Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Kystsikring

Lyngby-Taarbæk Kommune undersøger muligheden for at etablere en langsigtet løsning for kystsikringen i Taarbæk, der kan nedbringe risikoen for erosion og oversvømmelse, og fremtidssikre Taarbæk som en attraktiv by. Arbejdet samles op i et skitseprojekt, der beskriver et konkret anlæg med skitsetegninger, anlægs- og driftsøkonomi, samt hvordan omkostningerne kan fordeles. Skitseprojektet forventes at være færdigt ved udgangen af 2022, og forelægges Kommunalbestyrelsen i begyndelsen af 2023.

Opmåling i Jollehavnen, Taarbæk
Opmåling i Jollehavnen Asger Reidar + Ken Reinhard + Casper Strunge+ Pernille Louise Forsberg + Hergeir Teitsson Foto: Lars Blicher-Hansen

De seneste års stormfloder i Danmark har øget mediebevågenheden og interessen for at sikre landets kyster imod erosion og oversvømmelse. Lyngby-Taarbæk Kommune  har udfordringer med både erosion og oversvømmelse. Udfordringerne opstår især i forbindelse med høj bølgeaktivitet og ved stormflod.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Hovedstadsområdets Regnvandsforum fået udarbejdet to rapporter fra COWI i 2018-19, som belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser og konkrete tiltag, der kan minimere konsekvenserne og omkostningerne ved stormflod og havvandstigninger i Taarbæk. Ifølge rapporterne vil fremtidens stormflodsudbredelser særligt påvirke strækningen fra Taarbæk Havn til Bellevue. Rapporterne konkluderer, at den nuværende kystsikring i Taarbæk ikke er holdbar ift. fremtidens stormfloder, der forventes at forekomme hyppigere. En oversvømmelse af Taarbæk vil betyde oversvømmelse af private grunde og kommunale arealer, hvilket vil være forbundet med store økonomiske tab samt potentielt tab af vigtig bygningsarv, da Taarbæk er en by med en lang og betydningsfuld historie afspejlet i bygningsmassen. Se evt. udpegningerne af bevaringsværdige bygninger i Lokalplan 233 og 290.

I COWI-rapporterne vurderes den samlede skadesomkostning ved stormflod og havvandstigninger i Taarbæk til at være 137 mio. kr. over de kommende 100 år, såfremt der ikke sker en yderligere beskyttelse af kyststrækningen. Rapporterne viser, at kystsikring i Taarbæk er omkostningseffektivt, og at der kan være en samfundsøkonomisk positiv businesscase ved at etablere et fælles kystsikringsanlæg. Der er på budget 2021-2022 sat midler af til at udarbejde et skitseprojekt, der skal belyse, hvordan et kystsikringsanlæg kan se ud, hvad det vurderes at koste og hvordan udgifterne til anlæg og drift kan fordeles.

Under Bodil-stormen i 2013 steg vandstanden i Taarbæk Havn med 1,65 meter. Oversvømmelserne i forbindelse med stormen forårsagede strømafbrydelse, hvilket ledte til at pumperne, der ellers skulle have holdt kloakvand ude ad kældrene, stoppede. Skaderne i forbindelse med Bodil-stormen i 2013 blev opgjort af Stormrådet til at være 7,1 mio. kroner fordelt på 24 sager. Taarbæk Havn har siden forhøjet deres el-standere, så de kan klare en vandstandsstigning på 2,0 meter.

Lyngby-Taarbæk Kommunes kyststrækning har en længde på 3500 m med Taarbæk mod syd, og arealer der primært ejes af Naturstyrelsen mod nord. Risikoen for erosion er udpeget af Kystdirektoratet som noget der bør reduceres på sigt. 

Kommunens oversvømmelsestruede områder er en strækning på 200 m i den nordligste del af kommunen, samt en strækning på 1200 m fra Taarbæk Havn og til den sydligste del af kommunen. 

Der blev afholdt borgermøde vedr. kystsikring af Taarbæk i december 2019 på Taarbæk Skole, og der vil blive afholdt flere i forbindelse med udarbejdelsen af skitseprojektet.