Gå til hovedindhold
Du er her:
Grafik: Mange menneske-silhuetter og en kæmpe lyspære

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Spørgsmål og svar for 2018-2022

Se hvilke spørgsmål vores kommunalbestyrelse har stillet i perioden 2018-2022 og tilhørende svar fra forvaltningen.

Spørgsmål pr. 2023

Spørgsmål stillet fra 2023 er flyttet

Du finder spørgsmål fra kommunalbestyrelsen og tilhørende svar fra forvaltningen på samme hjemmeside, som vores politiske dagsordener og referater.

Klik på linker herunder og gå til boksen "Udvalg", vælg "Politikerspørgsmål" og tryk på Søg-knappen.

År

Spørgsmål

Emne: Udskiftning af personale i Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvor stor personale udskiftning har der været i de forskellige afdelinger igennem de sidste 4 år i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Forvaltningen har på baggrund af udtræk fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) udarbejdet vedlagte, der viser personaleomsætningen fra januar til januar i årene 2017-2018, 2018-2019, 2019-2020 og for oktober 2019-oktober 2020, som er de nyeste data fra KRL (bilag).

Der er taget udgangspunkt i 3. organisationsniveau, svarende til afdelingsniveauet i Administrationen og til institutionsniveauet decentralt. Dog er der taget udgangspunkt i 4. organisationsniveau for skoler og dagtilbud, idet disse på 3. organisationsniveau fremstår som to samlede enheder (altså henholdsvis Skoler og Dagtilbud).

I udtrækket indgår månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd. Elever, ansatte i fleksjob og ansatte på særlige vilkår indgår ikke, ligesom de ganske få personer, der ikke tilhører et center, heller ikke vises. Oplysninger vises ikke for enheder med under 5 ansatte.

Opmærksomheden henledes på, at der har været en del organisatoriske ændringer i perioden, hvilket betyder at der i oversigterne er nogle enheder, der ikke optræder under et center i alle årene. Det skal understreges, at personaleskift som følge af organisationsændringer og øvrige interne rokeringer mellem forskellige afdelinger/enheder indgår i tallene for enhederne og fylder mere, når der ses på afdelings-/institutionsniveau. For god ordens skyld gøres opmærksom på, at enkelte udskiftninger i små enheder procentvis vil udgøre en stor andel.

Spørgsmål

Emne: Prioritering af borgerne til Covid-19 vaccination

Med udgangspunkt i hvilken type data og fra hvilke myndigheder sker prioriteringen af borgerne til Covid-19 vaccination?

Som øverste sundhedsfaglige myndighed på Sundhedsområdet er det Sundhedsstyrelsen, der prioriterer målgrupperne for Covid-19 vaccinationen i Danmark.

Det overordnede mål er, at alle personer i Danmark, får tilbud om vaccination mod COVID-19. I udrulningen af de allerførste leverancer af vaccine er der en begrænset mængde, og det er derfor nødvendigt med en styret prioritering og visitation af målgrupper.

Det overordnede sigte er, at vaccinationer udrulles effektivt og hensigtsmæssigt, så målgrupper vaccineres, hvor det giver mest gavn og mindst spild.

National prioritering ud fra tre principper

Sundhedsstyrelsen udmelder løbende prioritering og fordeling af vacciner og dermed, i hvilken rækkefølge de enkelte målgrupper skal tilbydes vaccinen i forbindelse med udrulningen af vaccinationsindsatsen. Prioriteringen sker ud fra disse tre principper:

a) Regionale befolkningstal

Vaccinerne fordeles mellem regionerne baseret på befolkningstallene i de fem regioner.

b) Risiko

Vaccinerne fordeles ud fra en vurdering af risiko for alvorlige forløb med COVID-19 for de enkelte målgrupper. Her indgår følgende:

  • Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19
  • Epidemikontrol og minimering af smittespredning
  • Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner

c) Forhold vedrørende distribution og logistik

I vurderingen tages også højde for hvor store mængder vaccine der er til rådighed, vaccinekarakteristika, regionale vaccinationssteders kapacitet og tilgængelighed samt logistiske forhold med væsentlig betydning for forsynings- og distributionskæden.

Prioriteret rækkefølge

Det er Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, at målgrupperne for vaccinationsprogrammet overordnet bør prioriteres i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Data der ligger til grund for udrulning af vaccine

Der arbejdes med et nationalt overblik over målgrupper og vacciner med henblik på prioritering af personer i målgrupper og disponering af vacciner mv. Det forudsætter monitorering på baggrund af data.

Der følges op på blandt andet:

  • Fremdrift (overblik over den aktuelt prioriterede målgruppe og fremdriften i forhold til eksekvering af vaccinationsopgaven)
  • Aktivitet (overblik over den aktuelt tilgængelige kapacitet og aktivitet på vaccinationslokationer)
  • Lagerbeholdning (overblik over den aktuelt tilgængelige vaccinationsbeholdning og –rækkeevne per lagersted og vaccinationstype)

Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum Institut og regioner vil løbende leverer data til dette. Kommunerne leverer ligeledes data vedr. størrelsen af udvalgte målgrupper.

Hele befolkningen forventes at være vaccineret med udgangen af juni 2021. Vaccinationskalender https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Vaccinationskalender

 

Spørgsmål

Emne: Kommunens praksis for håndtering af erhvervsaffald

Der ønskes en redegørelse for kommunens håndtering af kommunes erhvervsaffald og haveaffald fra kommunens grønne områder pr. dags dato.

Det ønskes oplyst i hvilket omfang kommunen bruger Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S’s genbrugsstation, andre genbrugsstationer samt aftaler med ekstern virksomheder om at indsamle og bortskaffe affald fra erhverv, herunder oplysning om tilknyttet økonomi.

Spørgsmålet vedrører ikke eksterne parters praksis som følger af, at der er indgået aftale med kommunen om fx entrepriseaftaler.

Kommunen anvender i dag flere genbrugsstationer – dels til bortskaffelse af forskellige affaldstyper, dels på grund af forskellig pris for køretøjslicenser på genbrugsstationerne.

Kommunen anvender i dag Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S’ genbrugsstation og NORFOS (Fælleskommunalt affaldsselskab for Allerød, Fredensborg, Hørsholm Helsingør og Rudersdal Kommune) til bortanskaffelse af almindeligt storskrald og haveaffald fra de kommunale ejendomme og de kommunale grønne arealer. Derudover anvender kommunen en række firmaer til afskaffelse specialaffald som metalaffald, blandet affald fra veje, miljøfarligt affald samt affald/tømning af lejemål i forbindelse med dødsfald (RGS Nordic, HCS Miljø og Affald, Norva24 og Vognmand S. Jacobsen).

Det har ikke inden for svarfristen været muligt at foretage et automatisk udtræk fra kommunens økonomisystem på det ønskede detailniveau. Dette vil kræve et manuel udtræk af regnskabsdata på de enkelte leverandører, hvilket vil kræve mere tid.



Stor prisforskel på licens per køretøj/nummerplade

Foruden Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S’ genbrugsstation på Firskovsvej anvender kommunen NORFOS genbrugsstation i Nærum (Rudersdal Kommune). Kommunens licens per køretøj/nummerplade til NORFOS genbrugsstation er væsentligt billigere end licensen per køretøj/nummerplade til Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S’ genbrugsstation. Kommunens driftsafdelinger sparer årligt et betydeligt beløb i licens per køretøj ved at anvende NORFOS genbrugsstation. En licens for et køretøj (én nummerplade) hos Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S/Vestforbrænding koster 6.200,00 kr. per år, mens kommunens ejendomsdrift fx betaler 875,00 kr. per år for 23 køretøjer/nummerplader til NORFOS genbrugsstation. Hvis kommunens ejendomsdrift skulle have en licens til alle 23 køretøjer/nummerplader, ville det koste driften 142.600,00 kr. årligt hos Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S’ genbrugsstation.

Spørgsmål

Emne: Udskiftning af personale i Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvor stor personale udskiftning har der været i de forskellige afdelinger igennem de sidste 4 år i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Der forventes svar i 2021 - uge 2.