Gå til hovedindhold
MENU
MENU
Du er her:

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker et godt samarbejde med dens mange grundejerforeninger.

Grundejerforeningerne opfordres derfor til at anvende grundejerforening@ltk.dk ved henvendelser til kommunen.

Kommunen er dog afhængig af at have de korrekte kontaktinformationer om grundejerforeningerne. Læs mere nedenfor om hvordan grundejerforeningernes oplysninger vedligeholdes.

Grundejerforeningers kontakt med kommunen:

  • Grundejerforeninger – GDPR og samtykke

    For at kommunen kan kontakte de rigtige grundejerforeninger, skal kommunen opbevare kontaktoplysninger systematiseret i en sikker database. Da systematisk opbevaring af kontaktoplysninger falder ind under kategorien persondatabehandling, skal kommunen indhente samtykke til dette.

    Som en service udstiller kommunen grundejerforeningerne og deres kontaktoplysninger i kommunens GIS-løsning.

    Igennem kommunekort er det muligt for borgere at finde grundejerforeninger og deres kontaktoplysninger. Grundet persondataforordningen er kommunen nødt til at indhente samtykke fra grundejerforeningernes kontaktpersoner for at udstille data offentligt.

    På nuværende tidspunkt har kommunen et samtykke, som dækker begge dele: systematisk opbevaring af data i sikker database og offentlig udstilling af kontaktoplysninger.

    Kommunen har indhentet samtykke fra en lang række grundejerforeninger. Hvis I er i tvivl om samtykke, kontaktoplysninger eller hvis det ikke ønskes at udstille data offentligt, kontakt kommunen.

    Læs mere om Lyngby-Taarbæk Kommune og GDPR her: www.ltk.dk/mine-persondata

  • Oprettelse/ændring af en grundejerforenings geografiske afgrænsning

    Ved oprettelse af en ny grundejerforenings afgrænsning bedes kontaktperson sende oplysninger angående foreningens afgrænsning til kommunen.

    Afgrænsningen kan oplyses i adresser i grundejerforeningen eller matrikelnumre + ejerlavskode i grundejerforeningen.

    Ved ændring af grundejerforeningsafgrænsning bedes kontaktperson sende oplysninger på tilføjet adresser eller matrikelnumre + ejerlavskode, eller udmeldte/fjernede adresser eller matrikelnumre + ejerlavskode.

  • Ændring af kontaktperson i grundejerforening

    Hvis en grundejerforening får ny kontaktperson, bedes dette meddelt i mail til kommunen hurtigst muligt. Kommunen tilsender den nye kontaktperson et samtykke til opbevaring og udstilling af data, se nærmere under Grundejerforeninger – GDPR og samtykke. Kommunen retter oplysninger ved modtaget samtykke.