1. Kommunen får gennemført to årlige penetrationstest, og det fortsættes i 2023.
2. Der findes ikke ét officielt nationalt sikkerhedsniveau, hvor kommunerne skal være, men der er en række anbefalinger fra fx Center for Cybersikkerhed (CFCS), KL, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., som kommunen så vidt muligt efterlever. IT revisionen har ligeledes den årlige vurdering af IT sikkerheden ift de dele, der vedrører den finansielle revision. Forvaltningen bruger bl.a. de fire årlige servicevinduer til at lukke sårbarheder på netværk og servere, ligesom vores firewall dagligt forhindrer flere tusinde forsøg på indtrængen i vores infrastruktur.
3. Kommunens Sikkerhedsråd (der har det overordnede ansvar for informationssikkerhedsområdet) har allerede godkendt, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune skal implementeres 2-faktor autentifikation (log in via 2 systemer) på udvalgte IT løsninger. Dette testes i øjeblikket, samtidig med at der indføres nye og skærpede krav til vores adgangskoder fra starten af januar 2023. Målsætningen er i løbet af 2023 at sætte 2 faktor login på de fleste af vores løsninger (som en del af arbejdet med implementering af NSIS forordningen fra EU).

Forvaltningen besvarede 6. oktober 2022 i alt 12 spørgsmål fra Gitte Kjær-Westermann vedrørende trafik og parkering i Taarbæk. Da forvaltningen ikke tidsregistrerer, kan spørgsmålet ikke besvares med sikkerhed. Dele af svarene består af gentagelse af fakta og tekst fra tidligere redegørelser, som forvaltningen har udarbejdet i forbindelse med sagsfremstillingen til den politiske behandling. Forvaltningen vurderer, at der samlet set er brugt ca. 9-10 arbejdstimer på besvarelsen af spørgsmålene.

1. Status på udmøntning af infrastrukturplanens Tryghedspulje (til stationer). Forvaltningen har spurgt DSB, som administrerer puljen, hvad status for udmøntningen er. DSB oplyser, at som følge af de igangværende regeringsforhandlinger kan Transportministeriet ikke oplyse hvornår beslutningsoplægget for igangsættelse af projekter i 2023 fra puljen til mere trygge, attraktive og grønne stationer kommer på dagsordenen i Folketingets Transportudvalg. Først når et sådant møde har været afholdt, ved kan forvaltningen give en status for hvilke projekter der vil blive udmøntet støtte til. Der forventes en ny idéhøringsfase i løbet af første halvår 2023 forud for beslutningsoplægget for projekter i 2024.
2. Ydes der tilskud til letbanestop? Letbanestationer er ikke omfattet af puljen. DSB oplyser i den forbindelse, at puljens formål er at gøre stationer på statens jernbanenet mere trygge, attraktive og grønne.
3. Har forvaltningen tænkt infrastrukturplanens puljer ind i letbaneplanlægningen mm og hvordan? Forvaltningen har ikke indtænkt infrastrukturplanens puljer i projekter omkring letbanestationerne og deres forpladser, da projekterne hverken er omfattet af Pulje til mere trygge, attraktive og grønne stationer eller Pulje til øget tilgængeligheds formål. Forvaltningen har derimod indtænkt trafikstyrelsens Pulje til cykelparkering ved stationer fra 2020 hvor der, i samarbejde med DTU er indsendt ansøgning og opnået tilsagn om støtte.

Lovgivningen om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning

Tilslutningspligten reguleres af tilslutningsbekendtgørelsen (bkg. 2022-05-23 nr. 705), som er udstedt i henhold til varmeforsyningsloven.

Kommunalbestyrelsen kunne indtil den 1. januar 2019 i medfør af den tidligere tilslutningsbekendtgørelse pålægge en ejendom tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg i et område, forudsat at der var forsyningsmulighed i området. Tilslutningspligt for ny bebyggelse kunne ligeledes indtil den 1. januar 2019 pålægges efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 12 ved, at der blev optaget bestemmelse herom i lokalplanen.

Efter ændring af varmeforsyningsloven med virkning fra 1. januar 2019, har kommunen ikke længere adgang til at træffe beslutning om at pålægge ejendomme tilslutningspligt. Det er således alene ejendomme – eksisterende som nye – der ved beslutning fra kommunalbestyrelsen eller bestemmelse i lokalplan om tilslutningspligt foretaget inden den 1. januar 2019 er omfattet af reglerne om tilslutningspligt.

Beslutning eller bestemmelse i lokalplan om tilslutningspligt på ejendommen truffet inden 1. januar 2019 indebærer således, at ejendommen forpligtes til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Tilslutningspligten i Lyngby-Taarbæk Kommune

Tilslutningspligten i Lyngby-Taarbæk Kommune gælder kun ny bebyggelse eller ejendomme, der allerede er pålagt tilslutningspligt inden den 1. januar 2019. Tilslutningspligten sker til kollektiv varmeforsyning, altså enten gas eller fjernvarme, afhængigt af hvad det givne område er udlagt til.

Hvis det fremgår af gældende lokalplan, som er udstedt eller sendt til godkendelse inden 2019, at der er tilslutningspligt for ejendommen, kan den kollektive varmeforsyning dermed pålægge ejendommens ejer at betale tilslutningsbidrag i overensstemmelse med tilslutningsbekendtgørelsens § 3. Tilslutningspligten fremgår af en række lokalplaner i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ejendommens ejer kan imidlertid i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til nybyggeri søge om dispensation fra lokalplanen til ikke at tilslutte byggeriet til den kollektive varmeforsyning, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 9. Tilslutningspligten gælder ikke for individuelle varmeforsyningsløsninger, herunder individuelle varmepumper, der ikke er tilknyttet kollektiv varmeforsyning, eksempelvis hvis man blot skal udskifte sit gasfyr med en varmepumpe i en eksisterende bygning. Hvis man bor i et område med tilslutningspligt til fjernvarme, kan man godt vælge at installere en varmepumpe. Der er stadig pligt til, at være tilsluttet fjernvarme, men derimod ikke en aftagepligt.

På kommunens hjemmeside om fjernvarme, naturgas og varmepumper findes et kort over områder, hvor der er tilslutningspligt ifølge lokalplanerne.

En given budgetoverskridelsesstørrelse er ikke i sig selv afgørende for kommunens mulighed for udtræden af letbaneprojektet.

Svar på spørgsmål 1

Jobcentret arbejder med en systematisk udbredelse af kendskabet til revalidering på tværs af forskellige ledighedsmålgrupper i Jobcentret. Antallet af revalidender er imidlertid ikke øget, men ligger stabilt lavt. Dette skyldes, dels at kriterierne for bevilling af revalidering er meget stramme, dels at ledigheden de seneste år har været rekordlav. Den store mangel på arbejdskraft i samfundet har bevirket at mange ledige, som kunne være i målgruppen for revalidering, i stedet har valgt at tage sig et ufaglært arbejde. Jobcentret forventer, at hvis ledigheden stiger vil efterspørgslen på revalidering også stige.

Borgere i ressourceforløb er ikke berettiget til revalidering, da det kræves, at borger vil kunne påtage sig et ordinært arbejde efter revalidering, hvilket borgere i ressourceforløb ofte ikke kan.

Borgere i ressourceforløb vil oftest blive bevilget fleksjob eller førtidspension.

Det er forvaltningens vurdering, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke skiller sig ud for så vidt angår antallet af langvarige ressourceforløb. Jobcentret arbejder løbende på at afkorte de langvarige ressourceforløb og sikrer, at der kontinuerligt er igangværende indsatser, som sikrer progression i forløbene. I 4K samarbejdet fordeler tallene sig således:

Lyngby-Taarbæk Kommunes mulighed for udtræden af letbaneprojektet er undersøgt tidligere.

Den 23. november 2020 forespurgte Inge Sandager (V) forvaltningen om mulighederne for at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne enten trække sig helt fra letbanesamarbejdet, eller alternativt sikre at letbanen stoppede ved Lyngby Station.

Forvaltningen orienterede på daværende tidspunkt om, at Hovedstadens Letbane er besluttet ved lov i folketinget den 26. februar 2014. Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune godkendte den 25. januar 2018 endeligt at tiltræde letbaneprojektet og dermed hæfte økonomisk for projektet efter endt udbud af entreprisen.

Borgmester Sofia Osmani (C) har i Borgmesterforum, under Hovedstadens Letbane, den 24. marts 2022, forespurgt om mulighederne for at standse letbaneprojektet, eventuelt ved kommunegrænsen til Lyngby.

Der var på borgmesterforum enighed om at fortsætte projektet i sin helhed og at et stop af projektet ikke er muligt i forhold til anlægsloven, kontrakter og projektets samlede økonomi.

Da en udtræden af selskabet kræver alle øvrige ejeres accept, må det på den baggrund konkluderes, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke har mulighed for at udtræde af letbaneprojektet.

Kommunen har senest i 2017 ansøgt Civilstyrelsen om tilladelse til at ændre vedtægtens formålsbestemmelse for at muliggøre at yde støtte til alle kommunens plejecentre med gerontopsykiatriske beboere. I brev af 14. januar 2017 meddelte Civilstyrelsen, at forslaget lå for langt fra det oprindelig formål om at yde støtte til plejecentret Lykkens Gave og beboere knyttet hertil.

På den baggrund godkendte Civilstyrelsen kommunens sekundære forslag om at afgrænse fondens formål til Plejecenter Bredebro.

Status på renovering af Værestedet paradiset, Toftebæksvej 9

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2021 at nedrive de nedslidte pavilloner, som huser Værestedet Paradiset (Toftebæksvej 9), og efterfølgende opsætte nye pavilloner samme sted. Dog skulle det afklares, om løsningen kunne finansieres inden for en afsatte økonomiske ramme på 3,6 mio.kr.

Forvaltningen anslog et supplerende budgetbehov på ca. 3,7 mio. kr. Imidlertid var både leveringstid og økonomi præget af stor usikkerhed grundet de aktuelle logistik- og markedsforhold. Derfor anbefalede forvaltningen (Kmb 1. sept. 2022) nødtørftige tiltag til snarlig udførelse inden for en ramme på kr. 1,5 mio., således at forvaltningen medio 2023 vender tilbage med en fornyet bevillingssag vedr. det samlede projekt.

Forvaltningen har efterfølgende, i efteråret 2022, iværksat alternative renoveringstiltag, bl.a. for at forbedre indeklima og forebygge/afhjælpe skimmel-forekomst, inden for ovennævnte ramme.

Renoveringen foretages i følgende tre faser

1. Udført september 22
   • Pergola i gården er blevet renoveret med nye tagplader og konstruktionen er forstærket
   • Skridsikring af trappe
   • Afvanding af areal foran trappe
2.  ​​​​​​​Under udførelse 4. kvartal 2022 - Generel renovering af pavilloner
   • Udskiftning af 14 vinduer
   • Montering af 2 stk for at forebygge/afhjælpe evt. skimmelforekomst
   • Gennemgang og tære-tætning af tage/ tagpap
   • Optimering/udskiftning af 11 af varmeapparater
   • Optimering af strømforsyning (ekstra sikringsgrupper) montering af 3 ekstra stikkontakter, montering af rækværk mod stien.
3. Forventet udførelse primo 2023
   • Eksisterende køkken-pavillon forventes udskiftet og nyindrettet
   • Pt. afventes tilbud på nyindrettet køkkenpavillon

Aarhus Kommune yder tilskud på i alt ca. 2,3 mio. kr. pr. forestilling. Tilskuddet er fordelt på 1,2 mio. kr. i direkte tilskud, ca. 1 mio kr. i udgifter til projektledelse og frivillighåndtering, ca. 24.000 kr. til markedsføring samt ca. 50.000 kr. til undervisning for skolebørn ved Moesgaard Museum.

Til sammenligning yder Lyngby-Taarbæk Kommune tilskud på i alt ca. 1 mio. kr. pr. forestilling, fordelt på 850.000 kr. i direkte tilskud samt ca. ¼ årsværk til diverse administrativ koordinering (her omregnet til 150.000 kr.).

Forvaltningen har udarbejdet et svar på debatten og sendt til Det Grønne Område den 20. oktober. Svaret lyder:

Kære spørger

Tak for dit debatindlæg om kommunens nyanlagte skaterbane i Sorgenfri.

Med bl.a. skaterarealet i Virum er det kommunens ønske at udvikle uderum til street-aktiviteter til glæde for vores børn og unge. Målgruppen for skaterbanen er børn op til 12-års alderen på begynder- og middelniveau, hvilket elementerne er valgt efter. Der er både elementer til begynder niveau og den store U-rampe til at udfordre.

Skaterbanen er anlagt i et grønt område, hvorfor der i perioder vil være løvfald, mv. på arealet. Vi er glade for, at du gør os ekstra opmærksom på det her i efterårsperioden, og får derfor fejet en ekstra gang her i efterårsferien. I forbindelse med anlæg af skaterbanen blev der tyndet ud i beplantningen mellem træerne, så det nu fremstår åbent ud mod kunstgræsbanen. Derudover vil kommunen søge om tilladelse til belysning på skaterbanen, så man kan få glæde af banen på alle tider af året, og det fremstår som et trygt og rart sted.

Forvaltningen er bevidst om problematikken med U-rampen samt samlingen af halfpipe elementet, og derfor allerede i dialog med entreprenøren.

Der er taget initiativ til at sætte et basketnet op i den ene ende af banen og en kost i en kæde, så brugerne også selv kan feje ved og på elementerne.

Vi håber fortsat, at børn og unge i området vil få glæde af det nye skater- og basketareal i Sorgenfri.

I november 2021 holdt forvaltningen møde med Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening om parkering i Virum. I den forbindelse fortalte borgerforeningen, at de ønskede tidsrestriktioner på pladserne foran hallen for at muliggøre udskiftning. Borgerforeningen bad om 3 timers tidsrestriktion på hverdage, så Virumhallens gæster lettere for adgang til parkeringspladserne og så tidsrestriktionen passer til længden på ophold i hallen.

Borgerforeningen påpegede, at der er mange uudnyttede parkeringspladser uden tidsrestriktioner i parkeringskonstruktionen på Skovridergårdsvej, og derfor behøver der ikke være langtidsparkering foran hallen.

For at imødekomme borgerforeningens forslag, gik forvaltningen i dialog med politiet om skiltningen og fik godkendt tidsrestriktionen på 3 timer.

Det har imidlertid vist sig, at der mangler et skilt, og at skiltene skal kunne ses fra begge kørselsretninger. Derfor vil de manglende skilte blive håndteret i nærmeste fremtid.

Illustrationen viser den planlagte skiltningen foran hallen, og at tidsrestriktionen skal gælde for ca. 16 parkeringspladser ud for Geels Plads nr. 38:

Ejendommene beliggende Gammel Lundtoftevej 9A i Kgs. Lyngby (under ét benævnt “Lyngby Vandværk”) er ejet af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Det er Lyngby-Taarbæk Forsynings hensigt fortsat at benytte ejendommene til aktiviteter inden for koncernens forsyningsopgaver.

Lyngby-Taarbæk Kommune - ved den daværende Børne- og Ungeforvaltning - indgik i 2012 vedlagte aftale med Lyngby-Taarbæk Forsyning om leje af lokaler i en af bygningerne (tidligere anvendt som forvalterbolig). Lyngby-Taarbæk Forsyning oplyser, at kommunen indtil videre kan forvente at kunne fortsætte med lejemålet og understreger i den forbindelse, at et af kommunen i 2020 fremsat ønske om istandsættelse af lejemålet - som oplyst af koncernen dengang - ikke er et anliggende for udlejer, men i givet fald for lejer, jf. lejekontrakten.

Bygningen anvendes i dag til samtaler og aktiviteter målrettet sårbare unge i regi af Center for Unge og Pædagogik samt Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked.

Det nuværende aktivitetsniveau fremgår af tabellen nedenfor. For i højere grad at støtte op om ungekulturen i Lyngby-Taarbæk, vil forvaltningen sammen med relevante unge-aktører afklare, om den ledige kapacitet i disse (eller evt. andre) lokaler i endnu højere grad kan anvendes til aktiviteter, som er målrettet, initieret og drevet af unge.

Kommunen har aftale med to leverandører, der kan levere mobile teleslyngeanlæg.

Det drejer sig om henholdsvis SKI-aftalen 50.70 vedrørende AV-udstyr med firmaet AV Center samt samhandelsaftale med firmaet Phonic Ear, hvor kommunen opnår en fast rabatsats på sortimentet.

Alt efter hvordan, og i hvilke omgivelser et produkt tænkes benyttet - fx i forhold til rumstørrelse - vil anskaffelsesprisen for et mobilt teleslyngeanlæg være fra størrelsesordenen ca. 15.000 kr.

Såfremt der alene er tale om udstyr af mindre stationær karakter (dvs. flytbar) vil det have et strømforbrug på omkring 1kw/time.

Såfremt der er tale om anlæg af mere stationær karakter med sender og et antal trådløse modtagere - skal der også påregnes opladning/batteriforbrug pr. enhed, som for en mobiltelefon.

Samlet set estimeres, at der i forhold til driftsudgifter, kan budgetteres med en årlig udgift på 20% af anskaffelsesprisen.

For så vidt angår montering, vil et mobilt teleslyngeanlæg blive leveret som et færdigt produkt. I forbindelse med havers anvendelse af et teleslyngeanlæg, vil der være behov for arbejdskraft til at montere anlæggets funktionalitet.

Foreningen Rytmetemplet er et frivilligt drevet spillested. Foreningen modtager et årligt kommunalt driftstilskud, som sammen med tilskud fra staten, fondsbevillinger og entré/barsalg anvendes til at understøtte og afvikle spillestedets kerneaktiviteter (koncerter, ungeevents).

Som det fremgår af vedlagte internt årsregnskaber 2019, internt årsregnskab 2020 og internt årsregnskab 2021, så har foreningen udgifter indenfor flg. områder:

• Løn-/administrationsudgifter
• lokaleomkostninger
• vedligeholdelsesudgifter
• aktivitetsudgifter

Nedenfor fremgår en sammentælling af, hvor meget Templet har anvendt på henholdsvis energi, vedligehold og aktiviteter i 2019, 2020 og 2021.