Skitseprojekt for kystsikring
Et teknisk rådgiverteam arbejder med at finde kystsikringsløsninger, der kan sikre Taarbæk mod oversvømmelse og erosion de næste 50 år, samtidigt med at de rekreative anvendelser af Øresund opretholdes
Status for projektet
Borgertopmødet den 4. september 2022 omfattede en række afstemninger om de foreløbige løsningsforslag. Mødet gav samtidig anledning til kommentarer og ønsker til justeringer, som afspejler sig i de forslag, der nu arbejdes videre med af projektets tilknyttede rådgivere.
De endelige tre alternative løsningsforslag til konkrete kystsikringsanlæg med skitsetegninger og anlægs- og driftsøkonomi forventes at være færdigt i januar 2023.
Et udkast til, hvordan omkostningerne kan fordeles, og et bud på vedtægter for et kommende kystlag, der skal stå for etablering og drift af kystsikringsanlægget, forventes at være på plads i løbet af første kvartal 2023.
Efterfølgende vil skitseprojektet med dets tre mulige løsninger blive forelagt politisk og præsenteret på et nyt borgermøde i Taarbæk i løbet af de tidlige forårsmåneder, inden Kommunalbestyrelsen tager stilling til om projektet skal fremmes.
Kyststrækningen opdelt i tre områder
Under arbejdet med kystsikringsløsningerne er det fundet relevant at opdele kyststrækningen i delområder: Et område nord for Taarbæk Havn, som primært er erosionstruet, og to områder, der dækker havnen og ned til Bellevue mod syd, som begge både er oversvømmelses- og erosionstruet. Det ene fra havnen til og med Bombegrunden og det andet fra Bombegrunden til Bellevue.
De rekreative anvendelser
Samtidig har opgaven handlet om at sikre de rekreative anvendelser af Øresund, primært fra de offentligt tilgængelige områder i Taarbæk, dvs. de kommunalt ejede områder ved jollehavnen og Rosenhaven og Bombegrunden samt den selvejende, erhvervsdrivende institution Taarbæk Havn.
Kysten nord og syd for Taarbæk
Kommunen er også part i interessentskabet for Bellevue Strandpark sammen med Gentofte og Københavns kommuner. Kystsikringen ved Bellevue består dels af bademoler/høfder og årlig strandfodring med sand. Nord for Taarbæk ligger Springforbi, som er en del af Dyrehaven og ejet af staten, Naturstyrelsen, som varetager kystsikringen med mure og stensætning. Naturstyrelsen har igangsat en udvidelse af de rekreative anvendelser i området med kommende shelters, picnicpladser, badebro og bænke på skråningen bag strandstien.
Hvad skal der sikres imod?
Traditionelt for anlæg ved kysten og på havet anvendes en 100 års stormhændelse som grundlag plus forventede havvandstigninger som følge af klimaforandringerne. En stormflodssituation består af tre bidrag:
- det ekstraordinære højvande, som kommer fra vindens vedvarende skubben på havoverfladen, der stuver vandet op foran sig,
- bidraget fra tidevandet, som er astronomisk betinget, og
- bidrag fra bølger, der slår ind på kysten og skaber ekstra vandstandshøjde og opskyl samt eventuelt overskyl.
Kystsikringsanlæggets levetid er her sat til 50 år, og i den periode vurderes havvandsstigningen som følge af klimaforandringer at øges med 40 cm. Sammenlagt er den nødvendige sikringskote estimeret til kote +2,5 m.
Den afhænger dog af, hvilken kystsikringsmetode der benyttes. Metoder, der løfter kystprofilet og gør stranden bredere, medfører, at bølgerne brydes længere ude fra kysten, og bølgeover/opskyllet reduceres - og det gør dermed kravet til sikringskotens højde også.
De tre løsningsmodeller, der arbejdes med
-
Løsning 1 – Bevare og optimere eksisterende kystsikringsløsninger
Lyngby-Taarbæk Kommune vurderede på baggrund af den foreløbige borgerproces, at ét af løsningsforslagene skal fokusere på at bevare og optimere eksisterende kystsikringsløsninger, der imidlertid er meget forskellige både i omfang, kvalitet og højde.
Mure med smal stensætning er det mest udbredte kystværn. At få alle bragt på samme sikringsniveau anses som et vigtigt succeskriterie.
-
Løsning 2 – Kystsikring med kombination af smal og bred stensætning
For områderne syd for Bombegrunden til Bellevue og nord for havnen til Springforbi er løsningsforslagene ens med smalle stensætninger og mur. Der er dog et område lige nord for havnen ved Nordlyvej, hvor en bredere stensætning anbefales for at nedsætte bølgehøjden og dermed bølgeoverskyl, da det område er særlig udsat for bølger fra nord.
Længere mod nord er der generelt ikke fare for oversvømmelse indenfor projektets tidshorisont på 50 år, da kysten er stejl her. Her er det erosionsbeskyttelsen, der er i fokus, og der er behov for at optimere denne.
På strækningen mellem Bombegrunden og havnen er der flere rækker huse mellem Taarbæk Strandvej og kysten. Her viste borgerinddragelsen forskellige synspunkter til at introducere kystbeskyttelsesmetoder, der ’hæver’ kystprofilet, så kysten bliver bredere. Især hvis passage- og opholdsmulighed ad juridisk vej kan begrænses.
Løsning 2 for dette område omfatter etablering af en tilstrækkelig bred stensætning, som bevirker, at bølgerne brydes længere ude, så kravet til murenes højder kan reduceres, og dermed give bedre udkigsmulighed fra kystgrundene. Teknisk rådgiver arbejder med løsninger til, hvordan en bred stensætning kan etableres med et mere varieret udtryk.
-
Løsning 3 – Kystværn med kombination af smal stensætning og naturligt klitlandskab
Et naturligt klitlandskab udgør løsning 3 for området mellem havnen og Bombegrunden.
Selvom den umiddelbart virker vanskelig at få introduceret i Taarbæk pga. af bedre passage- og opholdsmulighed for udefrakommende, er det er en løsning, som rummer en mulighed for at sprede omkostninger ud på et større opland, da den kan give hele byen merværdi, og har en større chance for at få medfinansieringsstøtte til anlægsomkostningerne gennem statens kystpulje.
De offentligt tilgængelige områder
-
Bombegrunden
For Bombegrunden viste afstemningsresultatet på borgertopmødet en klar præference for at skabe et naturligt klitlandskab, samtidig med at man bevarer den eksisterende mur og begrænser indkig til naboerne i videst muligt omfang.
-
Jollehavnen / Rosenhaven
For Jollehavnen var der flertal for at etablere en decideret havn med nye moler, der skal kunne rumme de aktiviteter, der er i dag, og forbedre dem specielt for sejljollerne, der har oplevet en forringelse pga. tilsanding efter strandfodringen af Bellevue.
Der er dialog i gang med Taarbæk Sejlklub, som kommunen har overdraget en del af ansvaret for området til, og hvis forslag til en løsning vedrørende såvel de brugsmæssige som de rekreative forhold vil blive indarbejdet i videst muligt omfang i de endelige udkast.
-
Taarbæk Havn
I modsætning til de øvrige kommunalt ejede offentlige områder er havnen en sejvejende institution.
Også her er der pt. en dialog med havnens bestyrelse om den fremtidige kystsikring med henblik på, at havnen beskyttes bedre mod vandstands- og stormproblemer, samtidig med at de både kommunalt- og privatejede bygninger på havnens areal beskyttes, og havnens egne tiltag indgår harmonisk i det samlede kystbeskyttelsesanlæg i Taarbæk.