i betragtning, når der ses på normeringer. Formålet med notatet var at skabe tydelighed og gennemsigtighed samt at understøtte en fælles forståelse af, hvordan normeringer opgøres. Dette notat blev forelagt Børne- og Ungdomsudvalget 3. december 2020.

Som det fremgår af sagen fra 3. december 2020 inviterede forvaltningen netværksrådene til dialog over skype to gange i november, hvor forældrerepræsentanterne havde mulighed for at komme med input til præciseringer, forslag til uddybninger m.m. forud for, at forvaltningen færdiggjorde notatet. Forældrerepræsentanternes bemærkninger til notatet fremgår af sagen.

Pladsen bag Magasin er en privatejet matrikel. Kommunen har derfor ingen hjemmel til at sikre rengøring af pladsen, med mindre der er tale om sikkerhedsmæssige eller sundhedsmæssige forhold. Center for Teknik, Miljø og Bæredygtighed vil foretage et tilsyn for at fastslå om der er sundhedsmæssige forhold der kræver indsats.

På baggrund af borgerhenvendelser om oplevelser med for høj hastighed på Hummeltoftevej vest for Virum Stationsvej har forvaltningen fået udført trafiktælling og hastighedsmåling på Hummeltoftevej i perioden 1. oktober 2020 til 8. oktober 2020 ud for den vestlige ende af vejen Spurveskjul.

Trafiktælling og hastighedsmåling viser, at der dette sted på Hummeltoftevej dagligt kører 3.108 køretøjer (sammenlagt for begge regninger). Hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden er 51,7 km/t og 85%-fraktilen er 57,9 km/t.

Hummeltoftevej er en primær trafikvej, som skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Trafikken, herunder cykeltrafikken skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Der er etableret cykelstier langs vejen, så vejen er indrettet i henhold til retningslinjer for en primær trafikvej.

Den tilladelige hastighed er 50 km/t på strækningen. Tællingerne viser at der bliver kørt lidt for stærkt. Politiet har dog de seneste 10 år ikke registreret trafikuheld på denne strækning af Hummeltoftevej.

For at sikre at hastigheden overholdes på strækningen, vil forvaltningen iværksætte følgende initiativer:

• Mobile fartmåler opsættes i en periode i løbet af 2021, for at gøre bilisterne opmærksomme på deres fart.
• Hastighedsmålinger fremsendes til politiet, med anmodning om at foretage hastighedskontrol.

For høje hastigheder handler om adfærd og Kommunen deltager årligt i ”Rådet for sikker Trafiks” landsdækkende fartkampagne. Fartkampagnen ”Sænk farten – bare lidt” er lige blevet afviklet i perioden uge 10 – 12 (8. marts – 28. marts 2021), her har der været ophængt 150 vejkantplakater i kommunen herunder også på Hummeltoftevej.

Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer samt en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver.

Om øget gennemsigtighed på institutionsniveau henvises der til aftalens afsnit 5, hvor der står:

"5. Udvidet dagtilbudsportal: Øget gennemsigtighed på institutionsniveau

Aftalepartierne er enige om, at der i højere grad end i dag skal være gennemsigtighed med den hverdag, som møder børnene i daginstitutionerne. Forældre, kommuner og andre interesserede skal nemt og enkelt kunne få indblik i centrale kvalitetsindikatorer for den enkelte daginstitution.

Det er på den baggrund aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal udvides og forbedres, så flere centrale informationer om de enkelte daginstitutioner gøres tilgængelige, og der bliver mulighed for at sammenligne på tværs af institutioner, bl.a. med et danmarkskort på fx normeringer og uddannelsesdækning. Det drejer sig bl.a. om informationer på institutionsniveau, herunder om normeringer, andelen af uddannet personale, oprykningsalder mellem vuggestue og børnehave samt alder ved overgang til skolestart, om institutionerne modtager midler fra de statslige puljer til sociale normeringer mv. Den øgede gennemsigtighed skal bidrage til at styrke forældreinddragelsen lokalt via fx forældrebestyrelser. Informationer på institutionsniveau vil fremgå, når en opgørelse med den fornødne kvalitet er sikret. Det er i den forbindelse aftalt, at det skal sikres, at der eksisterer det fornødne lovgrundlag, så datakvaliteten bl.a. på institutionsniveau og i forhold til fordelingen af personale mellem børnealdersgrupper kan forbedres.

Der afsættes en reserve på 10 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022 til at dække udgifterne i kommunerne til etablering af nye registreringer. Der afsættes en reserve på 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til kommunernes løbende vedligeholdelse af indberetningerne. Der afsættes derudover 3 mio. kr. varigt fra 2022 til at dække statslige omkostninger forbundet med udvidelsen af dagtilbudsportalen. Den konkrete udformning af portalen drøftes videre med aftalepartierne i 2021.

Aftalepartierne opfordrer til, at kommunerne arbejder hen imod, at forældre får et lokalt indblik i den "praktiske oplevede normering" i de enkelte daginstitutioner. Der vil for at understøtte dette blive udviklet et konkret redskab til kommunerne, der med udgangspunkt i kommunale opgørelser af bl.a. det pædagogiske personales tid med børnene, ledernes rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn kan anvendes til at komme nærmere en opgørelse af en "praktisk oplevet normering" i de enkelte daginstitutioner i kommunen. Der afsættes en reserve på 5 mio. kr. til dette arbejde i 2022."

Forvaltningen læser aftaleteksten samt udsendt information om aftaleteksten således, at der i 2021 blandt forligsparterne vil blive aftalt en konkret udformning af portalen og eventuelle politiske krav til indholdet, og at der på denne baggrund vil blive udviklet et redskab til kommunerne i 2022, som kan anvendes til at komme en opgørelse af en ”praktisk oplevet normering” på institutionsniveau nærmere.

Udgangspunktet for forvaltningens oplæg til overførsler er de vedtagne principper for økonomistyring.

Driftsbevillinger – både service og ikke-service bortfalder som udgangspunkt ved udløb af regnskabsåret. Med henblik på at skabe de rette incitamenter og give institutioner og centre mulighed for at opspare midler til særlige prioriteringer og samtidigt mindske risikoen for kortsigtet økonomisk planlægning, har Kommunalbestyrelsen dog vedtaget et princip om, at centre og institutioner har mulighed for at overføre mindreforbrug på service på op til 5 pct. mellem regnskabsår.

Kommunalbestyrelsen skal dog - jf. styrelsesloven – godkende de enkelte overførsler mellem årene – jf. indstillingerne herom i forbindelse med behandlingen af årsregnskabet.

Af udkast til årsregnskab 2020 – der behandles af kommunalbestyrelsen d. 8. april 2021 – fremgår, at forvaltningen under Administration lægger op til at overføre 4 mio.kr. på centerdrift – svarende til mindreforbruget af samme størrelse.

Centerdrift er budgetterne til centrenes ”egen” drift – dvs. primært løn men også mindre budgetter til øvrig drift, herunder fagsystemer på centrets områder, inventar, kompetenceudvikling, kontorhold, ekstraordinær udskiftning af IT-udstyr i centeret m.v. Budgetter til den politiske organisation og tværgående indsatser som fx fælles IT og telefoni, elevuddannelse og AUB, advokatbistand, arbejdsmiljø og MED-system, selvrisikopulje ligger ved siden af.

4 mio.kr. svarer til ca. 1,6 pct. af budgetterne – d.v.s. under 5 pct.-grænsen.

Mindreforbruget er fordelt på flere centre og overføres bl.a. for at imødegå evt. ubalancer mellem årene samt til særlige prioriteringer og investeringer på centrets område, hvor der vurderes at være et særligt behov.

Helt generelt er der ift. overførslerne tale om både planlagte opsparinger til opgavevaretagelsen fra det ene år til det andet og om mere uforudsete forhold og forskydninger. Særligt i år er der flere udskudte aktiviteter og betalinger bl.a. som følge af

Covid-19 situationen i 2020.

Endvidere vil centrene mere generelt have øgede udgifter til indkøb af ekstraudstyr på IT-området i fm. øget hjemmearbejde, herunder bærbare pc’er, høretelefoner og mobiltelefoner. Overførslerne vil også skulle bidrage hertil.

De relevante centre peger i øvrigt på bl.a. følgende konkrete indsatser og prioriteringer:

• Kompetenceudvikling ift IT, Digitalisering og GDPR, der bl.a. skal gøre det muligt for IT-afdelingen at give en bedre understøtning af alle centre i den kommende periode. Der er primært tale om udskudte aktiviteter fra 2020.
  
   
• Ekstra medarbejderressourcer indenfor borger- og brugerinddragelse, bl.a. ift de store projekter/programmer som Vision Kongens Lyngby og Bæredygtighedsstrategien samt mere generelt til understøtning af flere af omstillingsprojekterne på velfærdsområderne
  
   
• Efterslæb og udskudt kursusvirksomhed og diplomlederuddannelse på det juridiske område, der ikke har kunne gennemføres i 2020
  
   
• Ekstra projektledelsesressourcer ifm projekt om omdannelse af Assistens Kirkegård
  
   
• Midlertidig ansættelse af medarbejder til færdiggørelse af udbud af rengøring og udbud af rådgiverrammeaftaler
  
   
• Projekter og analyser i CAE herunder 1) særligt økonomistyringsprojekt på ejendomsområdet, 2) forbedret IT-systemunderstøttelse, herunder implementering af nyt modul til fagsystemet DBD til bygningsdata og planlægning af vedligeholdelse, samt 3) nødvendig opfølgning på trivselsundersøgelsen i 2020.
  
   
• Særlig indsats i forhold til at igangsætte en række ”lovliggørelsesopgaver” på Byggesagsområdet, forstået som sager hvor ansøger søger efter byggeriet er opført, herunder også ofte sager hvor f.eks naboer har klaget, og dette fører til en lovliggørende ansøgning. Sådanne ansøgninger venter p.t. meget længe og der har manglet en deltidsmedarbejder til opgaven i en del af 2020, hvor det har været svært at genbesætte
  
   
• Servitutundersøgelser i forbindelse med lokalplanarbejdet, herunder i forbindelse med arbejdet vedr. Sorgenfrigaards-kvarteret, der er særligt omfangsrigt og kompliceret pga. servitutternes antal og kompleksitet
  
   
• Særligt ressourceindsats i forhold til at igangsætte og understøtte indsats i forbindelse med den nye pulje til byliv- og kultur
  
   
• Finansiering af it-systemer og x-tra moduler til eksisterende fagsystemer i CUBA, som understøtter nye opgaver på beskæftigelsesområdet
  
   
• Særlig arbejdsmiljøindsats og efterslæb på uddannelse i CUBA . Uddannelsesaktiviteter skal ses i forbindelse med ny lovgivning og nye fokusområder som følge af Covid-19
  
   
• Udvikling af sikker SMS-løsning til borger-kontakt (GDPR) i CUBA

Ad 1)

Det omtalte vejstykke af Furesøvej er offentlig vej. Dvs. at kommunen har vedligeholdelsespligten af vej, fortov, m.m.

I 2019 blev der udarbejdet en tilstandsvurdering af de offentlige veje, der blev fremlagt på Kommunalbestyrelsens møde (09-12-2019, punkt 13). Det blev besluttet at tildele yderligere midler til vedligehold af de offentlige veje med prioritering af fortove.

Vejstykket er udvalgt til en større renovering, som blev behandlet på sidste Kommunalbestyrelses møde vedr. anlægsbevilling 2021 for anlægspuljen til slidlagsarbejder 2021 (link: https://dagsordener.ltk.dk/vis?id=8cbf6e74-daa1-48aa-9c44-c89338361aff&punktid=5a365750-1fb6-4816-b1ed-4adee9343840). Af bilag A og B fremgår de prioriterede arbejder for 2021. Her fremgår også genopretning af fortov på Furesøvej, påbegyndt i 2020, forinden udlægning af nyt slidlag.

Slidlagsopgaven er i udbud, hvorfor forvaltningen ikke kan oplyse præcist, hvornår vejarbejdet afsluttes og dermed heller ikke de endelige samlede omkostninger. Overslagsprisen er på ca. 1 mio. kr. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af 2021.

Ad 2)

På vedlagte kort (bilag) fremgår de tilstødende vejes vejstatus. Dvs. hvorvidt de er privat vej (blå vej), private fællesveje (de grå veje) eller private fællesveje med tidligere vedligeholdelsesordning (de gule veje).

I forbindelse med overdragelsen af vedligeholdelsespligten på de private fællesveje (de gule veje) er de bragt i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang jf. beslutning på Kommunalbestyrelsens møde (29-05-2019, punkt 17).

Ja. Det er også forvaltningens forståelse af aftalen.

Dagtilbudslovens §19 giver mulighed for at oprette flere forskellige typer af private daginstitutioner.

I 1990erne blev lovgivningen vedrørende daginstitutioner ændret med den hensigt at skabe en såkaldt liberalisering af daginstitutionsområdet. Der ønskedes bedre muligheder for at private aktører kunne drive daginstitutioner, bl.a. som udliciterede institutioner. Lyngby-Taarbæk Kommune etablerede i de år også udliciterede daginstitutioner. Imidlertid var der ikke dengang mulighed for at trække overskud ud af daginstitutionen. Dermed var der begrænset interesse for virksomheder som fx ISS for at drive daginstitutioner. Mange af datidens udliciterede daginstitutioner blev derfor efter få år omlagt til selvejende eller kommunale daginstitutioner.

I 2005 vedtog Folketinget en ændring af lovgivningen for daginstitutioner, der betød, at ejerne af private institutioner kunne trække et overskud ud af institutionen. Ændringen havde til hensigt at gøre det attraktivt for private aktører. Imidlertid betød lovændringen også, at der dermed blev behov for en skarp regulering af kommunernes tilskud til private dagtilbud.

Med minimumsnormeringsmidlerne er emnet igen blevet aktuelt, da forligsparterne ønsker at sikre, at samtlige midler omsættes i normeringer og ikke ønsker, at midlerne kan medvirke til øgede overskud for ejerne af private dagtilbud. Det må forventes i forlængelse af aftalen, at der forelægges forslag til en ændring af dagtilbudslovens §19, stk. 4 og måske også præciseringer af paragraffens stk. 5.

Samtidig ønsker aftalens parter, at det fortsat er muligt at oprette private dagtilbud, som ikke har driftsoverenskomst med kommunen. Denne type af private dagtilbud har Lyngby-Taarbæk Kommune aktuelt fem af – Mariehøj, Mariehønen, Dyrehavens Skovbørnehave, Stjernedalen og Skovbo. I disse dagtilbuds vedtægter fremgår det, at kommunens tilskud anvendes til drift af dagtilbuddet. Det fremgår også, hvorledes en eventuelt resterende egenkapital skal anvendes, hvis daginstitutionen lukker. Det besluttes typisk, at denne tilgår en fond eller forening med et almennyttigt formål.

Dagtilbudslovens §19

Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner.

Stk. 2.

Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner som kommunal daginstitution.

Stk. 3.

Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitution. Reglerne i denne lov om selvejende daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.

Stk. 4.

Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner. Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5.

Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution. Reglerne i denne lov om privatinstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.

Stk. 6.

Daginstitutioner, som drives efter stk. 2-5, kan bestå af flere enheder.

Der forventes svar i uge 13.

Forvaltningen har rettet henvendelse til bygherrer (Norconsult) på perrontrappe og stiforbindelse med henblik på at få oplyst tidspunkt for færdiggørelse og ibrugtagning.

Norconsult Arkitektur oplyser, at aflevering og ibrugtagning af perrontrappe og stiforbindelse er berammet til august 2021.