Gå til hovedindhold
MENU
MENU

Coronavirus - Nødberedskab / Emergency response

Borgerservice har åbent på telefonen inden for normal åbningstid. Via link finder du information for kommunens øvrige områder og muligheder for kontakt til dem.

Du er her:

Private fællesveje

Her kan du læse om, hvad det betyder at være grundejer på en privat fællesvej.

Privat fællesvej

FAQ om private fællesveje

  • Hvad er en privat fællesvej?

    En privat fællesvej er et privatejet vejareal, som mere end én grundejer bruger for at komme til og fra sin ejendom. Se på kortet, om din vej er privat fællesvej eller offentlig vej. 

    En vej består ikke kun af kørebanen til biler, men også af cykelsti, fortove, kantsten og overkørsler ind til ejendommene.

    Privat vej:

    En privat vej, er ikke det samme som en privat fællesvej. En privat vej er en intern vej på en større ejendom, en indkørsel eller lignende, der ikke bruges af flere ejendomme, og som er lukket for offentlig trafik. Kommunen er ikke vejmyndighed for private veje.

  • Hvad har grundejerne ansvar for på private fællesveje?

    Det er grundejerne på de private fællesveje, der har ansvaret for, at vejene er sikre at færdes på.

    På en privat fællesvej er det grundejerne, der skal sørge for vedligeholdelse af vejen, og det er grundejerne, der skal sørge for vintervedligeholdelse (snerydning og glatførebekæmpelse) samt renholdelse på vejen. Det er pligter, der påhviler grundejerne efter privatvejsloven.

    Pligten gælder ud for grundejernes egen matrikel, typisk ud til vejmidten og omfatter primært:

    • Kørebane og eventuel cykelsti
    • Færdselstavler og kørebaneafmærkning
    • Fortove og kantsten
    • Vejbrønde (regnvandsriste) og tilhørende stikledninger
    • Overkørsler ind til ejendommen
    • Vejtræer og anden beplantning på vejarealet
    • Fartdæmpende bump, steler og chikaner
    • Plantekummer, bænke og andet privat udstyr på vejarealet

    Læs mere om renhold under FAQ her på siden, snerydning og glatførebekæmpelse samt beskæring af beplantning langs veje og stier.

    Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S ejer samt vedligeholder hovedkloakkerne i vejen.

  • Hvilke opgaver er der i renhold af vejen?

    Grundejeren skal holde fortov, rabatter og kørebane rene for snavs, affald, visne blade og ukrudt ud for ejendommen. Affaldet må ikke fejes ned i rendestenen eller i rendestensbrønde.

    Det anbefales – af hensyn til miljøet – at der ikke benyttes kemiske ukrudtsmidler. Benyt lugejern, damp- eller gasbehandling. Pas på brandfaren ved benyttelse af gasbrænder.

    Renholdelsen omfatter renholdelse af vejudstyr (skilte, standere, vejafmærkning), hastighedsdæmpende foranstaltninger og vejafvanding (rendestensrist og brønd samt rørledning til kloakken). Du kan undgå mange oversvømmelser, hvis du fejer rendesten og rister fri for nedfaldne blade m.m.

  • Hvorfor skal vi oprette et vejlaug?

    I skal ikke nødvendigvis oprette et vejlaug. Der er nemlig hverken pligt til at oprette et vejlaug eller pligt til at være medlem af et vejlaug (medmindre I har aftalt det og tinglyser det på jeres ejendomme). Men et vejlaug kan gøre det lettere at få udført den nødvendige vedligeholdelse af vejen.

    På en privat fællesvej er det grundejerne, der skal sørge for vedligeholdelse af vejen, og det er grundejerne, der skal sørge for vintervedligeholdelse (snerydning og glatførebekæmpelse) og renholdelse på vejen. Det er pligter, der påhviler grundejerne efter privatvejsloven.

    Selvom der ikke er pligt til at oprette et vejlaug, anbefaler vi, at I bliver enige om at oprette et vejlaug. Hvis I opretter et vejlaug, kan vejlauget stå for udførelsen af de pligter, som ellers påhviler den enkelte grundejer. Jeres fællesskab behøver ikke nødvendigvis at være et vejlaug, men kan f.eks. også være en grundejerforening eller en vejforening. Det vigtigste er, at I er enige om at indgå i et fællesskab om vejen og de opgaver, der er forbundet med en privat fællesvej.

    Et vejlaug kan indgå fælles aftaler om vedligeholdelse af vejen og/eller vintervedligeholdelse på vejen. Det vil alt andet lige være billigere for den enkelte grundejer, at en entreprenør kan stå for disse opgaver på hele vejen, end at den enkelte grundejer skal have fx en entreprenør til at vedligeholde en lille del af vejen.

    Den enkelte grundejer kan ikke undgå sin pligt til at vedligeholde eller vintervedligeholde vejen ved ikke at være medlem af et vejlaug. Hvis grundejeren ikke udfører sin del af vedligeholdelsen, kan kommunen påbyde grundejeren at udføre vedligeholdelsen.

    Hvis I bliver enige om at oprette et vejlaug, kan I også aftale, at I indbetaler et fast beløb, som indgår i en opsparing til større vedligeholdelsesarbejder på vejen. På den måde undgår I, at jeres økonomi pludselig bliver belastet af en større udgift. Samtidig er der den fordel, at alle er med til at betale til vejens vedligeholdelse i den tid, hvor de bor på vejen. Det kan også være med til at lette salget af en ejendom og måske endda forøge ejendommens værdi i en salgssituation, at der kan henvises til et velfungerende vejlaug på vejen. Dermed skal en køber ikke tage højde for, at der kan komme større uforudsete udgifter.

    Vejlauget kan indgå aftaler om løbende vedligeholdelse af vejen, eller I kan vælge blot at spare op til en større vedligeholdelse af vejen. Erfaringsmæssigt kan det ofte betale sig at udføre løbende vedligeholdelse, idet den løbende vedligeholdelse kan udskyde behovet for en større vedligeholdelse. I forhold til vintervedligeholdelse er der et naturligt behov for en aftale om løbende udførelse af arbejdet i vinterperioden.

  • Hvordan opretter vi et vejlaug?

    Forening

    Et vejlaug oprettes typisk ved at stifte en forening. Vejlauget kan omfatte én eller flere veje, og medlemmerne kan være ejerne af ejendommene langs vejen eller vejene.

    For at oprette et vejlaug som en forening, skal foreningen have et formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse og en besluttende generalforsamling.

    Stiftende generalforsamling

    Foreningen oprettes ved at afholde en stiftende generalforsamling. På den stiftende generalforsamling træffes der beslutning om, hvilke vedtægter der skal gælde for vejlauget. Eventuelle senere medlemmer af vejlauget må respektere de gældende vedtægter. Vedtægterne kan senere ændres. Typisk vil vedtægterne indeholde en procedure for vedtægtsændringer.

    På den stiftende generalforsamling vælges også en bestyrelse. Det er normalt bestyrelsen, der varetager den daglige drift af vejlauget.

    Vedtægter

    Vedtægterne indeholder blandt andet en formålsbestemmelse. Formålsbestemmelsen er vigtig, fordi den fastsætter rammerne for, hvad vejlauget kan foretage sig.

    I kan formulere vedtægterne, så de passer til jeres konkrete behov. I kan bede en rådgiver om hjælp til at formulere jeres vedtægter, hvis I har brug for det. Vi anbefaler under alle omstændigheder, at I også søger inspiration hos eksisterende vejlaug.

    Hvis ikke alle grundejere ønsker at være med i vejlauget fra starten, bør vedtægterne indeholde en mulighed for at optage nye medlemmer. I kan i den forbindelse overveje, om nye medlemmer kan indtræde i vejlauget på lige fod med de eksisterende medlemmer, eller om nye medlemmer skal betale et beløb, der svarer til deres andel af den opsparede kapital, for at blive optaget.

    Det kan være en god ide at lade vedtægterne indeholde en medlemspligt. Hvis vedtægterne tinglyses på de enkelte ejendomme med en medlemspligt, sikrer I, at en grundejer ikke blot kan melde sig ud af vejlauget, og at fremtidige ejere af ejendommene indtræder som medlemmer.

    Tinglysning

    I bør sørge for at tinglyse vedtægterne på de ejendomme, hvis ejere er med i vejlauget.

    I skal være opmærksomme på, at ændringer i vedtægterne skal tinglyses, hvis de skal være gyldige over for nye ejere af ejendommene.

    Kontingent

    I skal tage stilling til, hvor meget der skal betales i kontingent, og hvor meget hver enkelt grundejer skal betale. I mange vejlaug betaler hver grundejer det samme beløb i kontingent, men I kan også beslutte, at nogle grundejere skal betale mere end andre, fx fordi deres ejendomme benyttes på en måde, der indebærer mere trafik eller mere tung trafik.

    Ændringer i kontingentets størrelse kan besluttes på generalforsamlingen, fx hvis det er nødvendigt af hensyn til et forestående vedligeholdelsesarbejde.

    Hvis der er ejendomme, som ligger på hjørnet af to private fællesveje, bør I overveje, om ejeren kun skal betale halvt kontingent til vejlauget, fordi ejeren også har udgifter til den anden vej.

    Generalforsamling

    Det er generalforsamlingen, der er vejlaugets øverste beslutningstager. På generalforsamlingen kan medlemmerne fx stille forslag og fastsætte rammerne for bestyrelsens arbejde.

    Bestyrelse og revisor

    I skal overveje, hvor stor bestyrelsen skal være. Ofte består bestyrelsen af tre eller fem medlemmer samt én eller to suppleanter. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen.

    Bestyrelsen kan udpege en formand, en næstformand og en kasserer. Det er bestyrelsens opgave at sørge for den daglige drift af vejlauget, herunder at træffe beslutninger om vedligeholdelsesarbejder som fx udbedring af mindre huller. I vedtægterne kan I bestemme, at større vedligeholdelsesarbejder skal besluttes af generalforsamlingen.

    Der skal også vælges en revisor, evt. en ekstern revisor. Valg af revisor bør også fremgå af vedtægterne.

    Orienter kommunen om jeres vejlaug

    Så snart I har dannet vejlauget eller grundejerforeningen, må I meget gerne orientere kommunen. Send en e-mail til trafikmiljoebaeredygtighed@ltk.dk. Skriv, hvad vejlauget/foreningen hedder, hvilke veje der er omfattet samt formandens navn og kontaktdata.

    Giv også gerne besked om ændringer, fx ved valg af ny formand og flere veje, der kommer med. Så kan kommunen nemt komme i kontakt med jer, når der er vigtigt nyt om de private fællesveje.

  • Hvem har ansvaret for beskæring af beplantninger på private fællesveje?

    Grundejeren har ansvaret for, at hække og beplantning ikke rager ud over ejendommens skel og derved udgør en gene for færdslen, forringer trafiksikkerheden eller fremkommeligheden. Pligten til at klippe hække og beskære beplantningen gælder også omkring skilte, brandhaner og gadebelysning. Lyset skal uhindret kunne nå vejarealet.

    Læs mere om grundejerens forpligtelser under Beskæring af beplantning langs veje og stier.

  • Skal vi som grundejere ændre eller udvide vores forsikring?

    Det er ikke muligt for kommunen at sige med sikkerhed, om man som grundejer skal ændre eller udvide sin forsikring, når vedligeholdelsesordningen ophører. Det vil afhænge af den enkelte forsikringsaftale, og hvilke skader den enkelte grundejer ønsker at være forsikret mod.

    Generelt kan vi oplyse, at mange (formentlig de fleste) hus- eller villaforsikringer dækker grundejernes ansvar, fx hvis nogen falder på fortovet og kræver erstatning, fordi grundejeren ikke har ryddet sne.

    Vi skal dog understrege, at den enkelte grundejer bør undersøge, hvad der er dækket af grundejerens forsikring. Det kan ske ved at gennemgå forsikringsbetingelserne eller ved at tage kontakt til dit forsikringsselskab.

  • Hvem har ansvaret, hvis der sker uheld?

    Det er som udgangspunkt altid grundejeren, der har ansvaret for at vedligeholde, snerydde og glatførebekæmpe vejen. Hvis en person kommer til skade på grund af manglende vedligeholdelse eller manglende snerydning, kan den skadelidte rejse krav mod grundejeren.

    Grundejeren kan være dækket af sin forsikring, fordi mange hus- eller villaforsikringer dækker grundejerens ansvar som husejer.

    Der bliver kun tale om et ansvar, hvis grundejeren har handlet ansvarspådragende. Det kan fx være, hvis grundejeren har undladt at rydde sne eller har undladt at udbedre farlige huller i vejen. Hvis der ikke er enighed om, at grundejeren er ansvarlig, må spørgsmålet afgøres af domstolene.

    Det er ikke i alle tilfælde, at grundejeren kan gøres ansvarlig. Fx viser gældende retspraksis, at der ikke pålægges ansvar for manglende snerydning om natten, og at huller eller andre niveauforskelle skal have en vis størrelse, før der pålægges ansvar. Det er dog vigtigt at understrege, at det er domstolene, der foretager en konkret vurdering af den enkelte sag.

    Grundejerne kan (i fællesskab eller enkeltvis) have indgået aftaler, fx med en entreprenør, om løbende vedligeholdelse eller snerydning og glatførebekæmpelse. Hvis det fremgår af en sådan aftale, at den pågældende har påtaget sig opgaven med at udføre vedligeholdelse eller snerydning og glatførebekæmpelse på vejen, er det muligt, at grundejerne kan gøre krav om godtgørelse mod den pågældende entreprenør. Dvs. at grundejerne kan sende kravet videre til den pågældende. Det vil i sidste ende afhænge af aftalen.

  • Hvordan fordeler vi udgifterne til vedligeholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse?

    Som udgangspunkt aftaler grundejerne selv, hvordan I vil fordele udgifterne til vedligeholdelse og vintervedligeholdelse. Privatvejsloven indeholder ikke regler om, hvordan I skal fordele udgifterne, hvis I laver aftaler om fordelingen.

    Loven indeholder derimod regler (i § 51) om, hvordan kommunen skal fordele udgifterne, hvis kommunen træffer afgørelse om vedligeholdelse af vejen, fordi den ikke længere er i god og forsvarlig stand, og grundejerne ikke kan opnå enighed om en fordeling. Privatvejslovens regler kan I bruge som en vejledning til fordeling af udgifterne.

    Når kommunen skal fordele udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere, skal det ske ”efter måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet”. De bidragspligtige grundejere er ejerne af de ejendomme, der grænser til den private fællesvej. Hvis en ejer kan dokumentere, at ejeren ikke har vejret, er ejeren ikke bidragspligtig.

    At udgifterne skal fordeles på grundlag af ejendommenes benyttelsesmåde betyder, at der ikke skal tages hensyn til en konkret brug af vejen, fx hvis der i en villa bor en familie med flere biler, mens en anden villa bebos af en enlig, der bruger cykel eller går. Der skal heller ikke tages hensyn til, hvor lang en strækning af vejen, de enkelte ejendomme bruger.

    På mange veje er alle de tilgrænsende ejendomme enfamiliehuse, og her er det enkelt at fordele udgiften. Er der fx 10 enfamiliehuse på en vej, betaler hver ejer som udgangspunkt 10%.

    Hvis en ejendom grænser til andre veje, skal ejendommens bidrag i nogle situationer nedsættes. Det skyldes et ønske om, at ejeren ikke skal udsættes for en urimelig økonomisk belastning, fordi ejeren skal betale fuldt bidrag til flere veje.

    I de tilfælde, hvor det ikke er alle ejendomme, der er enfamiliehuse, vil det være nødvendigt at fastsætte en benyttelsesfaktor for hver enkelt ejendom. Enfamiliehusene kan her sættes til en faktor 1, mens fx en dobbeltvilla kan sættes til en faktor 2. For andre ejendomstyper må der laves en konkret vurdering af ejendommens benyttelse.

    Kommunen har hverken pligt eller hjemmel til at fordele udgifterne, når der ikke er tale om større samlet arbejde på vejen som eksempelvis en større vejrenovering, fordi vejen ikke længere er i god og forsvarlig stand.

  • Hvordan sikrer grundejerne, at alle bidrager til udgifterne på vejen?

    Hvis I ønsker at have en fælles kasse med henblik på at spare op til samt betale udgifter til vejens drift, vedligeholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse, er det i første omgang nødvendigt, at I bliver enige om, hvor meget der skal betales, og hvordan det samlede beløb skal fordeles mellem jer.

    Så længe alle er enige om at gøre det på den måde og indbetaler til en fælles kasse, er det ikke noget problem. Desværre viser det sig i nogle tilfælde, at der er enkelte grundejere, der ikke vil bidrage til en fælles kasse. Det kan være grundejere, der senere finder ud af, at de ikke længere vil betale, men det kan også være grundejere, der fra begyndelsen ”melder sig ud af fællesskabet”.

    Bliver I enige om at betale til en fælles kasse og om fordelingen, kan I forebygge den situation, hvor grundejere ikke længere vil betale. Den bedste løsning opnår I formentlig ved at oprette et vejlaug (eller en anden forening), der har til formål at varetage drift og vedligeholdelse af vejen.

    Hvis I kan blive enige om at betale til en fælles kasse og om fordelingen, kan I sikkert også blive enige om de vedtægter, der skal gælde for et vejlaug, og om at alle skal være medlem. I kan herefter tinglyse vedtægter og medlemspligt som en servitut på alle ejendommene (når den samme servitut tinglyses på flere ejendomme opkræves der normalt kun én tinglysningsafgift).

    Situationen er vanskeligere, hvis der fra starten er grundejere, der modsætter sig at bidrage til en fælles drift og vedligeholdelse af vejen. Overordnet vil der desværre her, ofte kun være to muligheder for de øvrige grundejere.

    Den ene mulighed er, at de øvrige grundejere sørger for drift og vedligeholdelse af hele vejen, hvorefter de kan forsøge at inddrive betaling fra de uvillige grundejere. De øvrige grundejere kan også vælge at undlade at vedligeholde vejen ud for de pågældende uvillige grundejere.

    Konsekvensen ved at lade en stump vej forfalde til uforsvarlig stand er, at kommunen vil gribe ind og kræve vejen vedligeholdt af den ansvarlige grundejer.

  • Kan en privat fællesvej blive optaget som offentlig vej?

    Det er Kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke private fællesveje der skal optages som offentlig vej. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning på baggrund af en samlet trafikal vurdering. Det fremgår af Vejlovens § 15.

    Der kan blive tale om at optage en privat fællesvej som offentlig vej, hvis den private fællesvej har en vis betydning for den almene færdsel. Herudover vil en privat fællesvej kun komme i betragtning, såfremt den er en gennemgående vej, hvor det er muligt at køre fra én offentlig vej til en anden offentlig vej.

    Færdsel til ejendommene på eller ved vejen betragtes ikke som almen færdsel, selvom der er tale om ejendomme med meget trafik som fx en butik eller en børnehave. Færdsel til andre private fællesveje i forlængelse af den private fællesvej betragtes heller ikke som almen færdsel.

    I Privatvejsloven er der regler (i § 58) om optagelse af private fællesveje som offentlige veje.

    Et kvalificeret flertal (2/3 af grundejerne på den private fællesvej i forhold til deres andel af udgifter) af grundejerne på en privat fællesvej kan efterspørge, at kommunen gennemfører en trafiktælling for at belyse, hvor stor en del af den motorkørende trafik på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Grundejerne, der efterspørger en trafiktælling, skal selv betale for trafiktællingen, medmindre den viser, at den gennemgående færdsel udgør mindst 25% af den samlede motorkørende færdsel på vejen.

    Viser trafiktællingen, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mere end 50% af den samlede motorkørende færdsel, har kommunen en pligt til enten at optage vejen som offentlig eller gennemføre færdselsregulering, der bringer den gennemgående andel af færdslen ned under 50%.

  • Kan grundejerne etablere bump, hastighedsbegrænsning eller parkeringsordninger på vejen?

    I må ikke lave færdselsregulering på vejen uden godkendelse fra både kommunen og politiet. Færdselsregulering kan både være fysiske foranstaltninger eller skiltning, der har til formål at regulere færdslen. Det kan blandt andet være bump, chikaner eller skiltning (f.eks. hastighedsbegrænsning eller parkeringsrestriktioner).

    En ansøgning om færdselsregulering skal sendes til kommunen på e-mail trafikmiljoebaeredygtighed@ltk.dk, som sørger for at indhente politiets godkendelse.

    Kommunens (og politiets) godkendelse er nødvendig for at lave den ønskede færdselsregulering. Men godkendelsen er kun en såkaldt offentligretlig tilladelse. Kommunen og politiet skal kun sikre, at der ikke er nogle almene hensyn (fx trafikale eller vejtekniske), der taler imod færdselsreguleringen. Godkendelsen indebærer derimod ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og andre vejberettigede.

    Udover godkendelse fra kommunen og politiet skal ejeren af vejen (og eventuelt også andre vejberettigede) derfor også være indforstået med færdselsreguleringen.

    Ejeren af vejen er i nogle tilfælde en grundejerforening, men vejarealet kan også være ejet af en eller flere af de tilgrænsende ejendomme, af en oprindelig udstykker (eller dennes arvinger), af kommunen eller af andre. Det fremgår af tingbogen, hvem der ejer vejen.

    I nogle tilfælde findes der ikke en reel ejer af vejen, eller det kan være umuligt at finde frem til ejeren. Er det tilfældet, kan det være umuligt at få en accept fra ejeren. Hvis I har gjort, hvad der er muligt og rimeligt for at finde ejeren, må I i disse tilfælde af praktiske årsager kunne gå ud fra, at ejeren er indforstået.

  • Hvor finder jeg høringssvarene i forbindelse med afvikling af vedligeholdelsesordningerne?

    Her kan du læse høringsnotatet vedr. opsigelses/tilbagekaldelse af vedligeholdelsesordning på private fællesveje.

    Den offentlige høring forløb fra den 05-09-2019 til den 19-09-2019. Kommunen har modtaget 180 høringssvar. Høringsvarene er grupperet og skrevet sammen.

    Læs høringsnotatet her.

  • Hvor finder jeg Privatvejsloven?

    På retsinformations hjemmeside kan du læse Privatvejsloven.

Hvilke veje er private fællesveje?

Lyngby Taarbæk Kommune er vejmyndighed for ca. 95 km private fællesveje.

På kortet herunder kan du se, hvilke veje der er private fællesveje, offentlige veje (stats- og kommuneveje) samt private veje.