Gå til hovedindhold
Du er her:

Ny helhedsplan for Sorgenfri bymidte

Helhedsplanen for Sorgenfri skal sikre sammenhæng og tage hensyn ved at inddrage lokale aktører og interesserede borgere

Vil du være med til at præge Sorgenfris fremtid?

Det er et ønske, at Sorgenfri udvikles via en bred deltagelse af lokale aktører og interesserede borgere for at sikre en robust plan med et stort ejerskab.

Helhedsplanen skal sikre en tæt sammenhæng med den øvrige bebyggelse i Sorgenfri og tage hensyn til bymiljø, handel og lokalområdet.

Vi lægger op til, at de lokale beboere, butikker og handlende inddrages, og herunder også de unge, Sorgenfri Kirke, grundejere i bymidten og Dansk Cyklistforbund.

Herunder kan du læse meget mere, blandt andet hvordan du kan blive inddraget i processen og svare på et spørgeskema.

Vi ser frem til en god dialog med et fælles formål om at sikre en positiv udvikling i Sorgenfri.

Invitation om Sorgenfri bymidte
  • Politiske beslutninger og protokoller

    15. maj 2019 - Byplanudvalgsmøde

    10. april 2019 - Byplanudvalgsmøde

    13. marts 2019 - Byplanudvalgsmøde

    29. november 2018 - Kommunalbestyrelsesmøde

  • Proces og tidsplan
  • Dialog og inddragelse

    Lyngby-Taarbæk Kommune har inviteret lokale aktører og interesserede borgere til møder i den lokale arbejdsgruppe.

    Herunder kan du læse seneste nyt og se, hvem du kan kontakte, hvis du har forslag.

    Næste møde i arbejdsgruppen

    • Næste møde finder sted mandag d. 24. september 2019 kl. 16:00 – 19:00 på Lyngby Rådhus.

    24. juni 2019: Arbejdsgruppemøde

    28. maj 2019: Arbejdsgruppemøde

    Har du forslag til arbejdsgruppen?

    Du er velkommen til at sende dine forslag og kommentarer via mail til Plan og Erhverv via sorgenfribymidte@ltk.dk eller kontakte en af de lokale repræsentanter, som er:

    • Afdelingsbestyrelsen Sorgenfrivang I
    • Afdelingsbestyrelsen Sorgenfrivang II
    • Ejerforeningsbestyrelsen Breidablik
    • Afdelingsbestyrelsen Virumgaard
    • Bestyrelsen VoresSorgenfri
    • Virum Sorgenfri Handels- og Borgerforening
    • Butikkerne på Sorgenfri Torv
    • K/S Sorgenfri
    • Bygningskulturforeningen
    • Dansk Cyklistforbund
    • Sorgenfri Kirke
    • BaseCamp Student
    • Pension Danmark /Aberdeen Standard Investments
    • Danica Ejendomme
    • Grundejerforeningen Skovbrynet 25-33
    • Grundejerforeningen Sorgenfri Haveby
  • Indkomne idéer

    Efter sommerferien  kan du herunder løbende se en opsamling af de forslag og idéer, som Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget via sorgenfribymidte@ltk.dk.

    Venligst bemærk

    • Vi lægger din henvendelse på hjemmesiden i sin fulde længde inklusiv dit navn og adresse. Du bør være opmærksom på, at din henvendelse ikke indeholder personfølsomme ­oplysninger. Din e-mailadresse vil ikke fremgå af hjemmesiden, med mindre du selv skriver den direkte ind i din henvendelse.
  • Ny helhedsplan

    Principper for den nye helhedsplan forventes klar i begyndelsen af november 2019.

  • Baggrundsmateriale
  • Lokalplaner
  • Områdets historie

    Da DSB midt i 1930’erne elektrificerede strækningen mellem København og Holte, blev der i samarbejde med DSB også fastsat placering af de nye S-togsstationer i Virum og Sorgenfri.

    Udbygningen startede i Virum på baggrund kommuneingeniør J.A.C. Rastrups byplan for Virums udbygning fra 1935. Udbygningsperioden var planlagt til ca. 30 år, men det kom til at gå hurtigere. Boligmanglen satte skub i udviklingen, og allerede i 1950’erne var Virum så godt som udbygget, og udbygningen kom nu til at koncentrere sig i Sorgenfri-området.

    Ved Sorgenfri Station lå allerede siden 1937 ejendommen Brejdablik, og under krigen var man begyndt at bygge langs de første veje mellem Virumvej og Hummeltoftevej (Kongestien, Hybenvej, Kvædevej og Kaplevej). Omkring 1950 var det meste af arealet bebygget, og Virum Stationsvej og Grønnevej blev ført igennem fra Virumvej til Hummeltoftevej som de nye boligkvarterers hovedveje.

    Bebyggelsen Sorgenfrivang I blev taget i brug i 1953 med 307 lejligheder. Af højhusene Sorgenfrivang II blev den første blok taget i brug i 1957, den anden 1959 og den tredje i 1960, i alt 427 lejligheder. Etplansrækkehusene Sorgenfrivænget blev opført i 1960.

    Ligeledes i 1950’erne tog man fat på arealet syd for Hummeltoftevej ned imod Åmosen, hvor vejene Hummeltoften, Åmosebakken og Skovtoftebakken bebyggedes i årene 1954-57. I 1950’erne opførtes Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen for at aflaste Virum Skole.

    Udbygningen af Sorgenfri-området medførte ligesom i Virum ønsket om en kirke, og i 1952 blev der nedsat en kirkekomité. Da Hummeltofteskolen blev taget i brug i 1953, begyndte man at holde gudstjenester i skolens sal oven over den daværende indkørsel, imens man forberedte kirkebyggeriet. Grundstenen til Sorgenfri Kirke blev lagt den 11. september 1965, og den 18. december 1966 indviedes kirken, der er tegnet af arkitekt Tyge Hvass. Kirken er bygget over en femkantet grundplan med sydsiden udformet som en skibsstævn. 

    En foreløbig afslutning på denne fase af byudviklingen blev nået i 1964-66 med udvidelsen af Sorgenfri Torv og opførelsen af Sorgenfri Kirke. Herefter opstod en stilstand i byggeriet. Der var ikke flere åbne arealer at bygge på, og byggegrunde kunne kun skaffes ved udstykning af gartneriet og private haver og parker.

    Sorgenfri 2830 Virum

    Luftfoto af Sorgenfri 1959. Venligst udlånt af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

     

    Virumgård var fra 1914 Statens forsøgsgård, men i 1968 flyttede forsøgsvirksomheden til Foulum i Jylland, og virumgård blev frigjort til andre formål. Den daværende rigsantikvar P.V. Glob havde en plan om, at Nationalmuseet skulle overtage Virumgårds marker til en samlet udflytning af museet, men statsminister Jens Otto Krag valgte i stedet at tilbyde, at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne købe arealet som en delvis kompensation for statuens ekspropriation af Lundtoftesletten til DTU.

    Lyngby-Taarbæk Kommune købte Virumgårds jorder i henholdsvis 1967 og 1973, men lod i en årrække forpagteren af Dyrehavegaard dyrke arealet. Virumgårds jorder udgør et areal på i alt ca. 34 ha.

    I 1970 afstod kommunen dog en byggegrund til en ny politistation og retsbygning som erstatning for den ellers ikke særlig gamle bygning på Klampenborgvej, der blev nedrevet for at give plads til Lyngby Storcenter.

    Kommunen udskrev i september 1977 en offentlig idékonkurrence om en bebyggelsesplan for Virumgård. Det skete, efter at mulighederne for en udnyttelse af arealet til bymæssige formål var blevet undersøgt.

    Hovedidéerne fra vinderprojektet dannede grundlag for udbygningen af området. Hovedstrukturen blev fastlagt med en anvendelse af området til både erhvervs-, bolig-, offentlige og rekreative formål. De enkelte bebyggelsesafsnit adskilles af grønne kiler, der er placeret i en vifteform ud fra et centralt grønt område, der både indeholder en park, kolonihaver samt et idrætsområde.

    Udbygningen blev fastlagt ved lokalplanlægning i 1982, men frem til 1986 blev der udarbejdet mere detaljerede lokalplaner for de enkelte boliggrupper. I slutningen af 80’erne blev der udarbejdet nye lokalplaner for erhvervsområdet, og i 1993 blev der vedtaget en lokalplan for en ny børneinstitution. Den hidtil gældende lokalplan 21 for plejehjem, kollektivboligerne samt rets- og politibygningen blev vedtaget i 1982.

    Der er etableret en hovedsti igennem området med forbindelse fra Hummeltofteskolen til Kongevejen, og via områdets interne stier er der forbindelse til Sorgenfri stationscenter og S-stationen.

    Virumgårds jorder 1983

    Luftfoto, Virumgårds jorder 1983. Nederst i billedet ses den nyopførte rets- og politibygning. Foto venligst udlånt af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.