Gå til hovedindhold
Du er her:

Kvalitetsstandarder for træning, støtte, pleje og boliger

I kommunens kvalitetsstandarder kan du finde oplysninger om de tilbud og indsatser samt den hjælp, kommunen udfører.

Kvalitetsstandarder

Én gang om året skal alle landets kommuner udarbejde eller revidere kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens § 83 samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86.

Kvalitetsstandarderne skal blandt andet beskrive det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har vedtaget for kommunen – og på den måde synliggøres den politiske prioritering overfor kommunens borgere, leverandører og andre interesserede.

For visse ydelser er der flere kvalitetsstandarder. Formålet er at differentiere tilbuddet om hjælp i forhold til den enkelte borgers behov for hjælp.

I kvalitetsstandarderne kan du blandt andet se, hvilke elementer der indgår eller ikke indgår i en ydelse, hvem der kan modtage ydelsen, ydelsens omfang og hvem, der leverer ydelsen.

I Lyngby-Taarbæk Kommune godkender Kommunalbestyrelsen hvert år kvalitetsstandarder i relation til praktisk hjælp, madservice og personlig pleje samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Derudover er der godkendt kvalitetsstandarder for aktivitetsområdet, hjælpemiddelområdet og boliger.

Her kan du læse kvalitetsstandarder for træning, støtte, pleje og boliger, der gælder for 2024

Digital tilgængelighed

Sidens PDF-filer er ved at blive opmærket jf. Lov om webtilgængelighed, og vil erstatte de nuværende, når de er klar. Forventeligt går der ca. 5 hverdage fra sidens publiceringsdato.