Gå til hovedindhold
Du er her:

Frivillig mentorordning for unge

Alle unge i Lyngby-Taarbæk har mulighed for at få en frivillig mentor til at støtte dem i at komme og/eller blive fastholdt i job og uddannelse.

Hvis du vil vide mere om muligheden for at få en frivillig mentor, skal du kontakte Ungeenheden.

Kriterierne for at få en frivillig mentor er, at du ønsker at ændre din situation, og du er motiveret for at samarbejde og mødes med din mentor én gang om ugen.

Mere information om frivillig mentorordning for unge

  • Mentorordning

    Mentorordningen er et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Mentorforeningen i Lyngby (MIL). Frivilligkonsulenten i kommunens Ungeenhed er tovholder og brobygger mellem dig, foreningen og kommunen. Herudover sikrer frivilligkonsulenten kvaliteten af dit forløb og følger op på det.

    Du er altid velkommen til at kontakte frivilligkonsulenten i Ungeenheden og høre mere om ordningen.

  • Mentorforeningen i Lyngby (MIL)

    MIL består gennemsnitlig af 25-30 frivillige mentorer. Mentorerne repræsenterer en mangfoldig og bred vifte af personligheder, erfaring, netværk og kompetencer, som sættes i spil i relationen til dig. Foreningen har en kompetent bestyrelse, som sætter rammen omkring den frivillige indsats. Mentorerne har tavshedspligt og forpligter sig til at samarbejde med dig så længe, du har behov for det.

    Dit forløb med en frivillig mentor er et supplement til eventuelle andre kommunale indsatser og adskiller sig særligt ved, at mentorerne er frivillige og dermed ikke er myndighedspersoner. Vi tror nemlig på ,at en frivillig mentor kan hjælpe dig på en anden måde end den professionelle/faglige indsats i kommunen.

    Du kan læse mere om MIL på deres hjemmeside.